Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langanes ... - Ordbøgerne: R - ren(sdyr) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1685
Langanes—Lange
1686
ren(sdyr)—reiicaissage
anlagte Frydenlunds bryggeri, senere landets største
foretagende i sit slags. I 1875 var L. med at
anlægge det betydelige Follum træsliberi ved Hønefoss og
1876 Lillehammer dampsag og høvleri. Desuden var
han med at stifte og meddirektør i en række andre
industrielle og økonomiske foretagender. En flerhed af disse
blev overtaget af hans to sønner, forann. K. C. L. og
Karsten Emil L. (1856—1910).
Langanes er den nordøstligste halvø paa Island,
adskilt fra Melrakkasljetta ved I>istilfjöröur og ca. 50 km.
lang. Kysten er oversaaet med fjelde, der tjener som
opholdssted for en mængde sjøfugle.
Langangen, en 6 km. lang fjord, der fra
Langesunds-fjorden kiler sig nordover ind i Eidanger herred,
Jarlsberg og Larvik amt. Ved fjordens bund ligger en tæt
klynge huse og indefter fjorden og særlig nær bunden
drives der en livlig istrafik og sagbrugsvirksomhed.
Langbein, Au gust Friedrich Er n s t (1757—1835),
t. digter. Var opr. jurist og praktiserede i Sachsen,
samtidig med at han udgav en del digte og rimede
fortællinger, som vidnede om et friskt og gemytligt
fortælletalent, men temmelig lette i indhold, og som jevnlig
holdt sig paa grænsen af det upassende. Det samme
gjælder om hans romaner og noveller, «Thomas
Kellerwurm), «Magister Zimpels Brautfahrt» o. fl. I 1800
opgav han sin retspraksis og flyttede til Berlin, hvor
han i sine sidste 15 aar var censor for skjønlitteraturen,
hvortil hans forfatterskab jo særlig havde kvalificeret ham.
Langberg, Lorentz Christian (1810—57), n.
fysiker, f. i Kristiansand, 1841 universitetsstipendiat,
studerede i Frankrige og Tyskland og blev i Berlin
Magnus’ medarbeider ved nogle undersøgelser i
varmelæren. 1847 lektor og 1853 professor ved universitetet
i Kra., 1847—57 redaktør af «Nyt magazin for
naturvidenskaberne». Hans vigtigste arbeide omhandler lysets
gang gjennem énaksede krystaller.
Langberg, Ludvig Christian (1851—), n. læge.
Efter i en aarrække at have været reservelæge ved
Gaustad sindssygeasyl blev L. i 1894 ansat som direktør
for Bergens kommunale sindssygeasyl paa Neevengaarden,
hvor han har udfoldet betydelige administrative evner.
Langbold, gammelt i Nord- og Mellem-Europa
udbredt boldspil. Spillerne, hvis antal kan være op til
20—30, er delt i to lige store partier. Der benyttes en
oversyet gummibold, i vore dage ofte en tennisbold.
Det ene partis deltagere er fordelt paa spillepladsen,
dog er en af dem inde i hovedmaalet, hvor han skal
give bolden op for det andet partis deltagere, der ved
et kraftigt, helst fladt slag skal sende bolden saa langt
ud i marken som mulig. Den, der har slaaet, skal
straks søge at naa til den modsatte ende af spillepladsen,
bagmaalet. Bliver han underveis stukket med holden
af en modspiller, eller er bolden efter slaget blevet
grebet, før den har rørt jorden, skal de to partier bytte
rolle. Det parti, der opnaar størst antal løb mellem
maalene, er det seirende. Reglerne kan ændres noget
efter spillepladsens størrelse, form og omgivelser.
Boldtræet var i tidligere tid i regelen rundt og henved 1 m.
langt med 3 cm. diameter, men mange steder bruges
med held et fladt boldtræ af form som et kriketboldtræ,
men noget mindre og betydelig lettere. L. er et næsten
ufarligt, meget fornøieligt spil, der rigtig ledet kan være
et ypperligt opdragelsesmiddel baade for piger og gutter.
Langbord kaldes spisebordet i den gamle norske
stueindredning. Opr. brugte man ved maaltiderne at
lægge det lange, smale spisebret over de siddendes knær,
senere blev det anbragt paa løse bordkrakke, og 1. i sin
yngste, helt udformede skikkelse fremstaar, idet
bordkrakkene indbyrdes forbindes og brettet fæstes som
bordplade ovenpaa dem.
Langbænk, ogsaa langpall, kaldes i den ældste
stueindredning den faste bænk langs stuens langvægge;
midt paa 1. anbragtes høisædet (s. d.) og foran 1. stilledes
bordet, paa hvis yderside en løs bænk, forsæti, kunde
fremsættes, naar der var trangt om plads.
Lange, to d. adelsslegter, hvoraf den ældste, jydsk
uradel, førte tre røde roser i sølv. Hertil hørte bl. a.
Jens Iversen L. (d. 1482), der som biskop i Aarhus
opførte det store taarn ved domkirken. Siegten delte sig
i 15 aarh. i to linjer, hvoraf den ene optog et mødrene
slegtsnavn. Munk; hele siegten uddøde ca. 1725. Faderen
til H. R. Carlsen (s. d.) fik i 1817 sin paastaaede
nedstam-ning fra de gamle L. anerkjendt, idet han optoges i den
danske adelsstand med L.s vaaben; hans siegt er uddød
paa mandssiden.
Lange, Al got (1850—), sv. operasanger, debuterede
i Helsingfors 1872, var i nogle aar ansat ved
Stockholms opera og optraadte herunder med kapelmester
Nordquists tourné paa Kra. teater. Fra 1884 ved operaen
i Kbh., men traadte i 1895 helt tilbage fra scenen for
udelukkende at virke som lærer. Sine erfaringer har
han nedlagt i et skrift om sangkunst.
Lange, Balthazar (1854—), n. arkitekt. Studerede
ved den tekniske høiskole i Hannover og nedsalte sig
derefter som praktiserende arkitekt i Kra. Vandt første
præmie ved konkurrancen for Uranienborg kirke, der
blev opført efter hans planer, og har ligeledes efter
kon-kurrance bygget sanatoriet paa Holmenkollen. L. var
en kortere tid ansat som bygningsinspektør i Kra. og
blev i 1898 stadsarkitekt sammesteds. Har deltaget meget
i det tekniske foreningsliv og i flere aar staaet som
formand i Kra. arkitektforening.
Lange, Carl Georg (1834—1900), d. læge, lektor i
patologisk anatomi og alm. patologi 1877, professor 1885.
Kjendt for sine neurologiske arbeider. Talrige
tidsskriftsartikler, desuden «Alm. patologisk anatomi», «Forelæsninger
over rygmarvens patologi», «Om sindsbevægelser» og «Om
periodiske depressionstilstande ».
Lange, Christian Christoph Andreas (1810
— 61), n. historiker, f. paa Stabæk, student 1827, cand.
theol. 1833, fattede under R. Keysers veiledning sterk
interesse for fædrelandets historie og foretog allerede
som lærer ved sjøkadetkorpset i Fredriksværn med
understøttelse af videnskabsselskabet i Trondhjem grundige
og omfattende studier over Norges historie og udgav
1845—47 det store verk om Norges klostre, hvoraf en ny,
omarbeidet udgave udkom 1856. Imidlertid var L. ved
Wergelands død 1845 blevet udnævnt til rigsarkivar.
Som saadan afsluttede han under 13 sep. 1851 med den
danske geheimerigsarkivar C. F. Wegener den
overenskomst, hvorefter en fornyet udlevering fandt sted af
gamle arkivsager fra kjøbenhavnske arkiver. Med C. Unger
roundly, plainly; (negte r.t ud)
refuse pointblank, decline flatly
-(F) propre, net; (lintøi, papir, glas)
blanc; (ublandet, egte) pur; (kysk)
chaste ; (klar) clair, limpide ; (bringe
paa det r.e) tirer au clair; (gjøre
r.t) nettoyer, faire (la chambre);
(være paa det r.e med) voir clair
dans qc; être au fait (au courant)
de qc.
ren(sdyr) — ® Renntier n
-@ reindeer — ® renne m.
renâcler ® fnyse; gjøre vrøvl;
ikke have lyst (til).
rennaissance © & ® f,
re-renaissance; ® ogs, gjenfødelse,
gjenopblomstring, foryngelse =
renascence
renaissance se renæssance,
renaître (î) gjenfødes; fødes.
opstaa, leve, blomstre op igien.
renal rénal (?) nyre-,
re-name (e) give nyt navn,
omdøbe.
renard, reynard @ Mikkel ræv.
renard ® m, ræv.
renarde (D f, hunræv.
renardeau (|) m, ræveunge.
renarder (g begaa rævestreger;
brække sig.
renardier ® m, rævejæger,
renardière ® f, rævegrav,
renaré (f) lur, ful (fyr), ræv,
fulas.
renarrer (f) fortælle om igjen,
renascent @ gjenopstaaende,
gjenfødt; foryngelig.
renascible^gjenfødelig,
gjen-frembringelig.
rencaissage (D m.omplantning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
