Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laibach ... - Ordbøgerne: R - Rehbraten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1633
Laibach, høire bielv til Save i Krain, kommer fra
Krainer Schneeberg, forsvinder ved Adelsbergergrotten,
kommer som Unz igjen frem ved Planioa, forsvinder
atter og viser sig ved Ober-Laibach som den seilbare L.,
der falder ud i Save, 11 km. nedenfor byen L.
Laigle (L’Aigle) [lægl], by i Frankrige, depart. Orne,
ved Rille, 200 m. o. h.; 4509 indb. (1901). L. har tre gamle
kirker, slot og en blomstrende staalindustri, især naale.
Lainé [læné], Joseph Henri Joachim (1767 —
1835), fr. embedsmand og politiker; 1808 medlem af den
lovgivende forsamling. Hans frisind og fredsønsker
paa-drog ham Napoleons bad. 1814, efter Napoleons fald,
præsident for deputeretkammeret. 1816—18
indenrigsminister. Glimrende talsmand for moderat-konservativ
politik, imod ultra-boire og venstre; 1823 pair.
Laing [lein], Alexander Gordon (1793—1826), brit.
major og afrikareisende, bereiste 1822—24 Senegambien,
udsendtes 1825 af den britiske regjering for at udforske
Niger og trængte fra Tripolis over Gadames og Tuat
gjennem ørkenen til Timbuktu, som han naaede 18 aug.
1826 før nogen anden europæer (se Gaillié). Dræbtes
straks efter af en araberhøvding, som forgjæves søkte at
omvende ham til islam. Om L. allerede 1823 har opdaget
Nigers kilder, er et omstridt spørsmaal.
Laing [leii]], David (1793—1878), skotsk
litteraturhistoriker og oldgransker. Blev født i Edinburgh og var
fra 1837 overbibliotekar ved The Signet library i samme
by. L. er især kjendt som udgiver af gammel skotsk
litteratur, f. eks. «Remains of ancient popular poetry
of Scotland», «Dunbar’s works», «John Knox’s works»,
«Henryson’s works», «Lyndesay’s works».
Laios, sagnkonge i Theben, gift med Ikoaste, dræbt
af sin søn Oidippus (s. d.).
Laird [lædd], skotsk form for lord. Ordet bruges
i Skotland om en godseier eller proprietær.
Lairesse [lœrœs], Gerard de (1641—1711), boll,
maler og raderer. Han tilhører tidens akademiske
retning; hans billeder henter sine emner fra den antike
mytologi og fra historien og vidner om hans store
klassiske dannelse. Han malte ogsaa i sin ungdom portræter.
I 1690 blev han blind. Hans kunstopfatning er
fremstillet i «Het groot Schilderboek>^, udgivet af hans søn.
Et billede af ham, «Kekrops’ døtre», findes i
Kunstmuseet i Kra.
Lais, se Dan.
Laïs, to græske hetærer paa den peloponnesiske krigs
tid. En af dem, fra Korinth, nød ry for at være den
skjønneste kvinde i sin tid; hun beundredes bl. a. af
filosoferne Diogenes og Aristippos. — Lidt senere levede
L. fra Hykkara paa Sicilien. Hun sættes i forbindelse
med Alkibiades og kom senere til Korinth, hvor maleren
Apelles saa hende. Hun kappedes i skjønhed med Fryne.
Laisse [læs], den i alm. temmelig lange, med en og
samme assonans- el. rimvokal udstyrede strofe i
gammelfranske episke, siden ogsaa andenslags digte.
Laissez faire, laissez passer [læse-fær, læse-pasé],
fr. sterkt forkortet udtryk, som egentlig betyder: «Lad
(industrien) tilvirke, lad (handelen) omsætte», og som
vil udtale den grundsætning, at det økonomiske livs
kræfter bør faa udfolde sig frit, d. v. s. uden at staten
blander sig ind deri med regulerende tvangsforanstalt-
Laibach—Lak 1634
Rehbraten—Reichschaushaltsetat
ninger og tyngsler. I en kort formel fremsættes altsaa i
disse ord kravet paa fuld nærings- og omsætningsfrihed,
paa fri konkurrance, fri handel, fri samfærdsel. Kravet
kan som livs- og samfundsopfatning føres tilbage til
naturretsfilosofien i beg. af 18 aarh. med dens sterke
fremhæven af det enkelte menneskes ret til at udnytte
sine evner og kræfter, saa langt andres ret derved ikke
krænkes. Kravet udformes til handelspolitisk slagord
af den gruppe økonomiske forfattere i 18 aarh.s 2
halvdel, som kaldes fysiokraterne (s. d.), og som er
frihandelsmændenes forløbere. Formelen L. f., 1. p. betegner
politisk og socialt borgerstandens protest mod det af
merkantilismen (s. d.) udviklede regjereri, og den bevarede sin
popularitet og sin samlende evne, indtil tredjestanden
havde seiret i og gjennem den franske revolution.
Formelens første halvdel optræder i literaturen tidligst
sandsynligvis allerede 1735 hos statsmanden marki
d’Ar-genson (1694—1757), som tillige har udmeislet den hele
retnings klassiske motto: Pas trop gouverner! (Ikke
formeget af regjereri!). I sin fuldstændige form, 1. f., 1. p.,
læses den merkelige maksime første gang i februarheftet
for 1768 af fysiokraternes maanedsskrift «Éphémerides
du citoyen» («Borgerens dagbøger»), og jan. 1772
anføres i samme organ sætningen som en for det
fysiokratiske «system» betegnende socialpolitisk grundsætning.
For den «klassiske» nationaløkonomiske liberalisme, som
brød igjennem med Adam Smiths verk «Nationernes
velstand» (1776), var formelen blevet for snæver, men
den dukker op igjen hos frihandelsmændene af Rich.
Cobdens skole saavel i England som i Tyskland (ved
grundlæggelsen af «Zollverein»). Senere i det 19 aarh.
spiller den en underordnet rolle og taber mod aarh.s
slutning sin betydning. [Litt.: Aug. Oncken, «Die Maxime
L. f. et 1. p., ihr Ursprung, ihr Werden» (Bern 1886).]
Laje (el. lagje), arbeidsmængde, som skal præsteres i
et bestemt tidsrum. Samme betydning har ogsaa: a al ag,
fyrilogu, lagyrkje, skaplag og skant. I alt
land-brugsarbeide, som uden videre vanskelighed kan maales
med andet end tid, har der fra gamle dage
sedvans-mæssig dannet sig dags-1., d. e. faste maal for
dagsverkenes størrelse. Af en voksen tjener blev det krævet,
at han skulde greie disse 1. Men mere var han heller
ikke pligtig til at gjøre. Saasnart han var færdig med
1. for dagen, var han fri. Arbeidede han mere, fik han
ekstrabetaling. Dette forhold er ikke helt aflagt i alle
bygder. Men for det meste er det nu dog bare tale om at
tage el. sætte 1. for det enkelte tilfælde (smig. Ørtlag).
Lajla (arab., «nat»), hos araberne et hyppig
forekommende kvindenavn, som man desuden møder i deres
erotiske digtning. Navnet, som ogsaa er kjendt hos
finnerne, har J. A. Friis (s. d.) brugt som titel paa en af
sine skildringer af disse folks liv.
Lajla, opera af Ole Olsen.
Lak er kunstige opløsninger af harpikser, mest i
terpentinolje eller spiritus. Benyttes for at frembringe
et glinsende overtræk paa træ, hvilket fremkommer
derved, at opløsningsmidlet oksyderes eller fordunster.
L.-f er nis faaes ved opløsning af enkelte harpikser i
lin-oljefernis. Seg M. bestaar af sammensmeltede blandinger
af forskjellige harpikser med mineralske og farvende
bestanddele, oftest under tilsætning af lidt voks, terpentin
Reh braten (t) m, dyresteg.
rehbraun, -fahl, -farben,
-farbig ® rødbrun.
rehear @ atter høre ; behandle
(en retssag) paa ny.
rehearsal @ gjentagelse;
fremsigelse; gjengivelse, fortælling;
prøve (paa skuespil o. 1.).
rehearse @ gjentage; fremsige;
gjengive, fortælle; indstudere.
rehibition @ (jur.) salgs
Ul-bagegang.
Rehposten (î) pl, dyrehagl =
Rehschrot n.
Reibasch ® m, morter.
Reibe ® f, rivjern ^
Reibeisen n.
reiben ® gnide; rive; gnage,
skure, sich an eim. r. binde
an med.
Reibholz ® n, Vivetræ ; fyrstik.
Reiberei ®f, riv(n)ing, erting;
konflikt.
Reibung ® f, rivning,
gnidning; konflikt,
reich ® rig.
Reich ® n, rige.
reichen ® naa, række, strække;
slaa til.
reichhaltig ® righoldig.
reichlich ® rigelig, rundelig.
Reichsabschied (î) m,
rigsdagsbeslutning.
Reich sacht ® f, rigets akt.
Reichsanzeiger ® m, den
officielle tidende i riget.
Reichsfolge ® f, tronfølge.
Reichsgericht (g n, rigsret.
Reichshaushaltsetat ® m,
rigsbudget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
