Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvernbit ... - Ordbøgerne: R - reciprocation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1557
Kvernbît-
Ord, som ikke findes
Kviklër
■ K, maa søg(
1558
reciprocation—réclamant
hvoraf den ene er fastliggende (understenen, liggeren),
medens den anden (overstenen, løberen) er forbundet med
en gjennem understenen gaaende aksel, hvorved den
kan sættes i omdreining. Stenene omgives af et træhus,
hvis cylinderformede overdel (kippen) kan løftes af.
Korntilførselen foregaar gjennem et hul i overstenen, og
paa grund af furer, hugget i stenene, spredes det tilførte
korn ud mellem dem, males og slynges langs hele
understenens omkreds ud i kippen, hvorfra det bortledes ved
en skrue. Gjennemføringen mellem stenene kan lettes
ved, at luft suges ud af kippen gjennem et filtklæde,
som holder melstøv tilbage (aspiration). Den gjennem
hullet i overstenen indstrømmende luft vil da ogsaa
bidrage til at afkjøle malefladerne og hindre, at melet
kladder sig. Foruden tilførselsfurer (hovedfurer, som er
gjennemgaaende) har stenene ogsaa bifurer, og partierne
mellem disse danner de egentlige maleflader, som
strækker sig indover fra omkredsen med en bredde af omtr.
en tredjedel af diameteren. K.-stenen sammensættes af
flere stenstykker (af poret flint eller sandsten), som
forbindes ved cement og holdes sammen af jernringe.
Overstenen maa
kunne indstille
sig paa akselen,
saa den kommer
i rigtig stilling
til understenen.
Den forbindes
derfor med
akselen ved en
car-dansk ophængning (s. d.) og
maa være godt
udbalanceret.
Afstanden mellem
stenene kan
forandres ved, at
akselens fodlager
løftes eller
sænkes. Akselen
drives som oftest
ved koniske
tandhjul fra en
horisontal aksel
fælles for flere k. I de store melmøller (s. d.) er k. for
størstedelen fortrængt af valsestole. K. betegner ogsaa hele
k.-huset, naar dette i det væsentlige kun indeholder én k.
Denne drives da ofte ved en k.-kall, som er et vandhjul
eller rettere en fristraaleturbine af træ, ofte direkte
forbundet med k.-akselen. Saadanne smaa k.-huse (et for hver
gaard) kan ofte ligge i en hel række opefter en fjeldbæk.
— Da k. gjerne ligger ved en fos, har der til k. knyttet
sig sagn om fossens vetter (fossekall og fossegrim, s d.).
K.-knurren, et overnaturligt vandvæsen, er i sagnene
mere direkte knyttet til k. Paa nogle steder i Norge
ofrede man til den ved at sætte øl og lefse i k., forat
den skulde øge melet. Stundom kan den være
mølleren til fortræd og søger at stanse k. (se Asbjørnsens
«Kvernsagn» i «Norske huldre-eventyr»). Af anden
oprindelse er fortællingerne om k., som staar og maler paa
havsens bund, og om jettemøerne Fenja og Menja (s. d.).
Kvernbit var navnet paa det sverd, kong Æthelstan
af England gav sin fostersøn Haakon, Norges konge 934
—961, og som denne fik med sig i graven efter sit fald.
Sagaerne fortæller, at Haakon med det kunde kløve en
kvernsten til øiet, uden at det tog skade deraf.
Kvernes, herred i Romsdals amt, s.v. for Kristiansund,
33.45 km.2 med 875 indb.; 26.18 pr. km.’^ Herredet, der
svarer til K. sogn af K. prestegjeld, udgjør den sydøstlige del
af Averøen, der mod øst er skilt fra Freiøen ved
Kvernes-fjorden og mod syd fra fastlandetved Isingvaagen. Langs
kysten, hvor der fører hovedvei, er jorden veldyrket i
svagt skraanende bakker. Her ligger gaardene tæt i tæt.
I det indre hæver fjeldene sig i Mekknoken til 734 m.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Der er udmerkede havnegange. Et meieri. Sammen med
de omliggende herreder (Grip, Bremsnes, Eide, Kornstad)
var i 1907 udbyttet af fiskerierne 1 647 825 kr. K.
sparebank ved kirkestedet. Antagen formue 1909 312 000 kr.,
indtægt 97 000 kr.
Kvernhusfoss-Brudefoss, en række stryk i Rauma
med en samlet faldhøide paa 57 m. og for tiden (1910)
repræsenterende en vandkraft paa 1380 eff. hk., Grytten
herred, Romsdals amt.
Kversild, smitsom sygdom hos hesten, angriber især
ungdyr og efterlader uimodtagelighed for nye angreb
(immunitet) som regel for hele livet. Skyldes en
strepto-klok (runde bakterier liggende sammen i kjeder), optræder
som en betændelse i de øvre luftveies slimhinde med
hævelse og abcesdannelse i lymfeknuderne især mellem
underkjævegrenene.
KvîÔr (af kviâa, udsige), et eget slags anklagevidne og
dets udsagn i gammelnorsk retssag, især som heimilis-k.,
der giver udtryk for et bygderygte om visse begaaede
forbrydelser mod kirke eller stat; k. er vistnok af kanonisk
oprindelse, med historisk tilknytning til lignende
foreteelser inden fransk og tysk inkvisitionsproces. [Litt.:
Ebbe Hertzberg, «Den ældste norske proces» (1874).]
Kvienfoss, vandfald (6 m.) i Hornindalselven, Eid
herred, Nordre Bergenhus amt. K. opgives for tiden
(1910) at repræsentere 210 eff. hk.
Kvîetî’sme, en kristelig livsretning, der lægger en
ensidig vegt paa sjælens hvile i Gud, «det fuldkomne
vindstille i sjælen». Kirkehistorisk repræsenteres k. især
af Mikael de Molinos (d. 1697) og madame Guyon (d. 1717).
Slagordet var «den uinteresserede kjærlighed til Gud».
Kvige, betegnelse for de unge hundyr af vort tamme
kvæg (s. d.).
Kvigtind, den høieste (1703 m.) af de mægtige tinder,
der udgjør det vældige fjeldkompleks, der gaar under
fællesnavnet Børgefjeld paa grænsen mellem Nordre
Trond-hjems og Nordlands amter. K. ligger lidt nordenfor
amtsgrænsen mellem Hatfjelldalen og Vefsen herreder.
Kviklër eller rettere kviksand er en finkornig af
bræelve afsat kvartssand. Tørt er k. haardt og noksaa
fast. Lægges et stykke deraf i vand, opsuger det
begjærlig en del af dette vand, udvider sig med omtrent
tre tiendedele og falder saa sønder til en seig slimet
masse, som bliver flydende, naar man rører i den.
K. er fortrinsvis en havafsætning fra istiden og danner
paa mange steder i vort land underlaget for yngre
ler-og sandafsætninger. Paa grund af sin letbevægelighed i
virke gjensidig; udveksle;
gjen-gjælde.
reciprocation © omveksling,
skifte; udveksling.
récit ® m, fortælling,
beretning; (mus.) soloparti;
hovedstemme.
recital © fremsigelse,
oplæsning; foredrag; fortælling; (jur.)
motiver.
récitateur (g m, deklamator,
récitatif (D m, recitative ©
(mus.) talesang, recitativ; © ogs.
adj recitativ(isk).
recitation ©, récitation (f) f,
oplæsning, foredrag, deklamation.
recite ©, réciter ® læse op;
fremsige, foredrage, deklamere ;
fortælle.
Reck ® n, rek (i gymnastik);
trapéz.
Recke ® m, kjæmpe.
recken ® strække ; række ;
(ud)-hamre.
reckless © sorgløs, lige sæl.
reckon © tælle; (be)regne;
(sjøudtr.) gisse; anse for. I r.
(amerik.) formodentlig, sagtens,
reckoner © (be)regner.
reckoning © beregning;
afregning, opgjør; regnskab; dom.
reclaim © disciplinere;
omvende, forbedre ; indvinde (kunstig);
udtørre, drænere ; kræve tilbage,
new-r.ed land nybrot.
reclaimable © som kan
tæmmes, forbedres.
réclamant, réclamateur (f)
m, klager.
Alm. kvern med aspirationsfilter over
løberen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
