Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Mara ... - Ordbøgerne: R - Reissaus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1647
Reis—rejeton
og paa religiøs stemning hvilende lyrik, som man før
ikke havde seet magen til i Frankrige. Denne poesi er
ganske ubestemt og svævende, giver ingen faste, precise
konturer, men svinder, ubeskrivelig tiltrækkende, over
i det vage blaa; vikeligheden ligesom udviskes i en let
dis, og hvert digt «bliver til et suk» (saaledes «Le lac»,
«L’isolement»). Optimist og idealist har L. vanskelig for
at se og skildre det onde og stygge, og hans sterke
subjektivitet hemmer virkningen af hans filosofiske vers
(«Mort de Socrate», «Le dernier chant du pèlerinage
d’Harold» (à la Byron), «Jocelyn», «La Chute d’un ange»).
Hans i uinspirerede øieblike skjødesløse form og flade
fraseagtighed bidrog til, at han efter romantiken længe
blev mindre paaagtet. Men i vore dage har han seiret;
L. er, siger man nu, en inkarnation af selve poesien
(oversættelser paa flere sprog; n. «Landsprestens
borgerpligter» (Bergen 1842), tCicero», ved A. M. Brock (Kra.
1862), «L.S forsvar» (Trondhjem 1853)).
La Martînière, Pierre Martin de (17 aarh.), fr. læge
og opdagelsesreisende, foretog mange reiser til forskjellige
lande og verdensdele. Deltog i 1653 som skibslæge paa
en ekspedition, som Fredrik III udrustede til det
nordligste Norge, Grønland og Island. Sine iagttagelser har
L. nedlagt i en bog: «Voyage des pais septentrionaux»,
der udkom i Paris 1671. Bogen indeholdt bl. a.
skildringer af overtro, seder og skikke hos de norske lapper.
Skildringerne giver et noksaa unøiagtigt, tildels falskt og
ofte naivt opfattet billede af Finmarkens land og folk.
Den er imidlertid, saavidt vides, den første franske
skildring af disse trakter. Den har opnaaet flere oplag
og er oversat paa flere europæiske sprog (engelsk, tysk
og hollandsk).
Lamb [læm], Caroline, lady (1785—1828), eng.
forfatterinde, gift med William L., Lord Melbourne, stod i
et intimt forhold til Lord Byron, som er forbillede for
helten i hendes roman «Glenarvon» (1816).
Lamb [læm], Charles (1775—1834), eng. digter; en
lang aarrække bogholder i det Ostindiske kompanis
tjeneste. L. begyndte som lyrisk digter i 20-aarsalderen,
men er særlig kjendt for sine eiendommelige og
betydelige essays «Elia» (1823) og «Last essays of Elia» (1833).
Blandt hans øvrige litterære arbeider kan nævnes
«Specimens of English dramatic poets who lived about the
time of Shakespeare» (1808). L. tog sig med rørende
omhu af sin søster Mary Anne L. (1764 — 1847), der
led under kortvarige, men stadige anfald af sindssygdom.
Sammen skrev de to en række berømte barnebøger.
Lambach, landsby i Østerrige, distr. Wels, ved Traun,
386 m. o. h.; 1890 indb. (1900). L. har et
benediktinerabbedi (fra 1032), bibliotek paa 30 000 bind, arkiv og
malerisamling, ølbryggeri.
Lamballe [låha’l], Marie Thérèse Louise de
Savoie Garignan, prinsesse af (1749—92), dronning
Marie Antoinettes fortrolige veninde. Fængslet sammen
med dronningen 1792, men snart efter skilt fra hende
og sat i La Force-fængslet. 1792 blev hun af
septembermorderne efter et kort «forhør» hugget ned. Hendes
hoved og hjerte blev paa en spydstage ført forbi
Temple-taarnet, hvor kongefamilien sad i fængsel.
Lamballe [låha’l], by i Frankrige, depart.
Côtes-du-Nord, 45 m. o. h.; 4383 indb. (1902). L. har smuk kirke
La Martînière—Lambesc
1648
fra 13 aarh.; væveri, hattefabrik og driver handel med
eg og korn.
Lambayeque [lamhaje’kd], by i nordl. Peru, nær
Stillehavet, 7000 indb.; hovedstad i et depart, af samme navn.
Lambda, det græske bogstav iV X, svarende til vort L.
Lambeaux [låhå], Joseph (1852—), belgisk
billedhugger. Han blev under et ophold i Frankrige sterkt
paavirket af moderne realistisk skulptur og i Italien af
Michelangelo. Med sin kraftige stil og robuste livsglæde
er han paa skulpturens omraade en arvtager af flamsk
tradition fra Rubens’ tid. Hans verker er af malerisk
karakter og udført med glimrende teknik. Af hans
arbeider kan nævnes: «Lysets triumf», «Kysset» og «De
menneskelige lidenskaber».
Lambek, Hans Christian Laurids Christensen
(1870—), d. kritiker og filosof, siden 1908 skolebestyrer
i Horslunde. Talrige skrifter, deriblandt «Bidrag til
Ibsen-kritikken» (1899), «Udkast til en sjælelig
bevægelseslære» (1901—06), «Verdsligt aandsliv» (1906), «Personlig
kultur» (1910) o. s. v.
Lamber [lâhœr], Juliette, se Adam, Juliette.
Lambert fra Avignon, François (1486—1530),
Hessens reformator. Opr. fransiskaner grebes han af
protestantismen og drog til Tyskland, hvor han lærte
baade Luther og Zwingli at kjende. Af landgrev Filip
kaldtes han til Hessen, hvor han var behjælpelig med
kirkevæsenets ordning. Fra 1527 til sin død virkede
han som professor i Marburg.
Lambert fra Hersfeld (d. ca. 1088), t.
historieskriver, munk i benediktinerklostret i Hersfeld, skrev
«Annales», der behandler verdenshistorien indtil 1077,
dog kun for de sidste aars vedkommende udførlig.
Verket er livligt, men mod dets paalidelighed er der i
nyere tid rettet vegtige angreb.
Lambert, Johann Heinrich (1728—1777), t.
matematiker og filosof, søn af en protestantisk skrædder,
som forlod Frankrige paa grund af det Nautiske edikt.
L. maatte tilegne sig sine første kundskaber omtrent
udelukkende ved selvstudium. Fra han var 18 aar
ernærede han sig dels som privatsekretær, dels som
huslærer; i den sidste egenskab foretog han en fleraarig
reise med sin elev og kom da i forbindelse med en
række af tidens lærde. I 1764 blev L. oberbaurat i
Berlin og 1765 medlem af Berlins akademi. Af L.’s
matematiske arbeider maa nævnes «Frei Perspektive»
(1759) og «Photometria» (1760). Han beviste, at hverken
eller tï^ er rational, og i 1761 at ingen potens af e
med rational eksponent er rational.
Lambert/"/cém&ajy, John (1619—83), eng. general paa
parlamentets side under borgerkrigen; var 1647 fører
for de misfornøiede officerer mod parlamentet, og ogsaa
senere ivrig for «det lange parlaments» opløsning,
ligesom han spillede en ledende rolle ved oprettelsen af
protektoratet 1656. Efter Cromwells død modstander
af Richard Cromv^ell, søgte ved hætens hjælp at blive
diktator, men blev slaaet af general Monk og sat i
Tower 1660._
Lambertini, Prosper Laur en tius,seBenediktXIV.
Lambertsnødder, se Hassel.
Lambesc [låbæsk], Charles Eugène, prins af
(1751—1825), fr. adelsmand og officer, der allerede 12 juli
Reiz ® m, pirring, irritation;
kildring, prikking; tiltrækning,
tillokkelse; fortryllelse; ynde.
reizbar © irritabel, pirrelig,
nærtagende, følsom.
reizen (î) pirre; vække;
(an)-spore, stimulere; skjærpe; fremme,
befordre; egge, tirre; tiltrække,
lokke, friste; henrive,
reizend (î) henrivende.
reizlos (t) lidet indtagende.
Reizmittel ®n, pirringsmiddel.
Reizung ® f, pirring, irritation;
tillokkelse; ophidselse, opegging.
reizvoll ® henrivende, deilig,
yndig.
rejaillir (?) springe (kastes)
tilbage, prelle af; vælde frem, sprøite
op ; (tig ) falde tilbage (paa).
rejaillissement ® m, tilbage-
sprang, -kastning; fremvælding;
sprøiting.
reject (g støde (vise) fra sig,
forkaste, afslaa ; rejicere.
rejection @ forkastelse,
afvisning, vragning, afslag, kurv;
reji-cering.
rejet ® m, bort-, udkastning;
opkastelse, opskylling; forkastelse;
afvisning, afslag; overførelse (til);
(hot.) (nyt) skud; (ny) bisværm,
re jetable (Î) forkastelig, daariig.
rejeter (g kaste tilbage, bort,
op; forkaste; afvise, afslaa, vrage;
henlægge, overføre (til); skyde. r.
qc sur q give en skylden for
noget, se r. sur undskylde sig
med.
rejeton (?) m, (bot.) (nyt) skud;
efterkommer, ætling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
