Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanciers ... - Ordbøgerne: R - reliableness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1661
Lanciers—Landbrugsdepartementet
1662
reliableness—religion
kirke fra 16 aarh., kirke, seminar, gymnasium, teknisk
skole, vin-, olje- og silkeavl.
Lanciers [lænsdz], les, el. lancers [lænsdrsj er en
endnu brugelig femturs kvadrille, som dels er af fransk,
dels af engelsk oprindelse, og som i sin nuværende form
er sammensat af en danselærer Laborde i Paris, hvor
den kom i stor gunst ved Napoleon Ill’s hof.
Låneret [låkræ], Nicolas (1690—1743), fr. maler.
Han er sterkt paavirket af Watteau, hvis rival han var,
og med hvis verker hans billeder ofte forveksles, men
kan gjennemgaaende ikke maale sig med ham. I 1719
blev han medlem af akademiet. Med sine havefester og
hyrdeidyller er han en typisk repræsentant for det 18
aarh.s elegante franske malerkunst. Billeder af ham
findes bl. a. i Nationalmuseet i Stockholm.
Land, Jan Pieter Nicolaas (1834—97), holl.
orientalist, 1872 universitetsprofessor i Leyden, har gjort
sig fortjent som udgiver af skrifter tilhørende den
old-syriske litteratur. Han har ogsaa beskjæftiget sig med
musikens og filosofiens historie (har bl. a. skrevet om
Spinoza).
Land er fællesnavnet paa de store skogtrakter
omkring den øvre del af Randsfjorden og opover mod Valdres
og Vestre Gausdal. L. bestaar af herrederne Nordre og
Søndre Land (s. d.) og udgjør en del af Hadeland og
Lands fogderi og sorenskriveri. Valdresbanen fører
gjen-nem distriktet, der har en samlet folkemængde paa
10 501 indb. (1900) og et areal paa 1676.17 km.-^
Land. 1. Jordoverflade, som hæver sig over havets
niveau. Den samlede udstrækning af landtladen, efter vort
nuværende kjendskab til jordoverfladen, anslaaes til omtr.
149 mill, km.^ Vidt udstrakte laadomraader kaldes
fastland. Efter høiden over havet skilles der mellem
høi-og lavland, slette og bjerg, foruden at der ogsaa kan
sondres mellem en hel del andre landformer. — 2.
L. er politisk-geografisk betegnelse for en del af
jordoverfladen, som beboes af en under fælles statsstyre
levende befolkning. L. benyttes ogsaa om et riges
landskaber, med vist selvstyre og efter nationalt særpræg («de
østerrigske og de ungarske lande>); i ældre tid havde
dette større betydning, da et riges «lande» udgjorde egne
rets- og lovssamfund, særlig fremtrædende i dansk og
svensk historie; Danmark var delt i 3 1., Sverige i 13.
[Litt.: Steenstrup, «Kong Valdemars jordebog»; Tengberg,
«Om den äldsta territoriale indelningen och forvaltningen
i Sverige» (1875).]
Landana, port. Vest-Afrika, vanskelig tilgja^ngelig
havneby i distrikt Kabinda, nord for Kongos munding
(koloni Angola) i en vakker, men usund egn, som man
søger at gjøre sundere ved eucalyptus-plantninger.
Landau, Markus (1837—), t. litteraturhistoriker, har
væsentlig sysselsat sig med studiet af italiensk litteratur:
«Die Quellen des Decameron» (1869), «Giovanni Boccaccio»
(1877), «Die italienische Literatur am österr. Hof» (1879),
«Geschichte der ital. Literatur im 18 Jahrh.» (1899) o. fl.
Landau, by i Bayern, regjeringsdistrikt Rheinphalz,
188 m. o. h.; 17 165 indb. (1905). L. har flere kirker,
synagoge, gymnasium, realskole, teater, ølbryggeri,
jernstøberi, maskinverksteder, fabriker for hatte, ure, læder,
møbler og sæbe. Hver 14 dag holdes her store
kvægmarkeder. L. driver en stor handel med vin og tobak.
Landauer kaldes en firehjulet, som regel tospændt,
vogn, udstyret med kuskesæde foran, samt bag dette to
dermed parallele mod hinanden vendende sæder. Over
disse er anbragt kalescher, som kan slaaes op og forbindes
med hinanden, saaledes at vognen bliver helt indelukket.
Landberg, Carl (1848—), sv. orientalist, opholdt sig
flere aar i Arabien og S3^rien, og blev en fortrinlig kjender
af beduinernes sprog. Han har bl. a. udgivet «Proverbes
et dictions du peuple arabe» og «Les dialectes bédouins».
1898—99 ledede han en østerrigsk ekspedition til
Syd-Arabien sammen med D. H. Müller, med hvem han
imidlertid røg uklar. L. blev 1883 italiensk greve og
fungerede 1888—93 som diplomatisk agent i Kairo og
generalkonsul sammesteds for Norge og Sverige. Han
var generalsekretær for den internationale
orientalist-kongres, som 1889 blev afholdt i Stockholm og Kra.
Landbohøiskolen (den Kgl. veterinær- og 1.), Danmark,
oprettet 1856, traadte i virksomhed 1858, sterkt udvidet i
1894, meddeler høiere undervisning til veterinærer,
landmænd, landinspektører, skog- og havebrugere.
Lærerpersonalet er 22 professorer, 10 docenter og tilsvarende
assistenter. I spidsen staar en direktør. Desuden et tilsyn
paa 6 medl. Besøgtes i 1908—09 af 546 studerende. Til
skolen hører botanisk have, forsøgsmark, samlinger,
laboratorier, kliniker, forstbotanisk have og et bibliotek paa ca.
43 000 bd., desuden et forsøgslaboratorium og et
serumlaboratorium m. m.
Landbris. Ved kysterne og navnlig under klart veir
begynder 1. om aftenen at blæse fra landet udover sjøen
og holder paa til om morgenen, da den afløses af stille
og senere dagens sjøbris. Se Sjøbris og Solgangs ve ir.
Landbrug er den syssel eller erhvervsgren, som bestaar
i at bruge og udnytte et stykke land. Ordet er hos os
et fællesbegreb for de forskjellige former, hvorunder
plante- (og dyre-)produktionen foregaar, og hvoraf man
adskiller tre hovedformer: havebrug, jordbrug og
skog-brug. Hver af disse er da ogsaa gjenstand for særlig
faguddannelse. Men disse forskjellige grene af 1. griber
som oftest sterkt ind i hverandre, saa de er vanskelige
at adskille. Havebrug kan saaledes drives helt for sig,
hvilket især er tilfælde i nærheden af større byer, men
det kan ogsaa drives i forbindelse med det almindelige
jordbrug, hvilket er det hyppigste. Og noget lignende
kan siges om skogbruget. Derfor bliver begreberne
landbrug og jordbrug hyppig forvekslet med hinanden. Det
landareal der er tildelt hver af disse l.s hovedgrene er
(ifølge jordbrugstællingen for 1907): havebruget, havejord
100538 maal (à 1000 m.^); jordbruget, aker 2471 919
maal, kunstig eng 4 936 053 maal, naturlig eng 3 612 796
maal, udslaatter 2 680 849 maal, havnegang 9 932 654 maal;
skogbruget, skog 69 116 315 maal. Af hele landets areal
er saaledes 0.03 pet. anvendt i havebrugets, 7.62 pet. i
jordbrugets og 22.31 pet. i skogbrugets tjeneste, medens
omtr. 70 pet. er væsentlig uproduktive vidder. L.
omfatter saavel dyreproduktion som planteproduktion. (Da
det deler sig i saa mange grene, maa nærmere
oplysninger søges under Havebrug, Jordbrug, Skogbrug,
Akerbrug, Engbrug, Husdyrbrug o. fl. Se ogsaa
Norge, landbrug).
Landbrugsdepartementet. Medens alle sager
vedkommende landbrug, skogbrug og veterinærvæsen indtil
reliableness @ paalidelighed.
reliance @ tiltro, tillid;
fortrøstning, det en forlader sig paa.
relic @ rest, levning; relikvie;
minde.
relict © efterleverske, enke.
relicted @ tørlagt,
reliction @ tørlagt land.
relief — (t) Relief n - @
relief, relievo - (f) relief m.
relief @ lindring, lise, lettelse;
befrielse; trøst;
(fattig)understøt-telse, hjælp; undsætning;
afløsning; (nyt) hold (af mandskab);
ophøiet arbeide, relief.
relief ® m, ophøiet arbeide,
relief; (pi) levninger, rester.
relier (f) binde (sammen) igjen;
lægge baand om (tønde); binde ind
(bog); forbinde, forene ; knytte (til),
se r. à hænge sammen med.
relieur (f) m, bogbinder,
relieve (e) fremhæve (ved
modsætning); lindre; lette; afhjælpe;
hjælpe, understøtte; trøste;
undsætte ; afløse ; skaffe opreisning (ret).
reliever @ lindrer; hjælper;
befrier; afløser.
relieving (e): r. army und-
sætningshær. r. officer
fattigforstander.
religieux religious (e)
religiøs, religions-; gudelig, from,
gudfrygtig; samvittighedsfuld,
punktlig, streng; (f) ogs. kloster-. (|) m,
munk.
religieuse (f) f, nonne,
religion — ® Religion f - @
& ® religion f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
