Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælerslanger ... - Ordbøgerne: R - recruiter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573 Kvælerslanger—Kvælstoffets assimilation 1574
Ord, som ikke findes uni
formaaende tilhængere, deriblandt R. Barclay, der skrev
sin bekjendte apologi for k., og William Penn, søn af den
engelske admiral Penn, der efterlod sin søn en
gjælds-fordring til regjeringen paa £ 16 000, hvorfor den overlod
ham et anseeligt stykke land i Nordamerika. Her opstod
1682 under engelsk overhøihed en kvækerstat,
Pennsyl-vanien, hvis første grundlov var fuld religions- og
samvittighedsfrihed. Men ogsaa i England fik k. snart de
samme rettigheder som de øvrige dissentere. K.
aner-kjender bibelen som Guds ord, men sætter det indre lys
over skriftordet. De forkaster alt ydre kirkevæsen og
vil intet vide af prestestand og teologi. I deres
forsamlinger griber den ordet, som føler sig drevet af aanden;
føler ingen sig drevet, bliver de siddende i stille andagt.
Daab og nadver er afskaffet. I sit liv har k. udmerket
sig ved streng retskaffenhed og arbeidsomhed, ved sin
afsky for al luksus og forandringer i moden og for de
konventionelle høflighedsformer. Paa samfundslivets
omraade har de indlagt sig betydelige fortjenester ved sit
arbeide for religionsfrihed, for afskaffelse af negerslaveriet,
for borgerlig lighed og for allehaande humanitære
formaal. Ogsaa til Norge er k. kommet, og har især vundet
tilhængere paa Stavangerkanten. I det hele taget er dog
deres antal i tilbagegang.
Kvælerslanger er store giftlose slanger, som
hovedsagelig falder i to grupper, pythonerne eller
klippeslangerne, som tilhører den gamle verden, og boaslangerne,
rekrutere; komme til kræfter;
hverve ; fornyelse(smiddel),
styrkelse; nyt mandskab, rekrut.
recruiter recruteur (f) m,
hverver.
recruitment©, recrutement
(D m, hverv(n)ing, rekrutering.
recruter (F) rekrutere, hverve,
recta (f) (adv) punktlig,
rectangle (e) & ® m, rektangel;
Boaslange (boa constrictor).
som paa faa undtagelser nær (én eller to arter paa
Madagaskar) tilhører den nye verden. Pythonerne
findes i Afrika, Asien og Australien i mange arter. Den
største er den indiske tigerslange, der bliver optil 9 m.
lang, og som i lighed med de fleste andre k. dræber sit
bytte ved kvælning. Efterat byttet er dødt og dets
knokler knust i slangens mægtige bugter, suges
efter-haanden det dræbte dyr ind med hovedet først. Efter
et maaltid ligger saa slangen under den langsomme
fordøjelse dorsk hen i mange dage. De største indiske
pythoner angriber dyr fra kaninens optil faarets størrelse,
og de tager endogsaa mindre hjorte. Selv mennesket
skal af og til angribes af disse vældige slanger. I
Syd-Afrika findes ogsaa store k., f. eks. hortuUa natalensis,
(f) ogs. retvinklet = rectangled
©, rectangulaire
rectangular
rectangularity ©
retvinklet-hed.
recteur ® m, rektor (ved
universitetet); forstander; sogneprest.
rectifiable © & ® som lader
sig berigtige el. rektificere,
rectificatif (f) berigtigende.
recruiter—rector al
der bliver næsten ligesaa stor som den indiske (6 m.). De
australske arter bliver ikke paa langt nær saa store, men
er dog ofte anselige dyr, som kan fange de mindre
kænguruer og andre pungdyrarter. Boaslangerne findes
som nævnt hovedsagelig i tropisk Amerika. Den bedst
kjendte er boa constrictor, som bliver over 4 m. lang.
De store eksemplarer angriber saa store dyr som hunde
eller mindre hjorte; yngre dyr lever af fugl, eg og smaa
gnavere, hvorpaa Sydamerika er saa rigt.
Kvælning, suffokation, opstaar ved hindret tilførsel
af luftens surstof til lungerne og derved til blodet. Skyldes
bl. a. en indsnævring af luftrøret ved hængning, fremmede
legemer (kjødstykker o. 1.), betændelser (difterisk
strubehoste) o. 1. eller en opfyldning af luftveien med vædske
(drukning, lungeødem) eller en udbredt sammentrykning
af lungerne ved svære pleuriter o. a. Ytrer sig ved
blaa-farvning af huden (cyanose), tiltagende aandenød og
om-taagethed samt tildels kramper. De indre organer er
blodoverfyldt, tildels med smaa blødninger. Se forøvrigt
art. Drukning og Hængning.
Kvælstof, kem. tegn N, atomvegt 14.01, er et
gasformigt grundstof, der i fri tilstand findes i luften som
dens hovedbestanddel, idet det udgjør 79 volumprocent.
K. er uden lugt, smag og farve, har egenvegten 0.97 og
formaar ikke at underholde forbrændingen eller
aande-drættet. Af vand optages det kun i ringe mængde. Ved
meget lav temperatur (under 146°) og ved høit tryk
kan det fortættes til en vædske, der koger ved -^194°
(10° lavere end surstof) og ved -f- 214° stivner til en
fast, islignende masse. I bunden tilstand forekommer
det i dyre- og planteriget, bl. a. i eggehvidestofferne, der
udgjør cellernes indhold, protoplasmaet, hvorfor k. er
uadskillelig knyttet til livsvirksomheden. I den
uorganiske natur findes k. i bunden form navnlig i salpeter
og salmiak. Det kan fremstilles ved at berøve luften
dens surstof, f. eks. ved at lede den over glødende kobber,
der forbinder sig med det sidste, men det saaledes
vundne k. er forurenset med ca. 1 pet. argon. Rent
erholdes det ved at ophede ammoniumnitrit: NH^NOg
= N2+2H20. i industrien, f. eks. til fremstilling af
kalciumcyanamid (se Cyanamid) faaes det ved at
rektificere flydende luft, som ved kogning 1 begyndelsen
afgiver overveiende k. K. hører til de grundstoffe, der
i fri tilstand forholdsvis vanskelig forbinder sig med
andre elementer. Dog forbinder det sig i den elektriske
lysbue med surstof delvis til kvælstofoksyd, der videre
kan overføres til salpetersyre, ligesom det optages af
forskjellige metaller i glødende tilstand, som magnesium,
kalcium, lithium, titan og af silicium og bor under
dannelse af nitrider. Ligeledes optages det af sterkt
glødende kalciumkarbid. Naar imidlertid k. først er
indtraadt i en kemisk forbindelse, kan denne forholdsvis
let overføres til en mængde andre k.-forbindelser; de
vigtigste er ammoniak og salpetersyre. Dyreorganismen
formaar ikke direkte at optage elementært k., derimod
visse planter.
Kvælstoffets assimilation hos planterne. Kvælstof
er som en væsentlig bestanddel af eggehvidestoffene et
for alle planter uundværligt grundstof. Planternes
kvælstofkilde kan være forskjellig; de alm. grønne planter
faar sit kvælstof fra ammoniaksalte og salpetersure salte
rectification © & (?) f, ret
telse, berigtigelse; rektificering.
rectifier © berigtiger, rett«r
forbedrer; rektifikator;
korrektions-plade (paa kompas).
rectifier rectify © rette,
berigtige; rette paa, forbedre;
rektificere, rense, lutre; ® ogs.
gjøre ben, ret.
rectiligne rectilineal,
-linear (g retlinjet, ret.
recti on © (gramm.) styrelse,
rectitude © & (f) f,
retskaffenhed, redelighed; (î) ogs. ben
retning.
recto © & ® m, (sætterudtr.)
første, høire side (af et blad),
rector © sogneprest,
rectoral (f) rektor-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
