Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvernbit ... - Ordbøgerne: R - reciprocation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1559
reclamation -recognizance ord, som ikke findes und.
vaad tilstand og forekomst underst i vore havterrasser
er k. en af de vigtigste aarsager til vore mange
ødelæggende lerfald (s. d.).
Kvikne, herred i Hedemarkens amt paa grænsen mod
Søndre Trondhjems amt, 1164.49 km.^ med 1203 indb.;
1.05 pr. km.^ Herredet, der svarer til K. prestegjeld
med K. og Inset sogne, er et oplands-høifjeldsdistrikt
omkring det høifjeldsdalføre, der fra Tønset i Østerdalen
fører over til Orkedalen i det trondhjemske. Dalbunden
ligger paa en høide af ca. 600 m., og fjeldene naar i
Høggien i syd 1629 m. Herredet gjennemstrømmes af
Orkla med bielve, der flyder mod nordvest. Af arealet
opgives 10.1 km.^ at være aker og eng, 80 km.^ skog,
resten udmark, snaufjeld myr og vand. Den vigtigste
næringsvei er fædrift. Der er udmerkede fjeldbeiter.
Inden herredet er betydelige kobberkisforekomster. I
1631 optoges de gamle K. gruber, der dreves med
vekslende held og omsider nedlagdes i 1812. I aarene 1868
—70 var der dog atter nogen drift. I de senere aar
er der optaget nye grubefelter (Rustvangen) nærmere
grænsen mod Tønset. I 1907 uddreves ved Rustvangen
647 m.^ kobbermalm med et belæg paa mellem 5 og 80
mand. For tiden (1910) paagaar betydelige arbeider med
opførelse af funktionærboliger m. m., ligesom der bygges
taugbane ned til Tønset. Gjennem herredet fører
hovedvei fra Tønset over til Orkedalen og Støren i Guldalen.
Der arbeides sterkt for at faa jernbane gjennem dalføret
til sammenknytning af Østerdalsbanen med Dovrebanen.
Paa K. gamle prestegaard er Bjørnstjerne Bjørnson født.
Formaaende og interesserede mænd har sat sig i
virksomhed for at søge erhvervet for bevarelse det hus, hvor
Bjørnstjerne Bjørnson blev født. K. sparebank. Antagen
formue 1909 1 379 000 kr., indtægt 186 000 kr. Den lange,
spredt bebyggede og sparsomt skogbevoksede skogmark
paa overgangen til Tønset benævnes K.-skogen. Inden
herredet er gjort en del oldfund.
Kvikne, sogn af Nordre Fron prestegjeld i
Gudbrandsdalen, ligger omkring Vinstras trange dalrevne. Gjennem
dette dalføre fører offentlig kjørevei ind til Heimdalen
og Sikkilsdalen i Jotunheimen.
Kviksand, se Kvi kl er.
Kviksølv, kemisk tegn Hg, atomvegt 200.0, er et
forholdsvis sjelden metal. Det er sølvhvidt og det
eneste metal, der ved alm. temperatur er flydende; ved
-f-39.4° fryser det og ved 358° koger det; selv ved
alm. temperatur afgiver det merkbare dampe, der er
giftige. Dets egenvegt er 13.596 ved 0°. Det holder
sig uforandret i luften, opløses ikke af saltsyre eller kold
svovlsyre, men let af salpetersyre. K. opløser de fleste
metaller (alle undtagen jern, nikkel og platina) og
danner k.-legeringer, amalgamer; natriumamalgamet
anvendes meget i den organiske kemi, og sølvamalgamet
anvendes til plombering. K. udvindes af zinnober ved
rostning: HgS -f O2 = Hg + SOg. Det anvendes mest ved
udvinding af guld og sølv efter amalgamationsmetoden,
til fyldning af termometre og barometre og andre
fysikalske apparater, ved gasanalyser og til fremstilling af
kunstig zinnober, kalomel og sublimat.
Kviksølvforbindelser. Kviksølv danner to rækker
forbindelser, merkuro- og merkuriforbindelser ; i de
første er kviksølvet enværdigt, i de sidste toværdigt.
Kvikne—Kviksølvforgiftning
1560
r K, maa søges under C.
Alle opløselige k. er meget giftige, og flere af dem
anvendes i sterk fortynding som lægemidler.
Merkuro-forbindelser : Merkurooksyd, kviksølvoksy dul,
HggO, faaes ved at fælde en opløsning af et merkurosalt
med en base og er sort; det gaar i lyset over til
kvik-søl voksyd og metallisk kviksølv, Hg^O = HgO + Hg.
Merkuronitrat, HgNOg, faaes ved at opløse kviksølv
i salpetersyre under tilstedeværelse af et overskud af
kviksølv. Merkurosulfat, HggSO^, er et tungt
opløseligt salt, der faaes ved paa tilsvarende maade at
ophede kviksølv med koncentreret svovlsyre; det danner
udgangspunktet for fremstilling af andre k. M er kur
o-klorid, kviksølvklo ryr, kalomel, HgCl, er et hvidt,
yderst tungt opløseligt salt, der anvendes i medicinen
og kan faaes ved at sublimere en blanding af
merkuri-klorid (se nedenfor) og kviksølv eller ved at fælde en
opløsning af merkuronitrat med kogsaltopløsning.
Merkuro-forbin deiser ne giver med saltsyre et hvidt bundfald af
kalomel, der med ammoniak bliver sort. De gaar mere
eller mindre let over i merkuriforbindelser. Af
disse sidste kan merkes : Merkurinitrat, Hg(N03)2, som
faaes ved at ophede merkuronitrat med salpetersyre, og
merkurisulfat, HgS04, paa tilsvarende maade af
merkurosulfat og svovlsyre. Merkurioksyd,
kviksølv-ok syd, HgO, kjendes i en rød og en gul form; den
første faaes paa tør vei ved at ophede merkurinitrat,
det gule oksyd ved fældning af en opløsning af
ets-sublimat med natronlud; det anvendes i medicinen og
spaltes ved sterk ophedning i kviksølv og surstof.
Merkuriklorid, kviksølvklorid, etssublimat,
sublimat, HgClg, kan faaes ved at sublimere en
blanding af merkurisulfat og kogsalt og danner saaledes en
krystallinsk hvid masse, der er opløselig i vand og er
overordentlig giftig. Det anvendes som
desinfektionsmiddel og i lægekunsten. Fældes en opløsning af
etssublimat med ammoniak, faaes et hvidt, uopløseligt
bundfald af merkuriammoniumklorid, NHgHgCl,
ogsaa kaldt kviksølvpræcipitat, der anvendes i
medicinen. K v i k s 01 v j o d i d, merk ur ij od id, HgJ2,
faaes som et vakkert rødt bundfald, naar etssublimat
fældes med jodkalium; det er opløseligt i et overskud
af jodkalium og gaar ved sublimation over til en gul
modifikation. Kviksølvsulfid, merkurisulfid,
HgS, forekommer i naturen som det vakkert røde
zinnober, der anvendes som malerfarve, der dog ikke er
lysegte. Det kan faaes kunstigt ved at sublimere en
inderlig blanding af kviksølv og svovl. Fældes en
merkurisaltopløsning med svovlvandstof, faaes
kviksølvsulfidet i en sort, amorf modifikation, der er tungt
opløselig i syrer, og som let kan overføres i den røde
form. De teknisk vigtigste k. er zinnober, etssublimat
og kalomel.
Kviksølvforgiftning opstaar ved anvendelsen af
kviksølv som lægemiddel eller i kviksølvminer og visse fabriker
o. 1. Den akute k. er sjelden, skyldes oftest større doser
sublimat og ytrer sig væsentlig som en akut
arsenikforgiftning (s. d.). Modgift: raa eg, i mangel heraf melk.
Den kroniske k. ytrer sig ved betændelse af tandkjødet
og mundhulen, løsnen af tænderne, sterk spytafsondring
(«salivation»), mave-og tarmkatarrh,ernæringsforstyrrelser
som afm9gring samt nervøse fænomener som skjælven,
reclamation (g), réclamation
® f, fordring, krav; indsigelse;
(mod)forestilling, besværing; @ ogs.
forbedring, omvendelse.
réclame ®f, reklame; stikord
(paa teatret).
réclame-écriteau (f) f,
reklameskilt.
réclamer (f) gjøre indsigelser,
protestere (mod), klage (over);
kræve (tilbage); anraabe (om),
paakalde; lokke, kalde paa. se r. de
beraabe sig paa.
reclination @ tilbagelænen,
-helding, -bøining.
recline @ læne, bøie (sig)
tilbage, ligge bagover, hvile.
reclouer ® spigre fast igjen,
reclure (g) sperre (stænge) inde.
reclus ® m, recluse (g) ene-
boer, eremit; (î) ogs. indesperret;
@ ogs. afsondret, tilbagetrukket.
réclusion (e) afsondring,
ensomhed.
réclusion, réclusion (|) f,
indelukning, slutning, -sperring;
tugthusstraf.
reclusionnaîre,
réclusion-naire (f) m, (tugthus)fange.
recogner (î) slaa ind, fast
igjen; støde igjen
recognition © gjenkjendelse;
anerkjendelse; tilstaaelse;
erkjendt-lighed.
recognizable © (gjen)kjendelig;
som lader sig erkjende.
recognizance © erkjendelse,
tilstaaelse; anerkjendelse; (jm\)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
