Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrenæikerne ... - Ordbøgerne: R - redemptive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1587
redintegrate—redondance
fjeldlandets afslutning mod havet. Sjelden gaar dog
fjeldlandet brat ned i havet, der ligger som oftest en
smal strand foran (se S tra n d f 1 a d e). Af de kræfter,
som angriber k., er brændingen (s. d.) den sterkeste, andre
er k.-strømmen, tidevandet, drivisen og den kemiske
opløsning, saltvandet øver, K.-omridset kan være glat
eller bugtet. I sidste fald fjord-k., haff- (lagune-, liman-)
k. med strandsjø og foranliggende sandtange (t. Nehrung,
ital. Udo, rus. peressijp).
Kystartilleri, 1. det skyts, der udgjør bestykningen
i kystbefæstninger og batterier; da det ofte er beregnet
paa at optage kamp med svære panserfartøier, indgaar i
k. skyts af det groveste kaliber, som kan gjennembryde
det sterkeste skibspanser, lige op til 43 cm.s kaliber og
100 tons vegt; vort sværeste kystskyts har 30.5 og 28
cm.s kaliber (se Skyts); 2. det personel, som danner
besætningen i kystbefæstninger. Hos os opsattes k. som
egen etat under arméen 1 april 1900, Ved anlægget af
landbefæstningerne langs den svenske grænse udvidedes
k. til ogsaa at omfatte disse; navnet blev da fra 9 mal
1903 forandret til fæstningsartilleriet (s. d.).
Kystbefæstninger anlægges paa vigtige steder ved
kj^sten til beskyttelse af marinestationer, større byer
eller, f. eks. til sikring af egen neutralitet, for at spærre
indløbet til gode havne, hvis besiddelse kan faa betydning
for andre krigførende magter. K. gives kraftigst profil
og bestykning paa sjøfronten, hvor kampen skal staa
mod orlogsfartøier, betydelig svagere mod landsiderne.
Det er imidlertid en kjendsgjerning, at det netop er
landfronterne, som danner k.s svage side, da ingen k.
er nedkjæmpet eller erobret fra sjøen af. Saaledes var
det japanernes landangreb, som i 1904 tvang den russiske
k. Port Arthur til overgivelse. Hos os findes moderne,
større eller mindre k. ved indløbene til Fredrikstad, i
Kristianiafjorden (Oscarsborg), i Drammensfjorden (ved
Svelvik), i Tønsbergfjorden, udenfor Kristiansand
(Odder-øen med Topdalsfjorden), ved indløbene til Bergen og
omkring mundingen af Trondhjemsfjorden (Agdenes),
hvorhos stortinget i 1910 har bevilget V2 mill. kr. til
befæstningsanlæg ved Ofotfjorden.
Kystendil, seKöstendil.
Kystendsje, se Constanza.
Kystfart el. indenrigsk fart, skibsfart mellem
forskjellige havne i samme land, i regelen forbeholdt
landets egne undersaatter. I Norge er ifølge lov af 17
juni 1869 § 14 adgangen til k. aaben ogsaa for fremmede
skibe, medmindre kongen anderledes bestemmer. Ved
kgl. resol. af 24 juli 1906 er svenske skibe afskaaret
fra at drive k. i Norge.
Kystfiskeri. Det er forbudt andre end norske
statsborgere eller indvaanere at drive fiskeri paa norsk
sjøterritorium. Grænsen for dette territorium er sat til en
almindelig sjømil fra ytterste skjær eller holme, som ikke
overskylles af sjøen. I de fleste andre europæiske lande,
hvor lignende forbud ogsaa gjælder, er grænsen sat til
tre kvartmil, hver svarende til ^/eo grad. I krigstid er
fartøier, som udelukkende er bestemt til kystfiske,
fritaget for opbringeise i henhold til konvention om
indskrænkninger i opbringelsesretten under sjøkrig, vedtaget
paa den anden Haagkonference (s. d.).
Kysthospitaler anvendes til behandling af svagelige,
Kystartilleri—Kiistrin 1588
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
i almindelighed kjertelsvage barn (se art. Skrofulose).
Foruden i den gavnlige indflydelse af sjøluften bestaar
kuren i anvendelse af saltbad samt i egnede tilfælde i
kirurgisk behandling. Hertil kommer styrkende
medikamenter. I Norge er der anlagt k. i Skraaviken ved
Fredriksværn samt i Hageviken ved Bergen. De har
statsbidrag paa betingelse af, at kurpengene ikke skal
overskride en krone pr. patient og dag. Forøvrigt
bestrides udgifterne af rekvirenterne (private og kommuner)
samt af renterne af legater til fripladse.
Kystlandet (ital. Litorale, slav. Primorje), Østerrige,
fælles navn omfattende de tre kronlande Gorz og Gradisca,
Istrien og Triest, mellem Adriaterhavet og Krain, Venezien
og Kroatien; 7970 km.^ 833 000 indb., 100 pr. km^ I
romertiden regnedes K. til Italien, og den betydeligste by
var Aquileja; dernæst fulgte Tergeste (Triest) og Pietas
Julia (PolaJ. Fra 1374 kom i tidens løb det ene stykke
efter det andet under Habsburgerne. De naturlige
hoveddele er alpeomraadet, lavsletten ved nedre Isonzo,
karst-landet, halvøen Istrien og øerne. I grænsen mod Krain
hæver sig den sidste store alpetop, Triglav (2800 m.).
Fra denne kommer Isonzo med bielvene Idria og Wippach.
Paa venstre Idriabred begynder karstlandet. Det vigtigste
pas er Predil fra Kärnten til Isonzo. Blandt karstlandets
huler kan nævnes hulen ved Gorgnale (0. f. Triest). Hvert
af de tre kronlande har sin landdag, hvilken i Triest
falder sammen med bystyret. De har imidlertid fælles
statholder (i Triest). Se forøvrigt de enkelte dele.
Kystmaaling, d. v. s. opmaaling og indlægning paa
originalkarter af kystlinjen for det faste land med
udenforliggende øer, holmer og skjær, saaledes som den viser
sig ved middelvandstand. Paa k., der i lighed med
indlandsmaalingen udføres paa maaleborde med
trigonometriske punkter som udgangspunkter, bygges igjen den
egentlige sjømaaling (hydrografiske opmaaling), d. v. s.
oplodningen af havbunden og opmaaling af alt, hvad der
skjuler sig under havfladen af grunder og skjær. Den
første kystmaaling i forbindelse med sjømaaling i Norge
foregik omkring 1800-tallet, og resultaterne heraf
fremlagdes i de Groveske drafter. Ï forrige aarh. foregik
k. i forbindelse med landmaalingen, idet der under
land-maalingen lagdes særlig vegt paa at fremstille kystlinjen
saa detaljeret og nøiagtig som mulig. I de senere aar
har der derhos fra Norges geografiske opmaaling været
udsendt en række særlige kystmaalere
(topografofficerer), der kun har maalt kystlinjen til brug for nyere
kystkarter (sjøkarter). Al kystmaaling foregaar nu hos
os ved hjælp af distancekikkert med tilhørende
distancestang, hvorved kystlinjen i alle dens detaljer med stor
nøiagtighed kan bestemmes.
Kystprovinsen, rus. Primorskaja, den østlige del af
generalguv. Amur i Sibirien, omfatter kystlandet langs
Stillehavet helt fra Beringstrædet i nord til Korea i syd;
omkr. 1850 000 km.^ med 290 000 indb. (1909).
Befolkningen bestaar i nord af korjaker, tsjuktsjer, lamuter,
kamtsjadaler, i syd af tunguser, mandsjuer, giljaker etc.
Russere findes i havnebyerne og i de store dale
(Amur-og Ussuridalen). K. deles i 9 distrikter. Hovedstad
Chabarovsk, vigtigste by Vladivostok.
Kiistrin, by og fæstning i Preussen, regjeringsdistrikt
Frankfurt, mellem Warthe og Oder; 17404 indb. (1905).
redintegrate (e) gjøre hel,
fornye, gjenoprette.
redintegration (e) fornyelse,
gjenoprettelse.
redire (f) sige (noget) igjen,
gjentage; fortælle; omtale,
rapportere. avoir (trouver) à r.
à have noget at invende, sige,
udsætte (paa noget).
rediseur ® m, vn som stadig
gjentager; sladderhank.
redistribute @ omfordele,
omordne; atter uddele, omdele.
redistribution (ê) omfordeling,
omordning; ny uddeling
redite (f) f, gjentagelse,
redlead (e) mønje, a r. letter
day en merkedag.
Redner ® m, taler.
rednerisch ® retorisk,
ora-orisk.
redness @ rødhed.
redning — (t) Rettung,
Erret-ung f — (e) saving; rescue - ®
ialut; (tilsjøs) sauvetage m.
redningsbaad, -belte, -bøie
- (t) Rettungsboot n, -gurt, -gürtel
II, -boje f — (ë) life-boat, -belt,
buoy — ® canot (bateau) m.
ceinture, bouée (f) de sauvetage.
redningsløst — ® rettungslos
— (i) irretrievably (lost) — ®
(perdu) sans ressource (retour).
redningsmand — (t) Retter,
Erretter m — (e) preserver;
(befrier) rescuer — (f) sauve(te)ur m.
redolent @ duftende,
redondance (?) f, ordrigdom,
vidtløftighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
