Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvadrattal ... - Ordbøgerne: R - recez ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rechen—rochtgläubig
1551
Kvaløen—Kvart
1552
Ord, som ikke findes un
skjærer ind i fastlandet). Fjeldene naar i Seilandsjøkelen
981 m. Paa fastlandet er Nakkararassa 713 m. Af
arealet opgives 1.7 km.^ at være aker og eng, 20.0 km.^ er
skog (løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr, vand
og evig is og sne. Der er mange tildels store og som regel
fiskerige vande. Gode torvmyrer. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. For Hammerfest og K. herreder sammen
var i 1907 udbyttet af fiskerierne 470 501 kr., deraf
falder 323 998 kr. paa torskefiskerierne; i 1908 var
udbyttet for K. herred 34986 kr. Paa fastlandet er flere
kobberforekomster, ved Repparfjorden og i Vesterdalen,
der dog endnu ikke har ført til nogen drift. Inden
herredet er to trankogerier. Der er ingen kjøreveie, men
herredet staar i dampskibsforbindelse med Hammerfest.
Af indbyggerne var i 1900 297 nordmænd, 463 finner og
116 kvæner. Antagen formue 1909 232 000 kr., indtægt
185 000 kr.
Kvaløen (Kvalø), flere steder forekommende navn paa
øer rundt Norges kyst, særlig nævnes: 1. K. i Finmarkens
amt, 329.75 km.^ med 2757 indb., omfatter dele af
Hammerfest og Kvalsund herreder samt Hammerfest by, der
er beliggende paa øens vestkyst. Øen er paa det
nærmeste skogbar. Fjeldene er kollede og naar i Svartfjeld
i øens indre 624 m. Kysterne er steile. — 2. K. (eller
Søndre K.) i Tromsø amt straks vest for Tromsø by;
739.66 km.2 med 2539 indb. Denne ø, der udgjør dele
af Hillesøy og Tromsøysundet herreder, har en sterkt
indskaaret kyst og høie, alpeformige fjelde (Blaamanden
1045 m.). — 3. K. (eller Nordre K.) i Tromsø amt, ytterst
mod Nordishavet, nord for Tromsø, 89 km.^ med 134
indb. Øen udgjør en del af Helgøy herred. — 4. K.
med det kjendte handelssted af samme navn ved Brønnøy
i Nordland, 9.30 km.^ med 115 indb.
Kvam, herred i Nordre Trondhjems amt, straks nordøst
for Stenkjær, 374.67 km.^ med 1254 indb.; 3.34 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. og Føling sogne af Stod
prestegjeld, er et indlands skogdistrikt paa nordsiden af
Snaasenvandet. Fjeldene er skogklædte og naar høider
omkring 600 m. (Skaraakslen paa grænsen mod
Overhallen er 602 m.). Inden herredet er jevne, store,
fiske-rige vande (del af Snaasenvand, 29.8 km.^; del af Gilten,
4.52 km.^ del af Bangsjøerne, 4.99 km.^ o. s. v.). Den
væsentlige bebygning er langs Snaasenvandets nord- og
Vestbred, hvor der fører hovedvei. Sammen med Stod,
fra hvilket herred det blev skilt ved kgl. res. af 15 aug.
1908, er der 32.6 km.^ aker og eng, 240.0 km.^ skog
(naaleskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og vand.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (kvægavl) og
skogdrift. 2 meierier. Havnegange og fjeldbeiter er gode.
Der er en del mindre fabriker: 1 torvstrøfabrik, 1
aktie-mølle, 1 frørenseri og 1 teglverk. Faa oldfund. Den
antagne formue var 1909 938 000 kr., indtægten 222 000 kr.
Kvammen, Jon, se Kjos, Jon.
Kvammeskogen benævnes den ubeboede, sparsomt
skogbevoksede og ganske høitliggende strækning (vel 300 m.)
mellem Tysse ved Samnangerfjorden i vest og
Noreims-sund ved Hardangerfjorden i øst. Over K. fører nu
storartet veianlæg.
Kvamshesten, 1239 m. høit fjeld ret i nord for
bunden af Dalsfjorden, Indre Holmedal herred. Nordre
Bergenhus amt.
r K, maa søges under C.
Kvamsøen, 7.83 km.^ stor bjergrig og skogbar ø,
straks nord for Stad, Sande herred, Romsdals amt. Paa
øen bor der 300 mennesker.
Kvan (kv^an), se Japan (mynt, maal og vegt).
Kvan (bot.), se Angelika.
Kvangsi, provins i det sydlige Kina; 217 300 km.^
med omtrent 5 200 000 indb., den daarligst befolkede af
Kinas provinser. Det er et i det hele taget lavt aasland,
som gjennemstrømmes af elven Sikiang og dens bielv
Jykiang. Vigtigste produkter er ris, mais, sukker, te og
indigo. K. har altid været bekjendt som tilflugtsted for
røverbander. Hovedstad er Kveilin.
Kvangtsjanfu, kinesisk navn paa Kanton.
Kvangtsjauvan, landomraade med god havn paa
østsiden af Leitsjanhalvøen i det sydlige Kina (provinsen
Kvangtung), af Frankrige i 1898 «forpagtet» paa 99 aar;
omtr. 500 km.^ med ca. 150 000 indb. Havnen er aaben
for handel. K. staar under guvernøren for fransk
Indo-Kina; Frankrige har ret til at anlægge flaade- og
kulstation her.
Kvangtung, provins i det sydlige Kina, inkl. øen
Hainan omtr. 250 000 km.^ med 20—30 mill. indb. Det
er et lavt fjeldland, som gjennemstrømmes af elvene
Sikiang, Pekiang og Tungkiang; disse forener sig ved
mundingen og danner et fladt deltaland med en mængde
elvearme. Der dyrkes ris, silke, sukker, te, tobak o. s. v.
Hovedstad er Kanton. Vest for Kantonelven ligger den
port. by Macao, udenfor elven det eng. distrikt Hongkong
og i vest, paa Leitsjanhalvøen, det franske Kvangtsjauvan.
Kvannhovden, første ordens kystfyr paa
nordvestspidsen af øen Hovden, indseilingsfyr til Frøisjøen og
Hellefjord, nord for Florø. Hvidt, rødt og grønt lys
med lysstyrker paa 2360, 590 og 300 normallys og med
lysvidder paa 16, 12.5 og 10.5 kvartmil. Hvidt træhus.
Bygget 1895.
Kva^ntitativ, se Kvalitativ.
Kvantitet. 1. Se Kvalitet. — 2. (Sprogvid.). Lydenes
varighed eller længde. En stavelses k. afhænger dels af
vokalen dels af de derpaa følgende konsonanter; kûl
(bule) er lang ved sin vokal, kul ved sit Z. I norsk
udtales enhver betonet stavelse lang, hvilket ikke er
tilfælde i dansk.
Kva^ntum (lat.), mængde, størrelse, beløb.
Kvantung, et kinesisk navn paa Mandsjuriet i
almindelighed, dernæst specielt paa spidsen af Liautunghalvøen
i det sydlige Mandsjuri, som i 1898 blev «forpagtet» af
Rusland paa 25 aar. Efter den japansk-russiske krig
har Rusland overgivet distriktet til Japan, som saa i
1905 «forpagtede» det af Kina.
Kvarantæne, se Karantæne.
Kvart, se Bog.
Kvart er det fjerde trin i den diatoniske tonerække
og betyder ligeledes et interval paa fire tonetrin. K. kan
være ren (to hele og en halv), forstørret (tre hele
toner) eller formindsket (en hel og to halve). Eks.
c—f, c—fis, c—fes. Ogsaa A-strengen paa fiolinen kaldes k.
Kvart betegner i fegtekunsten et hug eller stød paa
brystsiden af modstanderens vaaben over hans haand,
forudsat at begge fører vaabenet med samme haand.
K.-engagement, udgangsstilling, hvorved egen brystside
dækkes høiere end egen haand.
Rechen (t) m, rive; rist,
fald-giUer; knaggerække.
rechen ® rive.
Rechen- ® regne-.
Rechenschaft ® f, regnskab.
Rechenstift ® m, griffel,
recherche (f) f, efterforskning,
efterspørsel ; (op)søgning ;
undersøgelse ; tragten ; udsøgthed, finhed,
elegance.
recherché ® søgt, efterspurt;
kunstlet; udsøgt, elegant.
rechercher (f) søge igjen ;
efterforske; undersøge; tragte efter;
udarbeide omhyggelig.
rechigné ® muggen, sur, tver.
rechignement d) m,
muggen-hed, surhed, tverhed.
rechigner ® rynke paa næsen.
Rechnung ® f, regnskab;
regning; hensyn.
Rechnungsabschluss ® m,
opgjør.
rechristen @ omdøbe,
recht ® høire; ret, rigtig.
Recht ® n, ret; rettighed; (pi)
ogs. retsvidenskab, lovkyndighed,
jus. ZU R. bestehen have
retslig gyldighed.
Rechte ® f, høire haand ; høire
(partiet).
Rechteck ® n, rektangel,
rechteckig ® retvinklet,
rechten ® gaa i rette, ligge i
proces; strides, trætte.
rechtfertigen ®
retfærdig-gjøre,
rechtgläubig ® rettroende,
ortodoks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
