Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laas ... - Ordbøgerne: R - refluer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1605
Laas—Labiche
1606
refluer-reformator
nøkkel, som indstikkes i en cylinder, som ved en
paa-skruet tap bevæger fallen. Cylinderens dreining hindres
normalt ved en række stifter, som trykkes ned i laveste
stilling ved fjære i en cylinderen omsluttende kapsel.
Hver stift er delt i to dele, men i forskjellig afstand fra
stiftens underkant, saaledes at delefladerne kun i en
stilling af stifterne, bestemt ved nøklens indsnit, falder i
samme høide og derved tillader cylinderens dreining. Da
nøklens indsnit kan varieres paa utallige maader, byder
disse 1. stor sikkerhed mod benyttelse af falske nøkler.
L. i en hænge-1. kan være udført som en fransk 1. eller
paa lignende maade som yale-1.
Laas (silde-l.) kaldes et notstæng, naar det er færdig
og forsvarlig fortøiet.
Laasbue er en skjæftet bue, hvor strengen spændes
ved en laasmekanisme (se Armbrøst).
Laatefossen, vakkert vandfald (164 m.) i en bielv til
Oddavasdraget (Aapo), som kommer fra Reinsnosvandet,
Odda herred, Søndre Bergenhus amt. L., der sees fra
veien mellem Røldal og Odda, opgives for tiden (1910) at
repræsentere 660 eff. hk.
Laaveni^t er et sjeldent, gult, monoklint
pyroksen-mineral, som forekommer paa nefelinsyenitiske
pegma-titgange paa øerne i Langesundsfjorden (bl. a. paa Laaven,
deraf navnet) og a. st. Indeholder kiselsyre, zirkonsyre
(30 pct.), kalcium, mangan og natrium.
Labadie [lahadJ], Jean de (1610—74), fr. teolog af
mystisk-asketisk retning; var opr. jesuit, men traadte
over til den reformerte kirke og virkede som prest i
Holland, hvorfra han paa grund af separatisme blev
fordrevet til Altona 1672. For L. som for kvækerne er
aandens umiddelbare virkning i hjerterne det afgjørende;
den udvortes kirke er Babel. Baade pietister og
brødremenigheden har hentet paavirkning fra L.
La Balme-les-Grottes [la-bålm-le-grå’t], landsby i
Frankrige, depart. Isère, arrondissement La Tour du-Pin ;
248 indb. (1901), er bekjendt for sin hule (et af
Dau-phinés svv vidundere).
La Balue [la-baly], Jean de (1421—91), fr.
statsmand, under Ludvig XI en af de samvittighedsløse og
smidige redskaber for denne konges politik. Trods
anstødelig livsførelse blev han biskop og senere kongens
første minister indtil et forrædersk brevskifte med
kongens fiender førte til hans fald. Han sad fængslet 1469
—80 og tilbragte sine sidste aar hos paven. ’
Laban, se Jakob, Isaks søn (bd. IV, sp. 670).
Overført om en uopdragen slyngel.
Laband, Paul (1838—), fremragende tysk
statsrets-lærer; f. i Breslau, tog i 1861 doktorgraden i Heidelberg,
professor siden 1872 i Strassburg og siden 1880 medlem
af Elsass Lothringens styrende raad. Hans berømteste
bog er «Das Staatsrecht des Deutschen Reichs», 3 bd.
(1876—82); L. har dannet skole som fører for den strengt
videnskabelig-juridiske retning inden statsretten. I Hirths
«Annalen» (1873) skrev L. en afhandling: «Das
Finans-recht des Deutschen Reichs»; siden 1886 er han
hovedudgiver af et førsterangs juridisk tidsskrift: «Archiv des
öffentlichen Rechts».
Labarte [lahårt], Charles Jules (1797—1880),
fr. kunsthistoriker; hovedverk: «Histoire des arts indu
striels au moyen-âge et à l’époque de la renaissance».
Labarum, den romerske hærs hovedfane i den senere
keisertid.
Labé, Louise, hed fra først af Louise Charly (omtr.
1526 — 66), skjøn fr. digterinde fra Lyon, gift med en
rebslager. Repræsenterer sammen med Maurice Scève
den lyonnesiske digterskole, som forbereder Pleiaden;
efterligner navnlig italienernes kjærlighedssange og
sonetdigtning. Holdt salon i sin fødeby og sammenlignedes i
syden med Sappho. Fremførtes for det moderne publikum
af Sainte Beuve.
La Beaumelle [la-håmæl], Laurent Angliviel
de (1726—73), fr. litterat; opholdt sig 1747—51 i
Danmark, hvor han udgav ugeskriftet «La spectatrice danoise»
med mange velskrevne angreb paa tidens misbrug. Senere
kom han i en livsvarig strid med Voltaire og maatte
et par gange vandre i Bastillen. L. førte en usedvanlig
let og vittig pen og kjæmpede særlig for religiøs tolerance.
Labenwolf, Pancraz (1492—1563), t. broncestøber,
elev af Peter Vischer, virksom i Nürnberg, hvor hans
berømteste verk, fontænefiguren «Das Gänsemännchen»,
findes.
Labeo, Marcus Antistius, rom. retslærd, der levede
paa keiser Augustus’ tid. Han var grundlægger af den
saakaldte proculianske skole, hvis særkjende synes
at have været, at den (i modsætning til S ab in i an erne)
lagde mindre vegt paa tidligere autoriteter i videnskaben
end paa selv at udgranske, hvad forholdets natur eller
retsidéen krævede.
Laber, løi (om vinden).
Laberdan, oprindelig hollandsk betegnelse paa torsk,
flækket (paa høire side af rygbenet i modsætning til norsk
flækning) og saltet hel i tønder. Tilvirkes for det
hollandske marked. Ang. fremgangsmaaden se art. af M.
Barclay i «Norsk fiskeritidende» (1902, h. 8).
Labial, læbelyd, lyd, som frembringes ved
underlæbens tilnærmelse til overlæben (bilabial) eller
overtænderne (labiodental).
Labiålstemmer (læbestemmer) kaldes i orgelet de
piber, hvori luftstrømmen drives op mod en skarp kant
og deles i to, hvoraf den ene del gaar ind i piben og sætter
den derværende luftstrøm i bevægelse, modsat rør- el.
tungestemmer. Af 1. er der mange arter. I orkestret
er fløiten 1., de øvrige træblæsere rørstemmer.
Labiäna (Pola de L.), by i Spanien, prov. Oviedo, ved
Nalon, 290 m. o. h ; 8125 indb. (1900). I omegnen er
der kul-, jern-, bly- og kobberbergverker.
Labiatæ, se Læbeblomstrede.
Labiau, by i Preussen, regjeringsdistrikt Königsberg,
ikke langt fra Kurisches Haff; 4512 indb. (1905). L. har
evangelisk kirke, synagoge, slot, bryggerier, sagverk,
skibsfart og driver handel med fisk.
Labiche [labi’s], Eugène (1815—88), bekjendt fr.
lystspilforfatter; debuterede 1838 med en roman, «La clé
des champs», kjedelig analyserende; fandt sit terræn i
farcen, hvor han blev overmaade frugtbar og tillige
populær over hele Europa, særlig efter «Le chapeau de
paille d’Italie» med dens jagende, komiske løssluppenhed.
Andre: «Le voyage de M. Perrichon», «Doit-on le dire?»,
«La cagnotte» gjør tilløb til socialkomedie, og «Les petits
oiseaux» gaar over i det sentimentale. L.s ry er
nutil-dags blegnet.
refluer ® flyde, løbe, strømme
tilbage.
reflux (g) & ®m,
tilbagestrømning, ebbe; (fîg.) omslag.
refondre Cfj smelte, støbe om;
omarbeide, omdanne ; fortømre
(skib).
refonte ® f, omsmeltning,
omstøbning ; omarbeidelse ;
fortøm-ring.
reforger ® smede om.
reform ~ ® Reform f — (e)
reform — réforme f.
reform (g), réforme (f) f,
omdannelse; forbedring; reform; ®
ogs. indskrænkning, besparelse;
afskedigelse, la R. ®
reformationen; de reformerte. COngé (m)
de r. (f) afsked paa grund af
tjenesteudygtighed.
reform ©, réformer (?)
omdanne, omskabe; forbedre,
reformere; rette paa, afhjælpe; (e) ogs.
forbedre (omvende) sig; blive
anderledes = se r. (D; (D ogs. ind
skrænke; afskedige, aftakke;
kassere.
reform (e), réformer (?) danne
paa ny; (mil.) formere paa ny.
reformation — (t) Reforma-
tion f — @ reformation — ®
réforme f; (r.en) la Réforme.
reformation (e) omdannelse:
forbedring; reformation. m
reformative, reformatory
omdannende; forbedrende,
reformerende.
reformator — (t) Reformator
m — @ reformer — (g>
reformateur m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
