Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kutaia ... - Ordbøgerne: R - receiver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
récepteur-resevoir
1547
Kuxhaven-
Ord, som ikke findes t
lignende til en aktie). Hos os var Røros kobberverk
tidligere delt i kuxer, se den nu ophævede lov af
12 sep. 1818.
Kuxhaven (Cuxhaven), by og befæstet havnestad ved
den venstre Elbmunding; 10 820 indb. (1905). K. har
evangelisk og katolsk kirke, synagoge, slot, realskole, stor
ny havn med fyrtaarn og semafor (veirsignal), er
lods-og redningsstation, har artilleri- og marinedepot, sjøbad,
konservefabrik, fiskerøgeri. I 1905 ankom til K. 471
skibe paa tilsammen 440 864 tons. K. hører siden 1394
til byen Hamburg.
Kuyper, Abraham (1837—), nederl. statsmand, teolog
af streng kalvinsk ortodoksi, var 1874—77 og 1894—1901
medlem af andet kammer og var her og i pressen en af
førerne for det anti-revolutionære parti. 1901 blev han
første- og indenrigsminister og førte et strengt konservativt
regimente, kuede 1903 en storstreik. 1905 fik ministeriet
mindretal ved valgene, og K. traadte tilbage. Kort efter
rettedes der fra liberal og socialdemokratisk side angreb
paa ham for ordenshandel m. m., og skjønt en nedsat
æresret aug. 1910 har erklæret ikke at kunne finde nogen
beviser herfor, er det ikke lykkedes K. fuldt ud at rense sig.
Kvaalsøyen, Tord Torgeirson (1794—1888), n.
husmand og arbeiderfører. Født i Skaabu i
Gudbrandsdalen var han i 1813 med paa bønneskriftet for
husmændene til Kristian Fredrik og deltog 1848 i
Thraniter-bevægelsen. Han arbeidede særlig for en forbedring af
husmændenes kaar ved at pladserne blev gjort arvelige
og arbeidstvangen ophævet.
Kvaas, herred i Lister og Mandals amt, nordøst for
Farsund, 106.19 km.^ med 638 indb.; 6.0pr.km.2 Herredet,
der er et indlandsdistrikt i den midtre del af Lyngdalen,
svarer til K. sogn af Lyngdal prestegjeld. Herredet er
ved Lyngdalselvens trange dalføre delt i en østlig og en
vestlig del. Ved kirkebygden vider dalbunden sig ud
og giver plads til en gaardgruppe, ellers er dalføret trangt.
Bebyggelsen er spredt opefter dalen og indover heierne
paa begge sider. Gjennem dalen gaar en udmerket
hovedvei, der sætter herredet i forbindelse med Lyngdal og
Farsund. Fra kirkestedet fører desuden offentlig kjørevei
over til Undalen i øst. Opgaver over fordelingen af aker
og eng m. v. foreligger ikke. Den vigtigste næringsvei
er fædrift. Der er udmerkede beiter. Ogsaa skogen,
der er meget veksterlig, giver adskilligt udbytte.
Kvaasfossen, vandfald (36.3 m.) i Lyngdalselven, Kvaas
herred. Lister og Mandal amt. Opgives for tiden (1910)
at repræsentere 360 eff. hk.
Kvabb kaldes i Østerdalen en i tør tilstand hvid eller
graagul jordart, som bestaar af yderst fine kvartskorn,
saa den har et løsslignende udseende. Da den paa grund
af sin finkornighed har en stor vandkapacitet og en liden
sammenhængskraft, har den let for at glide ud særlig
under tæleløsningen om vaaren. Den danner derfor et
meget ustadigt fundament baade for veie, jernbaner og
for skogen. K. er en elveafsætning.
Kvad el. kvæde bruges dels om de oldnordiske digte
(eddakvad, lovkvæde), dels som poetisk betegnelse for sang,
digt. I oldnorsk findes kun den sidstnævnte form.
Kvade el. kvae er en balsam, der flyder ud af egne
gange i naaletrærne. Af luften optager den surstof og
gaar over til en harpiks, kolofonium.
Kvadrätskrift 1548
ider K, maa søges under C.
Kvaderformationen benævnes i enkelte omraader i
Tyskland en lagserie af eiendommelige lyse sandstene,
kvadersandsten, hørende ind under den øvre del af
kridtformationen.
Kvadersten er en mere eller mindre tilhugget sten,
der anbragt i forband danner de enkelte dele af en mur.
Størrelsen er meget forskjellig, saa at de bekvemt kan
løftes af en enkelt mand eller kun ved hjælp af kraftige
taljer. Formen varierer efter murverkets art fra at danne
en enkelt firkantet sten til mere komplicerede former.
Den i murverket synlige del kan være finhugget, poleret
eller ganske grovhugget og ru (se Rustika.)
KvadragèSÎma (lat., den firtiende) kaldes den første
søndag i fasten og derefter hele de firti dages fastetid
før paasken.
Kvadra’nt. 1. (Mat.). To paa hinanden lodrette linjer
deler planet i fire k. En cirkel-k. er fjerdedelen af en
cirkel. — 2. (Astron.). Et allerede af Ptolemaios benyttet
instrument til at maale en stjernes høide; i Østen blev
de første større k. konstrueret af araberne, i Europa
af Tyge Brahe 1587, der har beskrevet sin Quadrans
muralis sive Tichonicus.
Kvadrat, firkant, hvis sider er lige store, og hvis
vinkler er rette. K. bruges som enhed ved maaling af
fladeindhold. K.s fladeindhold er lig anden potens af
sidens længdetal. Derfor kaldes ogsaa anden poteas af
en størrelse dens k.
Kvadrat (fa) foran en note er et opløsningstegn, som
hæver virkningen af jjf eller
Kvadratindhold, se Fladeindhold.
Kvadratisk (om en figur), af form som et kvadrat,
(om et algebraisk udtryk eller ligning) af anden grad.
Kvadrätrix (mat.), efter cirkelen den første matematisk
definerede krumme linje, som optræder i matematikens
historie, opfundet af Hippias for løsningen af problemet
om vinkelens tredeling, senere anvendt af Deinostratos
ved cirkelens kvadratur; deraf dens navn. K. defineres
paa følgende maade: Givet en cirkelkvadrant, O dens
centrum, OA og OB dens begrænsende radier. En
bevægelig radius dreier sig med jevn hastighed om O fra
OA til OB. I den samme tid parallelforskyves en ret
linje med jevn hastighed fra stillingen OA, til den
tangerer cirkelen i B. Skjæringspunktet mellem de to
bevægelige linjer beskriver k.
Kvadratroden (mat.) af et givet tal f er det tal, som
ophøiet i anden potens giver t; skrives y t. Naar t er
et helt tal, men ikke et kvadrattal, kan k. ikke udtrykkes
nøiagtig ved noget afsluttet decimaltal; værdien er da
Irrational (s. d.). Man kan finde k. af et tal med den
nøiagtighed, man ønsker, ved en fremgangsmaade, som
bygger paa ligningen (a 10 + by=a^.WO + 2a.10.Z7 + b^.
(Nærmere i en hvilkensomhelst lærebog i aritmetik.)
Man bruger ogsaa ofte logaritmer. — Naar man som i
algebraen regner tallene med fortegn, har k. af et positivt
tal to værdier, en positiv og en negativ med samme
talværdi. K. af et negativt tal er ikke lig noget positivt eller
negativt tal (reelt tal); dens to værdier er imaginære (s. d.).
Kvadrätskrift (hebr. kethab merubba’) kaldes efter
mange af bogstavernes firkantede udseende den i vore
hebraiske bibler benyttede skriftform. Den er opstaaet
holdssted; opsamlingssted,
(vand)-beholder.
récepteur (g m, (telegrafisk)
modtagelsesapparat.
réceptibilité (f) f,
recepti-bility © modtagelighed;
antagelighed.
receptible @ modtagelig;
antagelig.
réceptif®, receptive©
modtagelig, receptiv.
reception @, réception (f) f,
modtagelse; antagelse, optagelse;
overtagelse.
receptivity © optagelsesevne ;
modtagelighed.
recercler ® lægge nye baand
om (tønde).
recess © ferier; fritime, fri-
kvarter; (anbringe i en)
fordybning, nisehe; alkove; (af)krog;
ensomt sted, timugt(ssted).
recession . (e) tilbagetræden ;
frafaldelse; gjenafstaaelse.
recette ® f, indtægt;
oppe-børseKskontor, -embede); opskrift,
recept; middel. pièce (f) à r.
kassestykke.
recevabilité (f) f, antagelighed,
gyldighed.
recevable ® antagelig, gyldig,
receveur (f) m : r. des billets
billetkontrolløi’. r. des
contributions oppebørselsbetjent,
rodemester, skatteopkræver. r. de
douane toldkasserer.
recevoir ® modtage ; faa ;
oppebære; optage; promovere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
