Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvinkvennium ... - Ordbøgerne: R - réconforter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ecopier—recourir
1567
Kvitka—Kvægracer
1568
Ord, som ikke findes under K, rna
K. kystfyr af første orden. Fyret, der lyser med rødt
og hvidt lys, har lysstyrker paa 5000 og 1250 normallys
og lysvidder paa 18.5 og 15 kvartmil. Hvidt stentaarn.
Oprindelig bygget privat 1700, overtaget af staten 1815,
senere flere gange ombygget.
Kvitka, Grigori Feodorovitsj (1778—1843), lillerus.
forfatter. Har især gjort sig bekjendt ved sine mange
udmerkede noveller fra lillerussisk folkeliv, hvoraf nævnes
som de bedste «Marusja», «Stakkels Oksana» og «Ren
kjærlighed». K. viser sig her som en udmerket
men-neskekjender med fin forstaaelse af det folkelige sjæleliv.
Samlet udgave af K.s noveller udkom senest paa russisk
i Kiev 1889.
Kvitlyng, bladlyng, se Andromeda.
Kvitmele (d. blysand). I sand- og grusjord finder
man ofte følgende profil: øverst et tyndt humuslag,
derunder et hvidt eller graaligt sandlag-, som kaldes k., og
saa et rustfarvet lag, hvor sand- og gruskornene ofte er
forbundet til fast sten (aurhelle), og derunder det
nor-malfarvede brunlige eller graalige sand og grus. K. er
en næsten ren kvartssand, der er fremkommet ved, at
de opløselige bestanddele, som fandtes deri, er udvasket
og derpaa afsat i det underliggende lag, som derved gaar
over til aurhelle. Se Al og Aurhelle.
Kvitsymre, se Anemone.
Kvittering (fr.), tilstaaelse eller bevis for betaling af
penge, for modtagelse af noget, for afgjørelsen af fordring
eller regning ; kvittere, give, meddele k. Genera 1-k.,
en erklæring om, at debitor har afgjort sin gjæld
fuldstændig.
Kvôtadël, brøkdel, forholdsvis andel.
Kvotidiän (lat.), daglig.
Kvotie’nt, se Division.
Kvotie’ntrække (mat.), geometrisk række, er en række
tal, hvor hvert led divideret med det foregaaende giver
samme kvotient. Kaldes første led a og den faste kvotient
k, er summen af de n første led lig Naar k.s ’
talværdi er mindre end 1, nærmer denne sum sig, idet
n vokser i det uendelige, mod værdien som i dette
tilfælde kaldes den uendelige rækkes sum.
Kvæde, se Kvad.
Kvæde (bot.), se Cydonia.
Kvæfjord, det gamle Kvi5ufjçr5r, herred i Tromsø
amt, straks vest for Harstad, 864.31 km.’^ med 3115 indb.,
deraf 9 kvæner og 114 finner (lapper); 3.64 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. prestegjeld og sogn, er et
kystdistrikt omkring Kvæf jorden og dens forgreninger
paa grænsen mod Nordlands amt. K. udgjør en del af
Hinnøen. Den væsentligste bebyggelse er omkring
kirkestedet i den nordøstlige del og paa den lille ø Kvæøen,
medens Kvæfjordens forlængelse, den trange Gullesfjord,
kun er spredt bebygget. Fra K. kirkested fører
hovedvei mod øst til Harstad. Fjeldene naar paa grænsen
mod Nordland i syd høider paa ca. 1000 m. Af arealet
opgives 8.5 km.^ at være aker og eng, 50 km.^ skog, resten
er udmark, snaufjeld, myr og vand; areal ferskvand ialt
7.4 km.^ De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift
og potetavl) og fiskeri. Et meieri. Udbyttet af
fiskerierne var i 1907 12 000 kr. Der er store strækninger
udyrket, men dyrkbar jord. Gode multe- og torvmyrer
og betydelige eg- og dunvær. K. sparebank, oprettet 1880.
Antagen formue 1909 1542 000 kr., indtægt 369 000 kr.
Kvæfjorden kaldes den brede aabne fjord, der
dander fortsættelse af Andsfjorden øst for Andøen. Den
skjærer mod syd dybt ind i Hinnøen, K. herred, Tromsø
amt. Selve K. er ca. 30 km. lang og paa det bredeste
ca. 13 km. I syd fortsætter den i den trange
Gullesfjord (s. d.).
Kvæg (bos), alm. betegnelse for det tamme horn-k.,
hører til okseslegten (bovinæj af de skedehornedes familie
(cavicornia) af drøvtyggernes gruppe (ruminantia), de
parrettaaedes underorden (artiodactyla) af hovdyrenes
orden (ungulata). Siegten har fire klove, hvoraf kun de
to naar jorden. K. deles almindelig i fem grupper: 1.
Bisonoksen (bisontina), kun vild. Den europæiske
er nu næsten uddød; der findes kun et par fredede
stammer i Litauen og Kaukasus. Den amerikanske
gaar ogsaa sin udryddelse imøde. 2. Bøffelen (bubalina),
sumpdyr; den afrikanske (bubalus caffer), kun vild,
den indiske (bubalus indiens), dels vild, dels tæmmet;
som saadan ogsaa i Europa. 3. P u k k e 1 k v æ g fftz^oi^zno),
asiatiske, dels vilde, dels tæmmede former, som staar det
almindelige tamkvæg meget nær: Gaur (bos gaurus),
den største, kun vild, Indien. Gayal (bos frontalis),
Forindien, kun i halvtæmmet tilstand (er maaske en
tæmmet form af gaur). Banteng (bos sondiacus) i
Bagindien og Sundaøerne, vild og tam, staar det
almindelige tam-k. nærmest. Nær denne gruppe staar 4.
Yakeller gryntoksen (bos grunniens) i Høiasien, vild og
tæmmet i flere racer. 5. Tamkvæget (taurina), den
mest udbredte gruppe, nu kun tamt; de sidste rester af
vilde former (uroksen) skal være uddød i Europa i
begyndelsen af det 17 aarh. a. Zebu (bos indiens),
hyppigst med stor fedtpukkel paa manken, tam i mange
racer i Asien og Afrika, b. Den almindelige tamokse
(bos tanins), spredt udover verden i en stor mængde
racer (varieteter).
Kvægmyg, se Knot.
Kvægpest, en af de mest frygtede smitsomme
sygdomme hos kvæget, kan ogsaa angribe andre drøvtyggere.
De fleste slimhinder angribes af en betændelse (næse- og
øienflod, diarrhoe etc.), undertiden saardannelse i munden.
Stor dødelighedsprocent. K. er mest udbredt blandt
steppe-kvæget i Syd Rusland og Asien, findes ikke her i landet.
Kvægracer. De skedehornede antages at kunne føres
tilbage til den ældste tertiærtids familie hyopotamus;
den sandsynlige forbindelse mellem denne og en fælles
stamfader for alle hovdyr er endnu ikke paavist. Kvægets
tæmning er foregaaet meget tidlig i den forhistoriske tid,
fuldt ligesaa tidlig som hestens. Tidligst er oksen tæmmet
i Asien; men det er sandsynligt, at der ogsaa i Europa
har fundet en tæmning sted. Rûtimeyer og Keller anser
en i den ældre stenalder i Europa levende form med
fine, korte horn og af slank bygning (bos braehyeeros),
«torvkvæget», for verdensdelens tidligste tamform; da
der ikke er paavist overgangsformer mellem denne og
nogen i Europa værende vildokse, antager Rûtimeyer, at
racen er kommet som tam ind fra Asien. Tilbage til denne
form, mener Rûtimeyer videre, at man kan føre endel
af Europas nuværende racer, den korthornede gruppe
recopier (f) skrive af, om igjen,
recoquillement ® m,
sam-menrulling.
recoquiller (f) sammenrulle;
rulle (krølle) sammen.
record (e) opbevare, optegne
Skriftlig; indføre, protokollere;
tinglæse; protokol; dokument(er);
(pl) arkiv; præmieret tid, diplom
(i travsport).
record (?) m, rekord,
recorder (e) nedskriver,
optegner; protokol fører ; byskriver;
bydommer.
recorder (?) repetere, memorere;
høre (i noget); give et vink.
recorrect (é) atter rette,
recorriger (g rette paa, lage
om.
recors (?) m, (foged)assistent.
recoucher (?); se r. lægge sig
igjen.
recoudre (?) sy sammen igjen,
recount @ fortælle, berette;
tælle (regne) om igjen.
recoup (S) afholde(lse),
tilbage-holde(lse); erstatte; holde
skadesløs; erstatning; skadesløsholdelse.
recoupe(?)f, lap, rest; stykker,
biter; klimel.
recouper (f) skjære, klippe
igjen; spæde paa nyt; tage af
igjen (i kortspil).
recourbement ® m,
ombøi-ning, krumning.
recourber ® bøie om; bøie
krumme.
recourir (f) løbe (sin vei) igjen,
tilbage; appellere, r. à tage sin
tilflugt (gribe, ty) til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>