Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kühn ... - Ordbøgerne: R - rede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1581
Kühn-KylHng
1582
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
rede—redebonhed
demiet i Dresden, en fremragende malerisk begavelse,
hvis motivkreds mest er begrænset til interiører og
genrebilleder.
Kühn, Julius (1825—), t. landbrugsforfatter og
plantepatolog. Gik efter at have studeret ved den
tekniske høiskole i Dresden over i praktisk
landbrugsvirksomhed, til der i 1862 blev oprettet et professorat
for ham ved universitetet i Halle. K. har gjort overmaade
meget for landbrugsundervisningen, og et resultat af hans
bestræbelser blev, at der i Halle grundedes et selvstændigt
landbrugsinstitut, som nu er Tysklands mest søgte og
anseede. Hans vigtigste videnskabelige arbeider behandler
plantepatolgiske emner. Sine egne og andres iagttagelser
samlede han i 1858 i «Die Krankheiten der
Kulturgewächse, ihre Ursachen und ihre Verhütung». Særlig
fortjeneste indlagde han sig ved at paavise, at den
saa-kaldte «roetræthed» skyldes en parasitisk rundorm paa
sukkerroens rødder.
Kyhn, Peter Vilhelm Karl
(1819—1903), d. landskabsmaler, elev
af kunstakademiet og af
kobberstikkeren Hoffmann. Et ophold i
Frankrige og Italien 1850—52 synes
ikke at have paavirket ham
synderlig; omtrent alle hans senere
malerier er landskabs- og friluftsmalerier
med nordiske motiver. K.s
skildringer udmerker sig ved sin gjengivelse
af de store linjer, helhedsopfatningen
og farvevalget. Et par mindre
billeder i Kunstmuseet i Kra.
Kühnel, Arnold August
Bliche r t (1850—1908), d. officer, død
som kommanderende general. Kom
1887 ind i generalstabens taktiske
afdeling, som han senere i egenskab
af chef reorganiserede paa en
fortræffelig maade. Gjennem sine
lærebøger i generalstabstjeneste og
krigskunst vandt K. et anseet navn
som taktiker. Under tjenstgjøring
i forsvarsdepartementet forberedte
K. hærloven af 13 april 1894,
ligesom han senere som medlem af
for-svarskommissionen af 1902 udførte
et stort og fortjenstfuldt arbeide.
Kykkelsrudanlægget. Kykkelsrudfossen i Glommen
ligger i Askim. Den tilhørte ^/s Glommens træsliberi,
som sommeren 1910 blev kjøbt af ^^/s^afslund. I aaret
1900 paabegyndtes de storslagne elektriske anlæg, som
nu almindelig kaldes K. Udbygningen er foretaget af
Schuckert & co., Nürnberg. Vandbygningsarbeiderne er
udført for en vandmængde af 260 m.^ pr. sek. ved en
faldhøide af 19—14 m. Ledelsen af disse var overdraget
ingeniør K. Furuholmen. Fra opstuvningsdammen fører
en 1 km. lang kanal ned til kraftstationen, hvor der er
plads for 13 turbiner, hvoraf ialt 5 paa tilsammen
19 000 hk. nu er opstillet. Turbinerne driver ved direkte
kobling dynamoerne, som frembringer tre faset
vekselstrøm af 5000 volt spænding og 50 perioder. Energien
optransformeres til 20 000 og 50 000 volt og sendes gjen-
Kykkelsrudanlægget.
nem overjordiske fjernledninger til Kristiania og omegn,
Moss samt Hafslnnd.
Kykladerne (Ringøerne), en øgruppe i det Ægæiske
hav, hører til Grækenland og bestaar af 211 øer. 2695
km.2 med 134 747 indb. (1896). De bestaar for det meste
af gneis, krystallinske skifere og marmor, har mange
hede kilder og er ofte udsat for jordskjælv. De falder
i tre rækker, en østlig: Andros, Tinos, Mykonos, Delos,
Naxos (den største og høieste med toppen Oxia, 1003 m.).
Amorgos; en mellemste: Syra, Paros, Antiparos, Anaphi;
og en vestlig: Kea, Thermia, Santorin, Kimolos og Milos.
Øerne hørte i oldtiden til Grækenlands rigeste egne, men
er nu næsten alle i sterkt forfald. De er nu for det
meste skogfrie og mangler vand, men i det indre kan
der dyrkes korn, vin, oliven og sydfrugter. Paa nogle
blomstrer handel og skibsfart. De deles i 7 eparkier.
Hovedstaden var i oldtiden Delos, nu er det Hermupolis.
Ky’kliker (græ.) kaldtes digterne
af de gammelgræske episke sange,
som var i omløb ved siden af de
homeriske digte, og som sammen
med disse omfattede den hele kreds
(kyklos) af mytiske begivenheder.
[Litt.: v. Wilamowitsz-Möllendorff,
«Homerische Untersuchungen»
(Berlin 1884)]
Kykloper, hos Hesiod tre
én-øiede giganter, sønner af Uranos og
Gaia. De smeder lynet for Zeus og
hjælper senere Hefaistos i Etna og
paa de Lipariske øer. Hos Homer
er k. enøiede giganter i vesten (se
Polyfemos), efter senere
antagelser paa Sicilien. I de peloponnesiske
sagn er de syv kjæmper fra Lykien,
angivelig de som har opført murene
om Mykene og Tiryns. Derfra navnet
kyklopiske mure paa mure fra
urtiden i Grækenland og Italien.
Ky’knos (græ., «svane»), i den
græske mytologi en søn af
Poseidon, som under trojanerkrigen blev
kvalt af Achilleus og derefter af
guderne forvandlet til en svane. K.
er ogsaa navn paa andre græske
sagnfigurer.
Kylîx (lat. calix\ vanlig antik græsk (særlig attisk)
drikkeskaal, af flad form paa en lav fod og med to smaa
hanke; k. er gjerne bemalet paa indre og ydre flade.
Kylling, Peder Lauridsen (ca. 1640—96), d.
botaniker, studerede først teologi, men gik snart over til
botaniken. Fik i 1680 fri bolig paa Valkendorfs kollegium
mod at stelle dettes have, og senere havde han desuden det
hverv at «gaa herbatum» med kollegiets alumner. Havde
titel af kgl. botanicus. Har udg. «Viridarium danicum»,
en alfabetisk ordnet fortegnelse over alle dengang kjendte
danske planter med angivelse af deres voksested. Et
andet arbeide, «Gyldenlund», er en fortegnelse over 404
planter, som han selv samlede i Charlottenlund ved Kbh. ;
dette arbeide er af en vis interesse som den første
danske lokalflora.
<de); (hitte r, i) débrouiller,
démêler; (have r. paa) savoir,
connaître; être au fait (au courant)
de; comprendre; (holde r. paa)
retenir; separer.
rede (fugle-) — (t) Nest n ;
(rovfugle-) Horst m — (g) nest;
(rovfugle) aerie — ® nid m;
(rovfugle-) aire f; (vilde dyrs, røver-)
repaire m.
rede adj — ® fertig, bereit, in
Ordnung; (penge) bar; (paa r.
haand) in Bereitschaft; (alle mine
r. penge) meine ganze Barschaft —
@ ready, in readiness; (r. penge)
ogs. cash – ® prêt (à); (r. penge)
argent (m) comptant; (i r. penge)
en espèces.
rede vb — ® bereiten, zurichten,
in Ordnung bringen; (ein Bett)
machen ; (das Haar) kämmen ; (sich
aus etw. heraus)wickeln — (e) (garn)
disentangle, unravel; comb (the
hair), make (a bed); (r. sig ud af)
extricate oneself from, make his
way out of — (?) (r. ud) démêler,
débrouiller; faire (le lit); (haar)
peigner; (se) tirer (d’affaire).
Rede (t) f, taie; rygte; mæle;
regnskab, eim. R. geben gjøre
rede (og rigtighed) for. zur R.
Steilen, setzen drage til an-
Redebild (ê) n, -blume, -blUte
(t) f, taleflgur.
redebon — (t) bereii(willig)
-ready, willing, prompt — (j^
prêt, disposé (à); prompt, empressé.
redebonhed — ® Bereit
Willigkeit f — © readiness, willingness,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
