Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langanes ... - Ordbøgerne: R - ren(sdyr) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rencaisser—rende
1687
Lange
1688
C. C. A. r.aim
som filologisk
medarbeider begyndte L. derefter
paa udgivelsen af det
store kildeverk
«Diplomatarium Norwegicum»,
hvis fem første bind
udkom i L.s levetid (første
bind 1849). I sine sidste
leveaar forberedte han
udgivelsen af «Norske
rigs-registranter», hvis
første bind udkom 1861.
Ogsaa«Norske samlinger»,
I—II (1849—60), blev
udgivet af L., ligesaa «Norsk
tidsskrift for videnskab
og litteratur» (1847—52)
og J. E. Krafft’s «
Forfatterleksikon» (1814-56) samt
«Jacob Aalls erindringer».
L. efterlod sig ved sin
død værdifulde samlinger, som nu opbevares i
Rigsarkivet og har været meget benyttet af historieskrivere.
Lange, Christian Lous (1869—), n. fredspolitiker.
Kand. mag. 1893, hvorefter længere ophold i udlandet
for at studere sprog og historie, senere lærer i Kra. indtil
1908. Sekretærved niende interparlamentariske konference
1 Kra. 1899. 1900—09 sekretær ved Nobelinstitutet og
Nobelkomitéen i Kra. og tillige stiftelsens bibliotekar og
forretningsfører. Ledsagede høsten 1904 de norske
stortingsmænd paa deres besøg i Paris. Var en af Norges
delegerede ved den
internationale fredskonference
i Haag 1907. Fra 1 juli
1909 ansat som
generalsekretær for det
interparlamentariske verdensforbund, hvis bureau og
virksomhed, omformet og
udvidet af L., samtidig
overførtes fra Bern til
Brüssel. Senere reist i
forskjellige lande for at
organisere
parlamentariske fredsgrupper. Til
Nobelstiftelsen vedblev
han at være knyttet som
honorær konsulent i
fredssagens historie.
Foruden en anseet, sammen
med H. Schjøth affattet,
«Lærebog i
verdenshistorie fra oldtidens slutning
til vore dage» (bd. I 1904, 2 udg. 1906; bd. II 1905,
2 udg. 1908) har han skrevet talrige afhandlinger og
korrespondancer i inden og udenlandske tidsskrifter. I
en aarrække formand i Kra. arbeiderakademiforening.
Lange, Frederik (Fritz) (1842—1907), d. læge, dr.
med. 1883 («Om arvelighedens indflydelse i
sindssygdomme»), 1887 overlæge ved Middelfart sindssygeanstalt.
Har bl. a. udgivet en biografi af G. Paludan-Mûller (1899)
(Fot. af r.. Forbech.)
Christian Lous Lange.
og den interessante studie om arvelighed og sindssyge
«Slægter» (1904).
Lange, Friedrich Albert (1828—75), t. filosof og
nationaløkonom. Var i sin ungdom afvekslende
gymnasiallærer, handelskammersekretær og redaktør, indtil han
1870 blev professor i Zürich og fra 1873 i Marburg. Ved
sin kjernefulde bog «Die Arbeiterfrage> (Duisburg 1865)
blev han en af den moderne socialpolitiks
foregangsmænd og udviklede sine tanker om nogle af den
økonomiske videnskabs hovedspørsmaal i «J. St. Mills Ansichten
über die soziale Frage» (1866). Hans kovedverk er den
ved sine aandfulde og dybtgaaende undersøgelser
betydningsfulde «Geschichte des Materalismus und Kritik seiner
Bedeutung in der Gegenwart» (1866), der er blevet et
klassisk verk i tysk filosofi. Han supplerede det med
«Neue Beiträge zur Geschichte des Materialismus» (1867).
Hans grundsyn er, at vistnok hviler vor erkjendelse paa
erfaringen, men vi maa ikke heraf lade os forlede til at
underkjende værdien af idealer, som ikke direkte lader
sig udlede af erfaring, thi denne er begrænset.
Lange, Gunnar Anfin (1855—), n. geograf og
op-dagelsesreisende. Officer 1876, tog L. 1890 afsked som
kaptein. Var imidlertid som løitnant reist til Amerika,
hvor han efterhaanden var landmaaler i de Forenede
stater, leder af kadetskolen i Guatemala og siden 1886
bosat i Argentina, hvor han foretog omfattende
topografiske arbeider og senere blev professor ved
universitetet i La Plata. Ledede grænsereguleringen mellem
Argentina og Chile 1898—1903, derefter indtil 1909 store
irrigationsarbeider ved Rio Negro, og 1905—06 en
ekspedition omkr. 650 km. opover Pilcomayo-elven, hvis
løb og naturforhold han første gang har beskrevet i et
verk paa engelsk og spansk. Siden 1909 bestyrer af
generalkonsul Pedro Christophersens store jordegodser.
Lange, Gustav Fredrik (1861—), n. fiolinist, elev
af Stockholms musikkonservatorium (kompositionslære
hos kapelmester Norman), Léonard i Paris og Emil Sauret
i Berlin, hvor han studerede med statsstipendium, var i
mange aar medlem af Kra. teaters orkester, og er nu (1910)
koncertmester ved Nationalteatret og en meget søgt lærer.
Har udgivet en større fiolinskole, harmonilære,
musiklære og en række verker til brug ved
fiolinundervisnin-gen. I nogle aar ledede han kammermusiksoiréer i Kra.
Lange, Hans Ostenfeldt (1863—), d.
biblioteksmand og ægyptolog. L. blev 1901 overbibliotekar ved
det Kgl. bibliotek, som under hans ledelse har
gjennem-gaaet en betydelig udvikling, bl. a. ved lov om
tryksagers aflevering (1902), gjennemgribende budgetreformer,
øget aabningstid, nye katalogiseringsregler (1910) o. s. v.
Da biblioteket 1906 overflyttedes til sin nye bygning,
udgav L. festskriftet «Analecta bibliografica», hvori han
ved moderne typologiske metoder kaster nyt lys over
de ældste danske palæotyper og deres trekkere.
Paa-viiket af engelsk-amerikanske biblioteksidéer har L.
arbeidet ivrig for folkebogsamlingernes udvikling og
organisation i sammenhæng med de videnskabelige
biblioteker. Som ægyptolog har L. sammen med Heinrich
Schäfer udarbeidet den store og værdifulde beskrivelse
over ægyptiske steder fra det mellemste rige (1902 tf.)
foruden en række mindre arbeider, saavel
videnskabelige som populære.
rencaisser ® plante om (1
kasse, balje); indkassere igjen.
renchéri ® knibsk, vigtig,
kostbar.
renchérir (?) gjøre (blive)
dyrere, fordyre, stige. r. sur overbyde.
renchérissement ® m,
fordyring, (pris)stigning.
rencogner (f) trænge (en) bort
(ned, ind) i en krog.
rencontre (?) f, møde;
(sam-men)træf, tilfælde; leilighed fund;
godt indfald; sammenstød; duel.
rencontrer ® møde, træffe
(paa, sammen med), støde paa;
finde; gjette, se r. mødes; findes,
forekomme; træffe sig, duelltre.
rencounter @ møde;
sammentræf, -stød.
rend — (t) Rennen, Laufen n
— @ run; many people coming
and going — ® courses f pl,
va-et-vient m, allées et venues f pl.
rend (e) rive i stykker, splitte,
sprænge.
Rendant (t) m, regnskabsfører,
rendant ® m: r. (compte)
regnskabsaflægger.
rende — ® rennen, laufen;
(garn) (an)scheren, aufziehen, die
Kette scheren (schweifen) - (ê) run;
(r. en paa dørene) importune one;
(garn) warp — ® courir; (garn)
ourdir. Se ogs. rinde.
rende sb - ® Rinne, Röhre,
Gosse f; (i et farvand) Seegatt,
Fahrwasser n, Priel, Kanal m —
(e) conduit, pipe; (tag-) gutter; (i
farvand) channel; (grøft, kanal)
canal, drain; (fordybning) groove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
