Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lafuente ... - Ordbøgerne: R - registrere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1623
regnbue—regnen
Lagenaria -Lagerheim
1624
amter til og med Lister og Mandal amt); Gula- og
Frostatings 1. (Stavanger-, Bergenhus- og
Trondhjems-amterne, Bergens by) ; H a a 1 o g a 1 a n d s 1. (de tre
nordligste amt_er).
Lagenäria, se Græs kar familien.
Lager tjener til understøttelse af en aksel, som skal
kunne rotere. Den enkleste form er en udboring i den
stativdel, hvori akselen lagres, undertiden foret med en
hylse, men i saadanne 1. kan akselen kun indskyves fra
enden. Almindelige I. er todelte saa l.-laaget kan aftages,
Veivaksel-lager med lagerskaaler af bronce, foret med
livid-metal, og vandkjøling.
naar akselen ilægges. Laaget fæstes ved skruebolter til
den undre del (l.-legemet). De to l.-dele omslutter
1.-skaaler af l.-metal (bronce) eller af støbejern foret med
antifriktionsmetal. For akselledninger anvendes lange
l.-skaale, dreibare om tapper, saa at en svag skraastilling
af akselen kan indtræde uden l.-brud. L.-skaalenes
glideflader smøres med olje tilført fra en oljebeholder i
Alm. aksellager med svingbare lagerskaaler af støbejern med
ringsmøring.
laaget ved rør og væge eller fra en underliggende
beholder ved en ring, der hviler paa akselen og sættes i
omdreining af denne (ringsmøring\ hvorved samme olje
kan benyttes stadig om igjen. L.-legemet kan ogsaa
kjøles ved vand, som ledes gjennem hulrum i 1.-legeme
og laag. Vertikaltstillede aksler
understøttes ved sin nedre ende af
et fod-L, hvis glideflade dannes
af en rund skive af staal eller
bronce. De støttes ogsaa af et
hals-1., der kan være et alm.
to-^^ delt 1. Skal 1. optage tryk i
akselens længderetning, forsynes
skaa-lene med spor, hvori ringe paa
akselen griber ind (kam-l.). Ved
overføring af store aksiale kræfter, f. eks. ved
propelaksler, opdeles kam-1. i flere skiver, som stikkes over
akselen og fastboltes til l.-legemet (trøst-1. eller stød-1.).
Lager (tysk), 1. det sted, hvor varer opbevares,
pakbod, pakhus, oplagssted, magasin; 2. selve varerne som
findes oplagt; varebeholdning, forraad; lagre, a. optage
varer paa pakhus, oplægge, magasinere; b. befinde sig
paa pakhus, være oplagt.
Lagerberg, Carl Sven Axel (1822 — 1905), sv.
militær, 1839 sekondløitnant, 1867 generalmajor, 1889
general. Medlem af flere militære kommissioner; 1867
— 84 medlem af rigsdagens første kammer. Stod kongerne
Karl XV og Oscar II nær og blev navnlig populær ved
sit ligefremme væsen, sin slagfærdighed og sit friske syn
paa livet. Ogsaa i Norge høres ofte anekdoter om L.
Lagerbevis (eng. warrant) kaldes et dokument, der
udstedes af bestyrelsen for et frilager som bevis for
modtagelsen af varer paa oplag. Ved hjælp af et saadant 1.
kan oplæggeren ved endossement disponere over varerne,
medens disse henligger paa frilageret, ligesom han ogsaa
kan laane penge paa varerne ved at deponere L som
sikkerhed. (Se Frilager.)
Lagerbog, varebog, varelagerbog (bogholderi),
den handelsbog, som indeholder skontri over modtagne
og leverede varer med angivelse af deres merke, nummer,
vegt eller maal, stykke- eller kolliantal samt opgave over,
fra hvem de er modtaget, til hvem de er leveret og
under hvilke vilkaar, overhovedet alt, hvad der hører
til varernes beskrivelse og omsætningens specifikation.
Lagerbring, Sven (1707—87), sv. historiker; 1742
professor i historie i Lund, 1755 et af de første
medlemmer i Lovisa Ulrikas vitterbetsakademi ; blev 1769
adlet, hed i forveien Bring. Hans hovedverk, «Svea rikes
historia» (indtil Kristian Ts regjering; 4 dele), viser
ham som en nøgtern, grundig og skarpsindig forsker, og
hans kortfattede lærebog, « Sammandrag af Svea rikes
historia» (til 1772), fik stor betydning for den alm.
opfatning af Sveriges historie; den blev ogsaa oversat til
fransk. L.s sprog, der er en «fortrolig hverdagsstil»,
faldt ikke i den akademiske samtids smag. Han er i
flere henseender paavirket af sine danske samtidige Suhm
og Langebek, med hvem han stod i forbindelse. Han
staar som forsker høit over datidens andre svenske
historikere.
Lagerheim, Carl Herman Theodor Alfred
(1843—), sv. diplomat; blev efter kameraleksamen
attaché i Paris 1862, legationssekretær i St. Petersburg
1870, chef for udenrigsdepartementets politiske afdeling
1871, kabinetssekretær 1876, gesandt i Berlin 1886 og
var 1899—22 decbr. 1904 svensk og norsk
udenrigsminister. Interesseret for unionens opretholdelse
foreslog han 11 jan. 1902 i sammensat statsraad nedsat en
unionel komité til udredning af spørsmaalet om
oprettelse af særskilt konsulatvæsen for hvert af rigerne
og ledede i den følgende tid forhandlingerne herom. Da
disse ikke ledede til det ønskede resultat, men
spændingen tvertom, nærmest som følge af statsminister
Bo-ströms personlige indgriben, tilspidsede sig til en sidste
og uafvendelig krise, tog L. afsked høsten 1904. Siden
1905 har han været generaldirektør og chef for
commerce-kollegiet, en stilling han endnu (nov. 1910) indehar.
)
Fodlager for staaende
aksel.
gjerende, herskende ;
(frem)her-skende, raadende.
regnbue — (t) Regenbogen —
© rainbow, iris - ® arc-en ciel m.
regnbuehinde (anat.) — (t)
Regenbogenhaut f, Augenbogen m
- @ iris - ® iris m.
regnbyge se skur.
regne I - (t) regnen - © rain
- ® pleuvoir.
regne II - ® rechnen - ©
reckon, compute, calculate; sum;
(r. feil) ogs. miscount, (r. blandt)
class (count, number) among; (r.
med) include (in the account); (r.
op) enumerate — (g compter;
calculer; (r. op) énumérer; (r. til gode)
tenir compte à q de qc.
regnebog — (g Rechenbuch n
- ©«reckoning (ciphering) book.
(handbook of) arithmetic — ® livre
(m) d’arithmétique.
règne (F) f, regjering(stid); (fig.)
magt; (rei.) krone (over alter);
tiara; (natur)rige.
regnebret - (t) Rechenbrett n
— © abacus, ciphering board ~
® abaque m.
regnefeil - (î) Rechenfehler m
— © miscalculation - ® erreur
(f) de calcul.
regnekunst — ® Rechenkunst
f — (e) arithmetic ~ (?)
arithmétique f.
regnemaskine — (t)
Rechenmaschine f - © calculating
machine - ® machine (f)
arithmétique.
regnen ® regne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
