Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammers ... - Ordbøgerne: R - rektor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1653
Lammers—Lamoureux
1654
bekjendelse. Ogsaa andensteds i landet dannedes lignende
frimenigheder, og bevægelsen forplantede sig endog til
Danmark. Men snart splittedes L s egen menigbed ved
striden om gjendaaben, som L. forkastede, men andre
holdt paa. Disse blev nødt til at træde ud og dannede
en ny frimenighed med gjendaab. Herved kom L. i de
sterkeste tvil; han vendte tilbage til den lutherske
bekjendelse om barnedaaben og indmeldte sig atter i
statskirken (1860). Efter forgjæves at have søgt et par
geistlige embeder levede han sine sidste aar stille og
ubemerket, medens gjendøberbevægelsen mere og mere
skeiede ud i sværmeri og tabte sig. [Litt.: Chr. Bruun,
«Den Lammerske bevægelse» (Kra. 1905).]
Lammers, Thorvald (1841—), n. sanger, dirigent
og lærer; virkede først som jurist, indtil han søgte
uddannelse som sanger hos Arlberg i Stockholm og
Lam-perti i Milano, debuterede 1874 i Kra., gik derpaa til
operaen paa Kra. teater, hvor han udførte de bærende
baspartier i «Don Juan», «Figaros bryllup», «Fidelio»,
«Ifigenia», «Wilhelm Tell» m. fl. Han gjestede ogsaa i
Stockholm og London. Efter et studieophold i Tyskland
har han virket som koncertsanger og kordirigent.
Sammen med sin hustru M al ly L., f. Sars (1850—), har han
givet aarlige sangaftener, med norske komponister som
programmernes kjerne. Ingen har her kunnet yde endog
tilnærmelsesvis noget saa karakteristisk og egte som L.,
særlig i sange af Grieg, Sinding o. a. L. og hustru har
ogsaa udfoldet en rig og frugtbringende virksomhed
til fremme af kjendskabet til og forstaaelsen af vøre
gamle folkeviser, som de har sunget rundt om i hele
Skandinavien. L. har ogsaa afholdt aarlige kirkekoncerter
med verker af de berømteste mestre, som Bach, Händel,
Mozart, Beethoven m. fl. Til det øiemed stiftede han i
1879 Korforeningen, den nuværende Gæciliaforening, og
har med den medvirket ved nær 90 koncerter. Han har
i det hele i mere end en menneskealder været en af de
bærende kræfter i norsk musikliv. L. og hustru har
ogsaa i sin omfattende lærergjerning indlagt sig
betydelige fortjenester. [Litt.: «Lammers 1881—1906».]
Lammeskind benyttes til pelsverk og til læder. Godt
pelsverk tilvirkes paa den maade, at lammene straks
efter fødselen indsyes i grovt lærred, der befugtes med
vand og stryges jevnt for at gjøre ulden kruset. De gaar
i handelen under forskjellige navne: kremer, persianer,
astfakan o. s. v. Læder af faareskind benyttes til
sadel-magerarbeider, hansker, lettere sko, brevvæsker, etuier o.s.v.
Lamna (haamær), se Haier.
Lamond/"/amå’^7, Frédéric (1868—), skotsk
klavervirtuos, elev af Bülow og Liszt, er særlig kjendt som en
ypperlig Beethoventolker. Besøgte Kra. 1909. L., der er
gift med skuespillerinden Irene Triesch, har ogsaa
komponeret ouverture, symfoni, kammermusik m. v.
Lamont, Daniel Scott (1851—1905), nordamer.
politiker, var en tid journalist ved «New York Sun» og
«Albany Argus», 1885—89 privatsekretær hos præsident
Cleveland (s d.) og 1893 — 97 krigsminister.
Lamont [lamå’ii], Johann von (1805—79), t.
astronom. f. i Skotland; kom 1817 i den skotske klosterskole
i Regensburg, blev 1828 assistent og 1835 direktør for
observatoriet Bogenhausen ved München, 1852 tillige
professor i astronomi sammesteds, anstillede iagttagelser
rektor—relais
over stjernegrupper og taagepletter, foruden observationer
af teleskopiske stjerner, men har især gjort sig fortjent
ved sine undersøgelser paa jordmagnetismens omraade,
idet han forbedrede de magnetiske instrumenter og
iagt-tagelsesmetoder, samt bestemte de magnetiske konstanter
for et stort antal steder, saa at dette observatorium i
hans tid blev hovedsædet for den jordmagnetiske
forskning. L. offentliggjorde bl. a. «Annalen der Sternwarte
in München» (21 bd.) og «Handbuch des Erdmagnetismus»
(Berlin 1849).
l.3.mov\G\ère [lamårisiær], Christoph Léon Louis
Juchanet de (1806—65), fr. officer, gjorde 1830—48
tjeneste i Afrika, hvor han 1847 tvang Abd-el-Kader til
overgivelse. Feb. 1848 militærguvernør over Paris; hjalp
til med at slaa juniopstanden ned. Juni—dec. 1848
krigsminister. Fra første færd modstander af Ludvig
Napoleon og blev derfor fængslet 2 dec. 1851 og levede
siden, da han negtede at aflægge troskabsed til Napoleon III,
i udlandet indtil 1857. 1860 overtog han kommandoen
over den pavelige hær mod den sardinske, men led
nederlag. Hans ligfærd i Nantes formede sig som en
stcr klerikal, ultra montan demonstration. 1879 reistes
der i domkirken i Nantes et storartet gravmæle over ham.
Lamorinière [lamårinjær], Jean Pierre François
(1828—), belgisk landskabsmaler og raderer. L. skildrer
i sine populære billeder, der er at finde i de fleste
belgiske gallerier, sit fædrelands slettelandskaber.
Lamothe [lamå’t], Jeanne de Valois-Saint-Remy,
grevinde af (1756—91), fr. adelsdame og svindlerske. I
Paris og Versailles samlede hun i 1780-aarene en kreds
af herrer og damer af utvilsomt vanry (bl. a. Cagliostro)
om sig til fælles orgier, intriger og svindlerier. Ved et
snedigt system af rygter om, at hun stod hoffet og især
dronning Marie Antoinette nær, lykkedes det hende at
narre kardinalen af Rohan ind i «halsbaandshistorien»
(s. d.). Da bedrageriet opdagedes, blev hun 1785 fængslet
og dømt til at brændemerkes og til livsvarigt fængsel.
1787 lykkedes det hende at fl3^gte fra fængslet. Hun
drog til London, hvor hun 1791, under en natligt orgie,
styrtede ud af et vindu i tredje etage og slog sig ihjel.
La Mothe Le Vayer [lamå’Mdvajé], François de
(1588—1672), fr. filosof, lærer for kronprins Ludvig (XIV)
og forfatter af «De l’instruction de M. le Dauphin» (1640).
Sin filosofi kaldte han kristelig skepticisme, idet han
hævdede, at skepsis i filosofien netop muliggjorde
hengivelse i troen.
La Motte [lamå’t], Antoine Houdar de (1672—
1731), fr. forfatter med originale idéer. Saaledes indsaa
han falskheden i skuespillefies hyppige monologer og
paatalte flere unaturligheder i den franske
pseudoklas-siske tragedie og i poesien overhovedet; den bekjendte
strid, som Perrault havde begyndt, om hvem der bærer
prisen, de antike eller moderne forfattere, tog L. parti
for de sidste. Hans eget skjønlitterære forfatterskab var
yderst middelmaadigt. Hans teaterstykker gjorde dog
lykke i samtiden. L. har ogsaa skrevet fabler.
La Motte Fouqué [lamå’t fiike’J, se Fouqué.
Lamoureux [lamuro’], C h a r 1 e s (1834—99), fr.
fiolinist og dirigent, uddannet ved Pariserkonservatoriet,
hvis koncerter han en tid ledede, ligesom han i nogle
aar var kapelmester ved den store opera. Mest bekjendt
rektor — ® Rektor, Direktor m
— © (head) master; rector (of a
university) — (?) proviseur (de
lycée); (universitets ) recteur m.
rektorat - ® Rektorat n,
Rektorwürde f — (e)
(head)master-ship - ® provisorat, rectorat m;
charge (dignité f) de proviseur, de
recteur.
rekviem — ® Requiem n —
© & (f) requiem m.
rekvirere — ® requirieren,
ausschreiben — © request — (f)
(com)mander; requérir.
rekvisiter pl - ® Requisita
- © requisites; (stage) properties
- (f) choses f pl, objets (m pl)
nécessaires; (teater-) accessoires mpl.
rekvisition - (t) Requisition,
Forderung, Ausschreibung f — ©
requisition – (f) commande;
réquisition f.
relâchant (f) (m), afførende
(middel).
relâche (f) m, hvile, rast, ro,
stans; ferie.
relâchement ® m, slappelse,
slaphed; løshed ; adspredelse, hvile;
det at kulden slaar sig.
relâcher (f) slappe; gjøre slap,
løs; eftergive; slippe løs; søge
havn (skib), r. Tesprit sprede
tankerne. r, le ventre skaffe
afføring, r. de slaa af paa (noget),
se r. slappes; blive mildere (veir);
slaa sig (kulde); hvile (sig) ud.
relais (D m, (nyt) forspand,
friske heste; (afløsnings)hold; skyds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
