Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvadrattal ... - Ordbøgerne: R - recez ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1549
Kvadrattal—Kvalsund
1550
Ord, som ikke findes under K, ma
(omtr. fra 4 til midten af 2 aarh. f. Kr.) af en aramæisk
skrift, som efterhaanden (6—4 aarh.) vandt indpas hos
jøderne, hvor den fortrængte den indtil da brugelige
gammel-hebraiske (resp. gammel-kanaanæiske), som paa
det nærmeste er identisk med den fønikiske, og som
samaritanerne beholdt efter sin adskillelse fra jøderne.
Kvadrattal (mat.), de tal, som fremkommer ved at
ophøie tallene i den naturlige talrække i anden potens,
altsaa tallene 1, 4, 9, 16 . . . . Summen af de n første
k. er
Kvadratur (mat.). En flades k. vil sige a. dens
omdannelse (ved konstruktion) til et lige stort kvadrat eller
b. bestemmelsen af dens fladeindhold. Ved plane fladers
k. begynder man med rektanglet, som let omgjøres til
et kvadrat, og hvis fladeindhold er lig produktet af
længdetallene for dets to sider. Derfra kommer man
over til den retvinklede trekant, idet rektanglet kan
deles i to ligestore saadanne. Derfra til en vilkaarlig
trekant som altid kan deles i to retvinklede; og derfra
atter til en vilkaarlig mangekant, idet man deler den i
trekanter. Ved plane flader, som er begrænset af krumme
linjer, tænker man sig en indskreven mangekant med
smaa sider. Naar disse gjøres stadig mindre (og deres
antal altsaa større), nærmer mangekantens fladeindhold
sig stadig mere mod en grænseværdi, som er det søgte
fladeindhold. I de enkleste tilfælde kan denne
grænseværdi (ialfald tilnærmet) bestemmes ved den elementære
matematiks hjælp; ellers maa man ty til integralregningen
(s. d.). Krumme fladers fladeindhold defineres som
grænseværdien for andre i fladerne indskrevne flader,
hvis k. tidligere er udført. Saaledes er fladeindholdet af
en cylinderflade den grænseværdi, som fladeindholdet
af en prismeflade, der er indskrevet i cylinderfladen,
nærmer sig mod, naar dens sideflader gjøres stadig
smalere (og flere). — Det allerede i oldtiden berømte
problem angaaende cirkelens k., har først faaet sin
endelige afgjørelse i det 19 aarh., da Lindemann (1882)
beviste, at ti ikke er rod i nogen algebraisk ligning med
rationale koefficienter.
Kvadratûr (astr.), se Aspekter.
Kvadrere (mat.) et tal er at ophøie det i anden potens;
k. en flade er at udføre kvadratur (s. d.) af fladen.
Kvadriennium (lat.), tidsrum af fire aar.
Kvadrîga (lat.), firspand, aaben vogn med fire heste,
i oldtiden benyttet ved veddekjørsel og festoptog.
Kvadrille [kvadrVljd] var oprindelig en scenisk
balletdans for to til seks personer. I et af Rousseaus
sceneverker findes en k., hvorfra française, lanciers og lignende
selskabsdanse stammer. En korrekt k. skal danses i
karré (firkant).
Kvadrilliön (nylat.), en million trillioner (s. d.). I
Frankrige dog lig 1000 trillioner.
Kvadrîrëme (lat.), gammelromersk gallei,
sandsynligvis med fire rader aarer. Jfr. Tri ere.
Kvadrïvium (lat.), den ene hovedgruppe af de
middelalderlige læreanstalters fagkreds; omfattede astronomi,
geometri, aritmetik og retorik. Den anden hovedgruppe,
tri vi um, omfattede grammatik, retorik og dialektik
(eller logik).
Kvadrön, se Kvarteron.
recez—rêche
Kvadrupêder, firføddede dyr.
Kvagga, se Hesten.
Kvaksalver, betegnelse for den, som uberettiget
udøver lægevirksomhed. Lov af 29 april 1871 med tillægslov
af 6 juni 1889 bestemmer, at naar en person, som hverken
her i riget har underkastet sig medicinsk eksamen eller
af kongen er meddelt bevilling, tager syge i kur og
derhos enten (ved at kalde sig læge, doktor o. s. v. eller
paa anden maade) har bibragt folk den tro, at han er
autoriseret læge, eller anvender lægemidler, som ikke
maa udleveres til hvermand, eller er omstreifer eller har
været i strafarbeide, straffes han med bøder eller fængsel
indtil 3 maaneder. Det samme gjælder om behandling
uden sundhedskommissionens samtykke af epidemiske
eller smitsomme sygdomme; jfr. en tilsvarende regel om
ondartede smitsomme husdyrsygdomme i lov af 14 juli
1894 § 25._
Kvalificere (lat.), gjøre skikket, sætte istand til;
kvalificeret, skikket (jfr. følgende artikel).
Kvalificeret (jur.). K. straf betegaer, at dertil den
egentlige straf knyttes skjærpelse, som f. eks. til
dødsstraf lemlæstelse; ved fængselsstraf kan efter vor
nu-gjældende straffelov vistnok skjærpelse til en vis grad
finde sted gjennem omsætning til fængsel paa vand og
brød eller med haardt natteleie. Men da gives en
tilsvarende afkortning i straffetiden. — K. forbrydelse,
en nu lidet brugt betegnelse for en forbrydelse, som
paa grund af særlige omstændigheder kommer ind under
en høiere straffesats. — K. tilstaaelse, en nu mindre
brugt betegnelse for en betinget erkjendelse. — K.
flertal, se Afstemning.
Kvalifikation (nylat.), dygtighed, de for at fylde en
stilling nødvendige egenskaber.
Kva’litativ (nylat.), vedrørende en sags godhed, modsat
kvantitativ, vedrørende en sags omfang.
Kvalitet (lat.), beskaffenhed, godhed, modsat
kvantitet, mængde.
Kvalitetstal er et tal, som betegner væsentlige
egenskaber ved et materiale, f. eks. styrke, haardhed etc.
Staalets anvendbarhed er ikke alene betinget af styrken
mod afslidning, men tillige af seigheden. Wöhler har
derfor for staal foreslaaet et k. lig summen af styrketal
for afslidning og et tal, som angiver kontraktionen paa
brudstedet i procent af tversnittet, f. eks. ved prima
Staal k. = 55 kg. pr. mm.^ + 25 pet. = 90. Tetmajer
anbefaler et k. — styrketal for afslidning i ton pr. cm.^
multipliceret med forlængelse ved afslidning i procent
af længden. Paa grund af de mange staalsorter, som
anvendes, er man for tiden ikke helt enig om
berettigelsen af saadanne (sammensatte) k.
Kvalme, fornemmelsen af at ville kaste op, er et
hyppigt symptom ved mave- og tarmsygdomme,
hjernesygdomme og tildels hjertelidelser o. a.
Kvalsund, herred i Finmarkens amt straks syd for
Hammerfest, 2332.41 km.^ med 876 indb.; 0.38 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. sogn af Hammerfest prestegjeld,
bestaar dels af øer (125.83 km.^ af Kvaløen, 84.30 km.^ af
Seiland), dels af fastland. Herredet er gjennemskaaret af
sund og fjorde (Vargsund, der skiller Seiland fra fastlandet.
Kvalsundet og Sammelsundet, der skiller Kvaløen fra
fastlandet, og Repparfjorden, der i sydøstlig retning
recez (f) m, reces,
réchampir (f) trække op, male.
réchange (Î) m, ombytning;
returveksel, ricambio. de r.
reserve-, til at skifte med.
réchanger ® bytte om, skifte
(iRien).
rechanter ® synge om, igjen,
réchappé r. (de la
potence) galgenfugl.
réchapper (î) slippe bort,
komme unda.
recharge (f) f, nyt angreb; ny
bøn; forsterkning.
rechargement ® m,
omlastning, omladning.
recharger (f) omlaste, -lade,
-læsse; lade (læsse paa) igjen;
stoppe (pibe) paa nyt; angribe
igjen; bestorme; indskjærpe.
rech asser (f) jage bort,
fordrive igjen.
réchaud (D m, fyrfad;
kulbækken, -pande; frisk gjødsel.
réchauffage (f) m, opvarmning;
opkog.
réchauffé ® m, opvarmet mad;
(fig.) opkog.
réchauffement ® m,
opvarmning.
réchauffer (f) opvarme ; varme
op (igjen); koge op; gjøre varm,
ivrig; oplive.
réchaufiFoir (f) m, varmeovn,
-apparat.
rechausser (f): se r. tage
strømper og sko paa igjen; lægge
ny jord om (træ).
rêche ® ru, skrubbet, strid;
besk, bitter, stram, sur; stridig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
