Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kölnerdomen ... - Ordbøgerne: R - réductibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1589 Kysyl Irmak—Kænguruøen
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1594
réductibilité-reed-gras
Af nye bygverker nævnes hovedbanegaarden og det nye
operahus, den største tyske teaterbygning. K.s industri
omfatter vogn-, maskin- og motorfabrikation, metalvarer,
ølbryggeri, kölnervand (Eau de Cologne) m. m. K., som
ligger inderst inde i lavlandsbugten langs Nedre-Rhinen,
som er farbar for (smaa) sjøskibe helt hidop, hvor den
ogsaa skjæres af jernbanelinjen Paris—Berlin, er
midtpunkt for Rhinhandelen, med handelskammer, børs,
rigs-bankhovedsæde, mange banker, forsikringsanstalter,
hoved-toldstation, med omsætning forresten af fabrikvarer, ogsaa
af korn, vin, kaffe, raatobak, huder og mineralske
produkter. Skibsbesøg (1906) 13 316 skibe, 1 mill, tons,
deraf sjøtrafik 100 000 tons. Norsk konsulat. K. har et
akademi for praktisk medicin, en handelshøiskole o. a.
undervisningsinstituter, flere museer, samlinger, stort
kommunalt bibliotek, storartet botanisk og zoologisk
have. Rigt kunst- og musikliv. Af de mange aviser og
tidsskrifter kan nævnes «Kölnische Zeitung» (s. d.). K., opr.
romersk koloni, kaldt Golonia Agrippina (efter Agrippina,
som lod den
befæste aar 50 e. Kr.),
kom i 5 aarh. under
fransk herredømme.
881 ødelagt af
normannerne, kom K.
sig snart op igjen.
I 12 8 8 fordrev
borgerskabet
erkebiskopen, som var
byens overherre.
Byen, som i
middelalderen var en af
de vigtigste
hansestæder, havde en
mægtig fordel i sin
«Stapelret». 1389—
1798 havde K.
universitet. 1815 blev
K. preussisk.
Kölnerdomen,
berømt som et af
verdens største
bygverker, er det
mægtigste udslag af den
tyske gotik, virker
imponerende ved
sine vældige
dimensioner, men overtræffes, hvad detalj rigdom og kunstnerisk
finhed angaar, af andre tyske katedraler. K. blev paabeg.,
efterat en ældre romansk kirke var nedbrændt 1248, koret
indviedes først 1322, og byggearbeidet fortsattes langsomt
indtil middelalderens udgang; den ufuldførte kirke stod
i nyere tid i sterkt forfald, indtil gjenreisningen
paabegyndtes 1823 og fuldførtes 1880. K. ligner i sin plan
domkirken i Amiens; langskibet er femdelt, tverskibet
tredelt, koret polygonalt med en kapelkrans, hele kirkens
længde er 135.6 m., bredden 61 m.; grundfladens
størrelse overgaaes bare af Peterskirken i Rom, domen i
Milano og St. Paulskatedralen i London samt Sofiamoskeen
i Konstantinopel. K.s to vesttaarne er 157 m. høie,
overgaaes ikke af noget andet kunstbygverk.
Köln seet fra Deutz-siden. I forgrunden pontonbroen over Rhinen ; fra venstre til
høire^sees^Martinskirken, Stapelhaus og Kölnerdomen.
KÖlnervand, se Eau de Cologne.
Kölnische Zeitung er et af Tysklands største og mest
indflydelsesrige blade, grundlagt 1802, 1809—14
undertrykt af Napoleon, fik sin betydning under ledelse af
Joseph du Mont 1831—61 og dennes svigersøn August
Neven du Mont 1880—96. Nuværende (1910) chefredaktør
Ernst Posse (siden 1905). K. er liberalt. Bladet
udmer-ker sig ved sit mangesidige og fortræffelig redigerede
indhold. Det har egen telegrafisk og telefonisk forbindelse
med Berlin, faste korrespondenter spredt over hele verden.
Kølnsk vegt. Allerede fra det 11 aarh. blev i
Vest-Tyskland regningen efter det romerske pund dels afløst
af dels kombineret med et nyt vegtsystem hvilende paa den
antagelig fra Skandinavien hentede vegtenhed marken,
som paa forskjellig maade indpassedes i pundsystemet
(dels regnet for Vs dels for Vs pund). Paa grund af Kölns
udstrakte handelsforbindelser udbredte dette vegtsystem
sig efterhaanden over Tyskland og Skandinavien og fik
navn efter den nævnte by. Den kølnske mark
varierede efter tid og
sted mellem ca.231
og 234 gram. Som
grundlag for det
norske myntsystem
i det 19 aarh. før
kronemyntens
indførelse udgjorde
den 233.9943 gram.
Den deltes i 8
unser, 16 lod og 64
kvintin.
König,
Friedrich (1774—1833),
t. ingeniør, opfandt
hurtigpressen (jfr.
art.
Bogtrykkerkunst, bd. I. sp.
1148).
König, Gustav
(1808—69), t. maler,
bekjendt for sine
talrige historiske
fremstillinger af
Luther og
reformation stiden, derfor
kaldtes han ogsaa
«Luther-K.»
König, Heinrich Joseph (1790—1869), t.
forfatter. Paa grund af de i hans skrift «Der Christbaum
des Lebens» udtalte anskuelser blev han 1831 udelukket
af den katolske kirke, hvorefter han sluttede sig til de
reformertes samfund. Som medlem af den første
landdag 1832—33 sluttede han sig til oppositionen, og
han blev derfor negtet permission fra sit embede, da
han næste gang skulde møde. Blandt hans historiske
romaner kan merkes «Die hohe Braut» (2 bd., 1833),
«Die Klubisten in Mainz» (3 bd., 1847) og «König Jeromes
Karneval» (3 bd., 1855). Hans nutidsfortællinger og
skuespil er mindre betydelige. Hans to selvbiografiske
skrifter er «Auch eine Jugend» (1852) og «Ein Stilleben»
(1861).
réductîbilité ® f,
reducerlig-hed.
reduction réduction (f) f,
reducering, i^eduktion, forvandling;
formindskelse ; indskrænkning ;
(pris)nedsættelse; indtagelse,
undertvingelse, betvingelse; (kirurg.)
ledsætning.
réduit ® m, afkrog, ro, vraa;
tarvelig bolig; (mil.) liden skanse.
reduktion - @ Reduktion f
— © reduction - (?) réduction f.
redundancy © overflødighed,
redundant © overflødig, is.
pleonastisk.
reduplicate © fordoble;
re-duplicere; dobbelt.
réduplicatif (?),
reduplicative © gjentagelses-; fordoblende,
reduplicerende.
reduplicere — (Î) reduplizieren
" © reduplicate — (?) redoubler.
redu plikation – (g
Reduplikation f - © reduplication - ®
redoublement m.
redwing © rødvinge (fugl),
red-wood g) et kalifornisk
bartræ.
reebok ©sydafrikansk antilope,
re-echo © gjenlyde; gjentage.
reed @ rør; rørblad (til
klarinet); ritte(blad) (i væv); (poet.) fløite;
(poet.) pil (vaabenet).
reed-bunting (g) sivspurv.
Reede (Î) f, red.
reeden (S rør-, af rør.
Reeder ® m, (8kibs)reder.
Reederei (ï) f, rederi,
reed-grass © (bot.)
pindsvinknop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
