Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lackland ... - Ordbøgerne: R - regal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1613
Lackland-
Lackland [lœkldnd], se Johan (uden land).
Lac-Lac [lœk-lœkj, se Lak.
Lac Léman [laklemä’], se Genfersjøen.
Laclos [laklå’], Pierre Ambroise François
Choderlos de (1741 — 1803), fr. forfatter og officer, bekjendt
ved sin roman i brevform «Les liaisons dangereuses» i
det 18 aarh.s letsindige manér. Spillede rolle under
revolutionen.
LRCOndamine [lacodami’nj, Charles Maria de (1701
— 74), fr. matematiker, foretog efter opdrag af det franske
akademi sammen med Bouguer og Godin 1735 en reise
til Peru for at maale længden af en ækvatorgrad. Under
hjemreisen, som han tiltraadte 1744, fulgte han
Amason-elven til havet og gav det første nøiagtige kart over elven.
Laconia [Idkénia], by i de Forenede stater, New
Hampshire, 40 km. nord for Concord, nær
Winnisquam-sjøen; 8072 indb. (1900).
\^2iCOTÛB.\Ye [lakårdær],
JeanBaptisteHenriDomi-nique (1802—61), fr. prædikant og forfatter, begyndte
som jurist, men gjennemgik senere en religiøs vækkelse,
under paavirkning af Rousseau og, sandsynligvis,
Lamennais. Studerede til prest og blev, efter betænkeligheder
fra overordnedes side paa grund af hans liberale
anskuelser, ordineret 1827. Med Lamennais og Montalembert
redigerede han bladet «L’avenir», som fordømtes af paven.
L. bøiede sig og glimrede siden ved sine prækener. Blev
dominikanermunk. Hans deltagelse i politiken bragte
ham skuffelse. I sine sidste aar virkede han for
ungdommens opdragelse. Medlem af akademiet.
Lacordaire [lakårdær], Jean Théodore (1801—70),
belg. naturforsker, professor i Lüttich, studerede især
entomologi og mere specielt billerne; forfatter af flere
entomologiske arbeider.
La Côte [lakå’tj, se Côte.
La Cour [lakûrj, se Cour.
Lacretelle [lakrdtæl], Jean Charles Dominique
de (1766—1855), fr. historieskriver. Under revolutionen
redaktør af «Journal des débats», under Napoleon
medlem af «pressebureauet», senere censor og som saadan et
villigt redskab til at kneble pressen. 1813 medlem af
akademiet, 1814 af Ludvig den XVIII igjen udnævnt til
censor og senere adlet. Afskediget 1827 paa grund af
modstand mod det nye presselovsforslag. Fra 1812
professor i historie ved Sorbonnen ; skrev en række
historiske arbeider bl. a. «Frankriges historie i 18 aarh.» (6 bd.),
hvori revolutionens udskeielser dømmes haardt. En
række særlige arbeider om revolutionen var
grundlæggende for de dannede klassers usympatiske opfatning af
denne, indtil Thiers’ «Revolutionshistorie» i 1820-aarene
begyndte at vende den off. mening. Interessante memoirer.
Lacretelle [lakrdtæl], Pierre Louis (1751—1824),
fr. retslærd og filosof, broder til ovennævnte, forfatter af
retsfilosofiske arbeider i moderne-human aand. Medlem
af nationalforsamlingen, af den lovgivende forsamling,
nærmest venstre-centrum, imod alle voldsomheder og
udskeielser. Ogsaa under direktoriet deltog han i det
politiske liv, men trak sig tilbage, da Napoleon blev
keiser. Under restaurationen tilhørte han den liberale
opposition. Samlede verker i 6 bind (1823—24; heri bl. a.
fortrinlige portræter af Mirabeau, Bonaparte, Lafayette).
Lacrimoso el. lagrimoso (mus.), klagende, vemodigt.
Laddevin 1614
regal—regarnir
Lacroix [lakrwâ], Paul (1806—84), fr. forfatter,
pseudonym : Jacob, le bibliophile, konservator ved
arsenalbiblioteket i Paris. Forsøgte sig forgjæves som
teaterforfatter, skrev en hel del historiske romaner.
Medarbeider i Henri Martins «Frankriges og byen Soissons
historie». Udgav monumentale verker over fransk
kulturhistorie, saaledes om dragter (10 bd.), om middelalder,
renaissance, det 17 og 18 aarh. og det første
keiserdømme. Behandlede ogsaa Napoleon Ill’s og Nikolaus I’s
historie, desuden litteraturhistoriske spørsmaal. Under
et andet pseudonym (Pierre Dufour) offentliggjorde
han i flere bind et interessant verk om prostitutionen i
alle lande. Talrige er hans udgaver af franske forfattere,
hans oversættelser og hans bibliografiske skrifter. Stadig
medarbeider i «Bulletin du bibliophile» o. a. tidsskrifter.
Af interesse er ogsaa hans «Iconographie molièresque».
Lacroix [lakrwâ], Silvestre François (1765—
1843), fr. matematiker, forfatter af lærebøger i
differential-og integralregning, sandsynlighedsberegning m. m.
La Crosse [lakrå’s], by i de Forenede stater,
Wisconsin, ved Mississippi 200 km. sø. for St. Paul; 29115
indb. (1906). Baneknudepunkt, stor industri. Af indb.
er omtr. 8000 født i udlandet, deraf mange i Norge.
Lacrosse [lakrå’s], se Boldspil.
Lacrymæ Christi er en sterk, sød, lyserød vin fra
Vesuv. Ogsaa vine andensteds fra kaldes L.
Lac sulfuris, d. s. s. svovlmelk (se Svovl).
Lactalbumîn, eggehvidestof, som findes i melk, staar
i kemisk henseende serumalbuminet (s. d.) nær, men
dreier polarisationsplanet noget mindre end dette (37°).
Koagulerer ved 72—75 ° C. Først fremstillet rent af
overlærer Sebelien ved Norges landbrugshøiskole.
Lacta^ntius, Lucius Cælius L. Firmianus,
kristelig latinsk retor og skribent paa Konstantin den
stores tid. Hans «Institutiones divinæ» i syv bøger
røber ikke stor religiøs dybde, men et sedelig alvor,
en fast udødelighedstro og en behændig polemik mod
hedenskabet.
Lactuärium kaldes den som søvndyssende og
beroligende middel anvendte melkesaft af en art salat, lactuca
virosa, der vokser i Vest- og Syd-Europa.
Lactüca, se Salat.
Lacus (lat.), sjø; L, Brigantinus, Bodensjoen; L.
Lemannus, Genfersjøen.
Lacy, Franz Moriz, greve af (1725—1801), østerr.
feltherre, 1750 oberst, 1756 generalmajor. Udmerkede
sig i syvaarskrigen og indlagde sig siden som præsident
for hofkrigsraadet 1766—73 stor fortjeneste af hæren.
Ladak, en del af Kashmir (det nordvestlige Indien),
ligger omkring det øvre løb af Indus, er omtr. 73 000 km.’"^
og har 166000 indb. Et af jordens mest høitliggende
lande. Folket lever af jordbrug og fædrift. Landet var
uafhængigt indtil 1839, da det blev taget af Kashmir.
Ladänumgummi, se Cist us.
Laddevin er i Norge den gjængse betegnelse for en
sterk kunstvin af karakter som portvin og sherry. Den
fremstilles af noget spansk landvin med tilsætning af
sukker, vand, spiritus, essens og farvestof; den er meget
billig og sterkt berusende. Etymologien er usikker, men
ifølge en version er den opkaldt efter den mand, som
først bragte den i handelen. Hans opnavn var L a d d e n.
regal @ kongelig,
régal ®m, gilde, kalas; livret;
fryd, en sand svir; kaffe med
konjak.
régalade (f) f, bevertning,
traktement; lag, kalas, boire à la
r. belje, skylle i sig.
régalant ® morsom, fornøielig.
regale ©, régaler (f) beverte,
traktere, regalere; fornøie ; @ ogs.
gjøre sig tilgode, delikatere sig =
se r. (f); ® ogs. (ud)jevne, pia
nere; fordele ligelig.
régale ® f, regale; m,
regal-(stemme, i orgel). eau (f) r.
kongevand.
régalement ® m, (ud)jevning,
planering; ligelig fordeling.
régalien ®: droit (m) r.
regale.
regality @ kongelighed,
regard © betragte; agte (paa);
ænse ; anse ; angaa, vedkomme ;
blik; opmerksomhed; agtelse;
henseende; hensyn(tagen); inspektion;
(pl) ærbødig hilsen.
regard ® m, øiekast, blik; (pl)
opmerksomhed. en r. de lige
(ret) overfor.
regardable ® værd at se paa.
regardant (D nøieseende,
nøie-regnende; m, betragter, tilskuer.
regarder (|) se paa, betragte;
angaa, vedkomme ; vende ud imod.
regardful @ opmerksom (paa
noget).
regardless (e) som ikke agter
paa (ænser), ligegyldig, hensynsløs.
regarnir (î) forsyne (besætte)
igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
