Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lambeth ... - Ordbøgerne: R - rejoice ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1651
rekommandere—rektangulær
La Mettrie [la-mætri’], Julien O ff ray de (1709
— 51), fr. filosof og militærlæge, fremsatte sin
materialistiske lære først i «Histoire naturelle de l’âme» (1745),
der skaffede ham hans afsked, og senere i «
L’homme-machine > (1748), hvorefter han fandt beskyttelse hos
Fredrik II af Preussen. Han hævder, at der kun er en
gradsforskjel mellem mennesker og dyr (les animaux plus
que machines), ja planter medregnet; han tillægger
materien som saadan de tre egenskaber: udstrækning, be
vægelse og fornemmelse, der optræder som sjæleliv hos de
levende væsener i en stigende trinfølge, eftersom deres
fornødenheder kræver mere intelligens. (Smlg. Darv^in.)
Lamhed kan være tegn paa mange forskjellige
sygdomme (se saaledes Børnelamhed og Apopleksi). Den
kan være begrænset til en enkelt muskel eller udbredt
over en eller flere muskelgrupper. Læsioner af eller
betændelse i hjerne, rygmarv eller nerver kan være aarsagen
til 1., der ogsaa kan opstaa ved hurtig eller langsomt
forløbende forgiftninger (f. eks. blyforgiftning, alkoholisme).
Lami% Louis Eugène (1800—90), fr. maler, elev af
Gros og H, Vernet. Som slagmaler har han vundet
adskillig berømmelse, men er vel mest kjendt for sine
teknisk mesterlige akvareller. Han henter sine emner
fra historie, høiere samfundskredse o. s. v. Ogsaa som
bogillustrator har han været virksom.
Lamia, efter græ. folketro et kvindeligt uhyre, der
fortærede smaabørn; et sagn berettede, at hun var en
kongedatter, der elskedes af Zeus, men at den skinsyge
Hera berøvede hende hendes børn. Hun blev da et
uhyre og hevnede sig paa alle lykkelige mødre. Sagn og
forestillinger om saadanne væsener findes i mange lande.
Lamia (Zeituni), i oldtiden by i Phthiotis, den sydligste
af de fire landskaber i det gamle Thessalien, berømt ved
den efter L. benævnte krig (jfr. Lamiske krig). I
middelalderen kaldtes den Zituni, men benævnes nu
atter L. ; 11 662 indb. (1896). L. har gymnasium, dyrker
tobak, ris og olje. L. er bispesæde.
Lâmi’ï, Manmud ben Osman (d. 1531 e. Kr.),
betydelig tyrkisk digter, dog for en stor del afhængig af
persiske forbilleder. Hans produktion, der væsentlig
tilhører det romantiske epos, er dels bearbeidet dels
oversat af Hammer-Purgstall og Pfizmaier.
Lamina er en metalplade, hvorpaa indskrift graveres.
Laminäria, «bladtare», brunalger, som i store
mængder og i flere arter lever ved havkysterne. Deres stængler,
«l.-stifter», anvendtes tidligere i medicinen til udvidelse
af trange aabninger, f. eks. øregangen. Disse stilke, som
i tør tilstand er sammenskrumpet, svulmer nemlig i vand
sterkt op paa grund af sit store indhold af slim. Om
1. mere under Alger.
Laminere, strække; laminërmaskine, strækbænk,
se Spinding.
Lämiske krig kaldes den kamp, som Athen med hjælp
af ætoler, lokrer, thessaler o. fl. græske folk 323 — 22
førte mod Makedonien for at fri sig for dets herredømme.
En tid koncentrerede kampen sig om byen Lamia (s.d.);
efter slaget ved Krannon 322 faldt grækerne atter tilføie.
Lamium, se Tvetand.
Lamlash [læmlæs], havneby paa øen Arran (s. d.),
Firth of Clyde, Skotland, ligger paa øens østkyst. L. har
en god havn, der beskyttes af Holy Island.
La Mettrie—Lammers
1652
Lammasch, Heinrich (1853—), østerr. retslærd,
professor i Wien. Hans fag er strafferet og international
ret. Medlem af voldgiftsdomstolen i Haag.
Lammefjord, vestlig bugt af Isefjord (s. d.).
Lammegribben (gypaëtus barbatus) danner et slags
mellemled mellem ørne og gribbe, idet den i sin levevis
ligner gribbene, men i modsætning til disse har hovedet
og halsen helt fjærklædt. Hovedet er gulhvidt, nakken,
halsen, skuldrene og undersiden rødgule med mørkere
pletter, ryg, vinger og hale sort Ved roden af det lange,
paa midten indbuede neb findes en sort vokshud
omgivet af børster. Benene er befjæret langt ned og klørne
forholdsvis svage. — L. findes i flere racer udbredt i
Syd-Europas, Asiens og Nordvest-Afrikas fjeldegne. Det
er en mægtig fugl, der kan naa en længde af l’^/s m.
og et vingefang paa 3 m. Dens yndlingskost er aadsler,
men hvor disse mangler, tager den mindre pattedyr,
som den ofte dræber ved at jage dem udfor styrtninger.
Smaabarn er oftere bortført af den, og selv voksne
mennesker er undertiden under klatring paa farlige
steder udsat for dens angreb. Hvert par har sit
bestemte jagtomraade, som gjennemsøges to gange daglig.
Man ser den da «skrue» sig op gjennem luften i elegante
sving. Men selv fra de største høider undgaar intet dens
overordentlig skarpe syn. Opdager den noget bytte,
styrter den sig med sammenlagte vinger som en pil til
jorden. Den har bestemte hvile- og drikkepladse, hvor
den bader efter hvert maaltid. Redet lægges, hvor den
kan vente forfølgelse, i de utilgjængeligste klippevægge;
det bruges 20—30 aar itræk. Den lægger 1—2 eg.
Indfanget som unge kan den let tæmmes.
Lammelse, se Lamhed.
Lammermoor [læmonuh)], Lammermuir Hills,
høidedrag i det sydlige Skotland, danner delvis grænsen
mellem Haddington- og Berwickshire og naar i Lammer
Law 534 m.
Lammers, Gustav
Adolph (1802-78), n.
prest. Født i
Kjøben-havn, men kandidat fra
Kra. universitet, blev han
først (1827) prest ved
Trondhjems
hospital,der-paa (1835) sogneprest til
Bamle og endelig (1848)
til Skien. I Trondhjem
blev han vakt ved
hern-hutisk paavirkning, og
navnlig i Skien optraadte
han som en vældig
bods-prædikant,der fremkaldte
en stor vækkelse i byen
og omegnen. Snart kom
han dog ind i
separatistisk spor, idet han
navnlig følte
betænkeligheder ved absolutionen
og barnedaaben. Hans stilling som prest i statskirken
blev ham tilsidst utaalelig, og 1856 nedlagde han sit
embede. Straks efter udmeldte han sig af statskirken
og dannede en frimenighed med en af ham selv forfattet
Gustav Adolph Lammers.
rekommandere — ®
empfehlen; (brev) einschreiben — @
recommend; (r.t) registered (letter)
— (D recommander.
rekonstruere — ®
rekonstruieren — (e) reconstruct — ®
reconstruire.
rekonstruktion — (t)
Rekonstruktion f — @ & (D
reconstruction f.
rekonvalescens — (t) Rekon-
valescenz f — (e) & ®
convalescence f.
rekonvalescent — ®
Rekonvalescent m — @ convalescent;
(være r.) be recovering — (|)
con-valescent(e) m (f).
rekord - (g Rekord n — @
& (g record m.
rekreation — (t) Rekreation,
Erholung f — (g) recreation — (î)
récréation f.
rekreere: r. sig — ® sich
rekreieren (ertiolen, erfrischen)
-@ recreate himself — (f) se récréer,
se retaire.
rekrut — ® Rekrut m — ©
recruit - ® conscrit m.
rekrutere — ® rekrutieren —
@ recruit - ® recruter.
rekrutering — (t) Rekrutierung
f — recruiting - ® recrutement.
rekrutskole — (t)
Rekruten-schule f @ drill — ® école (f)
des conscrits.
rektangel — ® Rechteck n
-(ê) & (g rectangle m.
rektangulær — ®
rechtwinkelig - (e) rectangular — (£)
rectangulaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
