Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanciers ... - Ordbøgerne: R - reliableness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religion—relish
1663 Landbrugsdirektorîatet—Landbrugskemï 1664
1900 sorterede under det daværende indredepartement,
blev de det nævnte aar udskilt fra dette og henlagt under
et eget departement, 1. I spidsen for dette staar
landbrugsministeren og en ekspeditionschef, medens
departementet forøvrigt er delt i tre afdelinger, landbrugskontoret,
skogkontoret og veterinærkontoret. Disse kontorer
bestyres af direktører, som foruden at være departementets
bureauchefer tillige har selvstændig ekspeditionsmyndighed
i en række af sager. I de to førstnævnte kontorer,
land-brugs- og skogkontoret, er foruden det sedvanlige
personale af sekretærer og assistenter ansat en fagkonsulent
og en juridisk konsulent, af hvilke den første i
direktørens fravær ekspederer de egentlige fagsager.
Landbrugsdîrektorîâtet oprettedes i 1877 og
henhørte som et selvstændigt ekspeditionskontor under det
daværende indredepartement. Direktørens opgave var at
følge med opmerksomhed alt, hvad der kunde tjene til
udvikling af landbruget og dets binæringer. Han havde
ledelsen og tilsynet med alle offentlige foranstaltninger
til landbrugets fremme. I sager, der krævede høiere
afgjørelse, havde han at henvende sig til
indredepartementet med motiveret forslag, men forøvrigt
korresponderede han direkte med de lokale myndigheder. Hvert
aar afgav han en beretning om det forløbne aars
virksomhed og udarbeidede forslag til de budgetter
vedkommende landbruget, som skulde forelægges stortinget.
Landbrugsforeninger er lokale foreninger med
for-maal at virke til fremme af landbruget, enten i dets
helhed eller i enkelte af dets forskjellige grene. De har
tildels andre, mere nærstaaende navne, som
landmands-foreninger, landmandslag, jordbrugsforeninger,
gaard-brugerforeninger, bondelag, sogneselskaber o. fl. Af
saa-danne 1. findes der nu som regel i det mindste én i
hvert herred eller sogn. De skriver sig som oftest fra
den senere tid, de sidste 20, 30, 40 aar; men det er
enkelte af dem, som er nær jevngamle med det Kgl.
selskab for Norges vel, der feirede sit 100-aars-jubilæum
29 dec. 1909, og som kan betragtes som moderselskabet
for disse lokale foreninger, idet nemlig stødet til deres
oprettelse er udgaaet fra nævnte initiativrige selskab.
L. er at betragte som underafdelinger af
landhus-holdningsselskaberne (s. d.), hvoraf der findes ét
i hvert af landdistriktets amter, og som igjen er
underafdelinger af Selskabet for Norges vel, det centrale
landhusholdningsselskab. Enhver 1. har et styre, der
almindelig bestaar af tre eller fem medlemmer, valgt af
foreningen. Hvert foreningsmedlem betaler en liden
kontingent til foreningens kasse, men da der ikke indkommer
saa mange penge paa denne maade, maa der søges
bidrag hos landhusholdningsselskabet til iverksættelse af
saadanne foretagender, som koster noget mere. Af
foretagender, som bliver iverksat af 1, kan nævnes: møder
med foredrag og samtale, hvortil foredragsholdere gjerne
søges blandt offentlig ansatte landbrugsfunktionærer
(amts-agronomer o. L), vandrelærere (f. eks.
herredsagro-nomer, herredsgartnere o. 1.), lokale udstillinger, som
oftest dyrskuer, men ogsaa andre skuer for distriktet,
fjøsbefaringer med inspektion og præmiering af
medlemmernes fjøse, f æ 11 e s i n d k j ø b af kraftfoder og
kunstgjødsel o. m. m. L.s medlemsantal er høist
for-skjelligt, fra et halvt snes op til hundreder. Hvert aar
afgiver styret til landhusholdningsselskabet en kort
beretning om virksomheden. Disse lokale 1. maa siges at have
en meget stor betydning som arbeidende organer
for de større selskaber, hvortil der bevilges ikke
ubetydelige aarlige statsbidrag. (Jfr. Landbrugssamvirke.)
Landbrugsindustri omfatter egentlig de industrigrene,
hvortil landbrugets frembringelser afgiver raamateriale,
og da landbrugets grene og frembringelser er forskjellige,
bliver disse industrigrene ogsaa ret talrige. Med produkter
af havebruget arbeider forskjellige
konserverings-fabriker, saftfabriker o. fl. Egentlige
jordbrugs-produkter forædles i sukker- og stivelsefabriker, brænderier
og bryggerier, møllebrug. Videre i meierier, ysterier,
kon-denseringsfabriker. Andre husdyrprodukter skaffer
raamateriale til spinderier og væverier (samtidig som
husflidens spinding og vævning svinder ind). Forskjellige i
jordbruget dyrkede fabrikplanter som lin og hamp leverer
raamateriale til lignende industri. Til forædling af s
kogbruget s produkter er der en hel del fabriker: sagbrug,
høvlerier, træmassefabriker o. s. v. Det er af overmaade
stor betydning, at der til landbrugsbedriften slutter sig
en industri, som kan skaffe lønnende afsætning paa
dens produkter.
Landbrugsingeniører er mænd med saavel teknisk
som agronomisk uddannelse, og som giver landmændene
veiledning i bygningsvæsen, afgrøftning, opdyrkning af
nyland, sænkningsarbeider o. 1. Dette arbeide ydes her
hos os gratis, idet staten betaler ingeniørernes løn og
reiseudgifter. For tiden er fem saadanne
landmands-raadgivere ansat her i landet, tildels med assistenter.
Landbrugskemï (agrikulturkemi), læren om kemiens
anvendelse i landbruget, omhandler især jordbundens
kemiske sammensætning og de i jorden foregaaende
kemiske processer, samt læren om dyrenes og planternes
ernæring i økonomisk produktivt øiemed. Den bliver
saaledes en samling af kapitler, for en stor del
henhørende under plante- og dyrefysiologi samt
jordbundslære, og udgjør med hensyn til formaalet en del af den
almindelige landbrugslære (herunder indbefattet
havebrugs-, skogbrugs- og husdyrlære). Forsaavidt som man
herved benytter analytisk-kemiske metoder, der dog ofte
er udviklet med det særlige formaal for øie, sorterer
landbrugskemiens metodik under den analytiske kemi.
Allerede i 17 og 18 aarh. havde naturforskere som von
Helmont, Mariotte, Steph. Hales, Kiilbel, Francis Horne
og svensken Wallerius studeret lovene for planternes
ernæring, tildels endog med særligt hensyn til landbruget.
Efter surstoffets opdagelse og forbrændings- og
aande-drætsfænomenets tydning i slutten af 18 aarh. fik de
landbrugskemiske undersøgelser en ny basis og fortsattes
især af Saussure og Humphrey Davy. 1840 udkom
V. Liebigs (f. 1803) bog «Den organiske kemi anvendt
paa landbrug og fysiologi», der 1842 fulgtes af samme
forfatters «Dyrekemi eller organisk kemi anvendt paa
fysiologi og patologi». Paa grund af den enestaaende
opsigt, som navnlig den første af disse bøger vakte, og
de mægtige impulser, som den l.-ske forskning herved
fik, betegnes ofte Liebig som den moderne l.s
grundlægger, til trods for de store feiltagelser han begik. Dog
vil det være retfærdigt, ved siden af ham ogsaa at nævne
ialfald franskmanden Boussingault (f. 1802), der i mod-
religioti © & ® f, religion ;
religiøsitet, fromhed, gudsfrygt ;
samvittighedsfuldhed ; (D ogs.
klosterliv, -orden.
religionist (e) hængehoved,
pietist.
religionsfrihed - (t) Religi
ons-, Glaubensfreiheit f — @
religious liberty - (f) liberté (f)
religieuse, de culte.
religiosité (D f, religiosity
@ religiøsitet = religiousness
religiøs — (g religiös, religiös
~ (i) religious - ® pieux ; religieux.
Religiöse ® f, nonne.
Religiöser ® m, munk.
religiøsitet — ® Religiosität,
Religiosität f - (e) religiousness,
piety — (f) religiosité, piété,
dévotion f; semtiments (m pl) religieux.
relikvie - (t) Reliquie f - @
relie - ® relique f.
relinquish @ forlade, opgive,
lade fare, frafalde.
relinquishment (e) opgivelse,
frafaldelse.
reliquaire (?) m, reliquary
@ relikvieskrin, helgenskrin.
reliquat ® m, rest, saldo;
beholdning.
reliquataire (f) m,
restance-debitor.
relique (f) f, reliltvie,
helgenlevning; (pl) antikviteter, levninger,
rester.
Reliquiendienst ® m,
-Verehrung f, relikviedyrkelse.
relire (î) læse om, en gang til.
relish (ê) ünde smag i, like;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
