Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lafuente ... - Ordbøgerne: R - registrere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1621
Lafue^nte—Lagdømme
1622
registrere—regnant
kant af det underliggende omfar. Mellemrummet tættes
med mose eller drev, og hjørnerne forbindes med de
saakaldte nav, idet stokkene lægges krydsvis og hugges
omhyggelig sammen. Saaledes opførtes de fleste træhuse
i vor gamle nationale bygningskunst, og metoden har
fremdeles holdt sig, idet man dog nu mest benytter
noget forbedrede sammenføininger.
Lafue^nte, Modesto (1806—66), sp. forfatter, først
prest, siden redaktør af tidsskriftet «Fray Gerundio» (jfr.
Isla), hvor han kraftig harcellerede samtidens politik.
Han skrev ogsaa satiriske «Reiser» gjennem Europa. Hans
hovedverk er en bindsterk og partisk Spaniens historie
(2 opl. 1874).
Lag (forening, selskab) er samme ord som det tyske
Gelag og betyder egentlig «sammenskud» (af ge, sammen
og roden i verbet lægge). Samme ord er laug (i dansk
nu almindelig skrevet lav).
Lag. De i havet, indsjøer og elve svævende jordpartikler,
samt de opløste bestanddele (kalk, gips o. s. v.) afsættes
lidt efter lidt paa bunden ; man siger, at der foregaar en
afleiring af
disse
bestanddele. Ogsaa
sammenfatningen af
en mængde paa
dette vis dannede
jord- el. berglag
kaldes en
afleiring; der findes
saaledes marine
og
ferskvands-afleiringer, littorale og
dybhavs-atleiringer. Inden
en saadan
afleiring kan man
adskille tykkere el.
tyndere
pladeformede bergarts-eller jordarts-masser, begrænset af parallele
eller næsten
parallele flader; en saadan bergartsmasse kaldes et 1.
(t. Schicht). De to begrænsningsflader kaldes l.-flader
og afstanden mellem dem kaldes l.s mægtighed.
Ethvert 1. er skilt fra det overliggende og det
underliggende ved en fuge, som modsvarer en ændring i
beskaffenheden af det afleirede materiale. L.s mægtighed
veksler mellem vide grænser, fra nogle millimeter til flere
meter, og er ikke lige stor overalt. Den aftager
regelmæssig mod l.s ydergrænser, og tilslut forsvinder 1. helt;
det siges at kile sig ud. Særlig mægtige 1. betegnes
som bænker. Det sted, hvor et 1. trætfer
jordoverfladen, kaldes dets udgaaende, eller hvis 1. staar steilt,
s k i k t h o V e d. L. er som regel afsat i horisontal eller
næsten horisontal stilling; men oftest finder man denne
1.-stilling forstyrret, idet 1. er blevet reist op, foldet,
bøiet og gjennemsat af forkastninger paa grund af de
voldsomme sammenpresninger, som har fundet sted i
jordskorpen (se forøvrigt L a g s t i 11 i n g).
(Fot. af prof. .Toh. Kiær.
Fjeklvæg med tykke kalklag.
Lagae, Jules (1862—), helg. billedhugger, sammen
med J. Lambeaux (s. d.), af hvem han er sterkt paavirket,
repræsentant for en kraftig flamsk-national retning inden
belgisk kunst. Efter at have faaet Antwerpen-akademiets
store Romerpris studerede han i Italien især Donatello.
Europæisk berømmelse har verker som «De to oldinge»,
«Mor og barn» og «Boden» vundet.
Lagan el. Lagaån, Sverige, udspringer ved foden af
Taberg, rinder mod syd forbi Värnamo, gjennem
Vidö-stern, optager afløbet for Bolmen, Smålands største indsjø,
danner ved grænsen mellem Småland og Halland fossene
ved Agård og Kasse(Karse)fossen, 15 m., Syd-Sveriges
største fos næst Trollhåttan, og munder nedenfor Laholm
i Laholmsbugten. 235 km., vanddistrikt 6200 km.^ det
største vasdrag søndenfor Götaelven og Motalastr.^mmen.
Lagarde [laga’rd] (eg. Bötticher), Paul Anton de
(1827—91), t. orientalist, i længere tid lærer ved lærde
skoler, 1869 universitetsprofessor i Göttingen. L., hvis
studier fornemmelig omfattede semitiske sprog, samt
koptisk, armenisk, persisk og græsk, har udfoldet en
overordentlig rig litterær virksomhed. Foruden rent
filologiske arbeider af høi værdi har han udgivet
forskjellige undersøgelser vedrørende det gamle testamente,
samt besørget udmerkede udgaver af koptiske, syriske,
græske m. m. tekster. I sine «Deutsche Schriften», som
handler om det tyske riges stilling, statens forhold til
religion, kirke, teologi, undervisning etc, lægger han
politisk begavelse og varm fædrelandskjærlighed for dagen ;
men hans mangengang eiendommelige meninger og hans
ikke sjelden hensynsløse udtrykssæt skaftede ham mange
uvenner. Ogsaa som digter har L. forsøgt sig.
La garde meurt et ne se rend pas [-[la-gard-mør-e-n’sø-rå-pa]-] {+[la-gard-mør-e-
n’sø-rå-pa]+} (fr.\ «garden dør, men overgiver sig ikke»,
et udraab, der urigtig tillægges Gambronne (s. d.).
La Gardie [la-gardV], se De la Gardie.
Lagdeling (hot. ,) kaldes et fænomen, som forekommer
hos cellevægge og stivelsekorn. De sidste bestaar
saaledes af flere lag, der ligger som skal, det ene udenom
det andet. Lagdelte cellevægge har f. eks. tykvæggede
seigbastceller og sten celler, ligesaa viser de tykke
ydervægge i overhuden 1. Naar cellevæggen er ganske ung,
er den tynd og homogen, men med tiltagende alder og
tykkelse bliver den sammensat af flere tynde lag. L.
bliver synlig, fordi lagene har forskjellig lysbrydning,
hvilket igjen antages at bero paa vekslende vandindhold.
Lagdelt siges en bergarts- el. jordartsmasse at være,
naar den bestaar af tykkere eller tyndere lag (s. d.).
Næsten alle 1. bergarter (konglomerat, sandsten, lerskifer,
1er o. a.) er oprindelig afsat i vand. Lagdelingen skyldes,
at materiale af forskjellig beskaffenhed er afsat til
forskjellige tider. De 1. bergarter kan som regel let kløves
efter lagene.
Lagdømme (nyere ord, der retshistorisk bruges for
at betegne de store tingkredse, som i middelalderen
sognede til de store lagting, s. d.) er efter jurysystemets
indførelse den øverste retskreds i straffesager; landet er
delt i fire 1., hvert med sin lagmand (s. d.); hvert 1.
er delt i en række lag sogn, inden hvilket den enkelte
lagmandsr et (s. d.) sættes: Oslo 1. (Kristiania,
Akershus amt og Vinger og Odalen af Hedemarkens amt);
Borgartings og Agders 1. (de østlige og sydlige
Office (e) engagements-, fæstekon-
registrere — (t) einregistrieren,
-tragen, -schreiben — (g) register,
enroll, calender, record, docket,
inventory - (?) enregistrer.
réglage (?) m, regulering;
linjering.
règle (D f, linjal; regel,
rettesnor. norm; mønster; regningsart.
r. detrois reguladetri, r.
divisée gradmaalestok. en r. i
behørig orden.
régle-équerre® f, vinkelmaal.
reglement — ® Reglement n,
Vorschrift f - @ regulations pl
-(f) règlement m.
règlement ® m, (for)ordning,
vedtægt, statut; bestemmelse,
fastsættelse; opgjør.
réglementer (?) give regler (for),
reglementeret
vorschrifts-mässig - (e) regulation - (?)
réglementaire.
régler ® linjere, strege;
fastsætte ; indrette, ordne, regulere ;
gjøre op. se r. ordnes; blive
ordentlig, se r. sur tage til
forbillede.
reglet ©(typogr.) reglet; flad list.
réglet (f) m, baand, list;
(snedkers) vinkelhake.
réglette ® f, (typogr.) slutsteg.
régleur (f) m, linjerer,
réglisse (f) f, lakris^rod).
régloir (f) m, (note)linjal.
réglure (f) f, linjering,
regn — ® Regen m - © rain
- (?) pluie f.
regnant régnant (?) re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
