Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladningskvotient ... - Ordbøgerne: R - Regenfang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regiment—registration
1619
La Fayette—Lafteverk
1620
dragelsen af kongemagten til Ludvig Filip. Han blev
dog snart skuffet, tog sin afsked allerede i sep. 1830 og
gik ind i oppositionen. Grundede 1833 en republikansk
forening for menneskerettighederne. I New York reistes
der ham 1873 en statue, i Paris 1895 og en rytterstatue
1900. [Litt.: L.s memoirer og breve i 6 bd. (1837—38);
biografi ved Bardoux (Paris 1892—93).]
La Fayette [lafajæt], Marie Madeleine Pioche
de Lavergne, grevinde af (1634 -93), fr. forfatterinde,
hørte til Hôtel de Rambouillets preciøse kreds, veninde
af Madame de Sévigné, Ménage, La Fontaine og især La
Rochefoucauld, hvis død kastede mørke skygger over
den sidste del af hendes liv. Sine litterære sporer vandt
hun i romanen, som hun har fortjenesten af at have
bragt over i et sundt spor efter al den forudgaaende
sødlige og kvasiheroiske unatur; det berømteste af hendes
skrifter er «La princesse de Glèves» (1678), den første
psykologiske roman i nyere tid; sujettet minder om
Corneilles «Polyeucto, men er ikke religiøst.
Lafayette [lafajœt], by i de Forenede stater, Indiana,
ved Wabashelven, 100 km. n.v. for Indianopolis; 20 223
indb. (1908). Stort jernbaneknudepunkt, sæde for Purdue
landbrugshøiskole.
La Fère [lafær], se F ère.
Laferté [lafærte’], Victor (pseud.), se D o 1 g o r u k o v a,
J. M. J.
Lafitte [lafi’t], Jacques (1767—1844), fr. bankier og
statsmand, drev fra 1805 en stor bankierforretning i Paris,
var en aarrække liberalt medlem af deputeretkammeret,
fik 1830 som oppositionens fører hertugen af Orléans
til at slutte sig til julirevolutionens program og til at
modtage den tilbudte krone. Skuffet over den nye
konges reaktionære politik gik han mars 1831 af som
minister og over til oppositionen. Et værdifuldt bidrag
til samtidens historie er L.s «Souvenirs», redigeret af
Marchal (3 bd., Paris 1844).
Lafitte [lafi’t], se Ghateau Lafitte.
La flèche [laflæs], se Høns.
Lafontaine [lafåijtæn], August Heinrich Julius
(1758—1831), t. romanforfatter. L. var først prest, men
levede fra 1800 som forfatter i Halle. Hans romaner
vandt umaadelig popularitet og den yndest, hvori de
stod hos Fredrik Vilhelm III af Preussen og dronning
Luise, skaffede ham et kanonikat og doktortitelen. Han
er hovedrepræsentanten for den borgerlige sentimentalitet,
hans produktion blev stadig omfangsrigere og stadig fladere
og mere sødladen. Han har skrevet 150 bind romaner.
Lafontaine [lafotæn], Henri (1854—), belg. jurist
og fredspolitiker; professor i international ret i Brüssel
1893, senator 1895, desuden direktør ved det
internationale bibliografiske institut. Siden 1889 har han udfoldet
en initiativrig og frugtbar virksomhed for den
internationale fredsbevægelse og er siden 1907 præsident for
verdensfredsbureauet i Bern. Flittig forfatter.
Hovedverker: «Pasicrisie internationale, histoire documentaire
des arbitrages internationales» (Bern 1902) og en
omfangsrig «Bibliographie de la paix», hvoraf hidtil (1910)
er udkommet bd. I, «Mouvement pacifique» (Monaco 1904).
La Fontaine [lafôtœn], Jean de (1621—95), en af
de berømteste franske klassikere, væsentlig fabeldigter;
søn af en skogforvalter og glad i at streife om i naturen;
begyndte med teologi, men faldt over i et lystigt og
uregelmæssigt liv, som ikke bedredes, efterat hans fader
havde giftet ham bort og overladt ham sit embede. L.
løb fra det hele og lod sig i resten af sine dage
underholde af mægtige velyndere. Molière, Racine og Boileau
var hans gode venner; dem har han ført frem for os i
sin halvt litteraturhistoriske roman «Psyché», hvor han
vover enkelte snert mod Ludvig XIV, som ikke yndede
ham, og mod hvis vilje han kom ind i akademiet.
Sygdom og geistlighed gjorde ham i hans sidste levetid
hellig. Han tog da afstand fra sine «Gontes», med god
grund, thi disse hans fortællinger er ligefrem pornografiske
og vilde være en «daarlig bog», som Brunetière har kaldt
dem, dersom ikke deres kunstneriske form til en vis grad
holdt dem oppe. L.s storhed viser sig i hans «Fabler»;
deres fine, nette, elskværdige naivitet, naturfriske
stemning, pikante malice og humor i forening med de
glimrende og overlegent nonchalante vers har intet sidestykke
andensteds. Men han naar ikke H. G. Andersens skjønne
og barnlige inderlighed. Sagnet om L.s «godmodighed»
blev skrinlagt af Taine i hans doktorafhandling om
fablerne. (Et norsk udvalg, 16 fabler, udgav Fr. Gjertsen
i 1870.)
La Forest/^/cf/arcé7, J ean Louis Dubut de (1853
—1902), fr. romanforfatter af en retning saa
ultra-naturalistisk, at den, efter hans «Le gaga» (1885), bragte
ham i fængsel for uanstændighed. «La bonne à tout
faire» overførtes paa scenen 1892.
Laforgue [lafårg], Jules (1860—87), fr. digter,
forelæser for keiserinde Augusta. Sluttede sig til
symbolisterne med sin digtsamling «Les complaintes» (1885).
Hans «Moralités légendaires» er oversat paa tysk. G.
Mauclair og Maeterlinck har skrevet om ham.
La Fosse [lafå’s], G har les de (1636—1716), fr.
maler. Paavirket af venetianerne og Lebrun. Han
gjorde en glimrende karrière som embedsmand ved
akademiet. Hans hovedverk er den store loftsfresco i
Invalidedomen «Ludvig den hellige lægger sit sverd og
sin krone for Frelserens fødder».
l^Rfosse [lafå’s], Philippe É tienne (1738—1828),
fr. veterinær, søn af Étienne Guillaume L. Tidlig kastet
L. sig over studiet af anatomi og veterinærmedicin, udgav
en række fortrinlige arbeider, af hvilke de mest bekjendte
er: «Guide du maréchal» og «Dictionnaire d’hippiatrique^^
i 4 bd. Var kort tid staldmester hos kongen, reiste saa
til Rusland, men kom under revolutionen tilbage og
undgik kun med nød og neppe skafottet. 1796 blev han
medlem af L’académie des sciences.
Lafrensen (Lavreince), Nicolas (1737 — 1807),
SV. genre- og portrætmaler, elev af faderen, der var
miniaturmaler. 1773 blev han akademimedlem; aaret
efter drog han til Paris, hvor han opholdt sig til 1791.
Her gjorde hans graciøse gouachemalerier med galante
emner i tidens smag megen lykke. Fra 1792 skriver sig
hans portræt af Gustaf III.
Laft kaldes hjørnet i en træbygning, hvor de
horisontalt liggende tømmerstokker er sammenfældt.
Lafteverk, trævægge af tømmer eller tykke planker,
som lægges paa hinanden i horisontale lag. Hvert lag,
der kaldes et omhvarv eller omfar, forsynes i underkant
med en udhuling, som passer ind i den afrundede over-
regiment — ® Regiment n
-(e) regiment — ® régiment m.
regiment ©, régiment ® m,
regiment; ® ogs. skare.
régimentaire regimental
@ regiments-. r.S (e) pi, uniform,
regimente se styre(lse), styre-
sæt.
Regimentszahlmeister ® m,
intendant.
reginglette ® f, tuglesnare,
region région (î) f, region,
egn, strøg, bygd.
régional (f) bygde-, lol^al.
régir (f) (be)styre, forvalte, lede,
regjere.
régisseur (f) m, bestyrer,
godsforvalter, toldinspektør;
(teater)-regissør.
regissør (paa teatret) - (t) Re-
gisseur m ~ @ stage manager —
® régisseur m.
register - ® Register,
Ver-zeiclinis n - © register; index,
table (of contents); (i orgel) stop —
® registre; (fortegnelse) index m;
table (f) des matières.
register registre (f) m,
bog, protokol, register, liste; spjeld,
trækhul; © ogs. protokolfører;
regulator; bilbrev; bogføre,
protokollere; (ind)registrere ;
rekommandere.
registership © registratorpost.
registrar registrateur (?)
m, protokolfører, registrator.
registration @ & ® f,
registry © indførelse,
(ind)registre-ring; registry ogs. registratur;
optegnelser, dokumenter, registry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
