- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1695-1696

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange-Müller ... - Ordbøgerne: R - rendflouage ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rengorgement—Rennet

1695

Langesund—Langfjeldene

1696

—57), udmerkede telemarkiske rosemalere. Deres maling
er bred og kraftig, med dybe, varme farver og
motiv-rigdom, saa deres arbeider i sin egenart har virket
befrugtende paa den senere tids maling.

Langesund, ladested med 1400 indb. ved mundingen
af L.s-fjorden (s. d.) paa fjordens vestside. L. ligger
opefter en svag skraaning nær sydpynten af den halvø,
der stikker ud i Nordsjøen (Skagerak) mellem
Rogns-fjorden i vest og Langøsundet, der skiller byen fra den
lange, smale skogklædte Langø i øst. Dens frie
beliggenhed ud mod havet og omegnens frodige vegetation
gjør den til et yndet sommer- og badeopholdssted. Byen
er langstrakt. Fra torvet, der ligger ret op for
damp-skibsbryggen og omtrent midt i ladestedet, gaar der to
med kysten parallele gader mod syd og en kroget, trang
og steil gade, der fører op til den øvre bydel. Husene
er af træ. Langs kysten ligger en række mindre
pakhuse og baadrum med talrige udstikkerbrygger ud i
sjøen. L. har en ypperlig havn, der er udbedret ved
opmudring; den anløbes af flere rutegaaende dampskibe.
Allerede tidlig nævnes L. som en vigtig handelsplads.

beskjæftiger sig med reparationer. Verftet nød tidligere
stor anseelse. Nævnes kan det, at den fra Tordenskjolds
historie kjendte «Løvendals gallei» var bygget i L. Der
er to meierier og en mindre kemisk fabrik. Bygningernes
assurancesum opgives for 1909 til 1 442 000 kr.,
antagen formue til 1 452 000 kr., indtægten til 472 000 kr.
Byen har et udmerket vandverk, der er skjænket stedet
af en amerikansk rigmand, Mr. Clark. Vandet føres
gjennem en 2 km. lang vandledning ind til byen. Der
er en folkeskole, en kirke og tre bedehuse. I geistlig
henseende udgjør L. et eget sogn under Bamle
prestegjeld. L. sparebank, oprettet 1874. «Langesundsposten»
udkommer tre gange ugentlig. Lige udenfor L. paa det
øvre plateau ligger den vakre gaard Slaattenes, paa hvis
grund byen ligger. Paa Slaattenes er nu et meget søgt
sommerpensionat. Straks vest for byen ud mod
Rogns-fjorden ligger L. bad (s. d.). Ved indløbet til L., paa
Langøens sydspspids, ligger Langøtangen fyr (s. d.). L.
staar ved lokalskibe i livlig forbindelse med de
omliggende kystbyer og har udmerket landeveisforbindelse
med Stathelle (Brevik) og Kragerø. (Kart, se Brevik.)

Langesund.

(Fot. af A. B.Wilse.)

I 1570 finder man det nævnt som eget toldsted, og i
1585 angives L. at være landets vigtigste eksportsted
for trælast. Stedet var meget søgt af hollænderne,
der her indtog al trælasten fra Skienstrakterne, og L.
omtales paa den tid som «det merkeligste og
navnkundigste ladested i Norge». I 1762 bestemtes det, at
der foruden trælast kun maatte losses, lades og
fortoldes kornvarer, der kom fra eller skulde til Danmark.
Men allerede tre aar efter blev det givet tilladelse til at
losse og lade alle slags grovere varer fra og til et
hvilket-somiielst sted. Skien og Porsgrund hørte dengang til
L. toldsted. Paa Langøen, der hører til L., var der i
det 18 aarh. et meget bekjendt honningkagebageri, der
i 1781 erholdt sølvmedalje for sine varer. I 1767 var
der 34 seilskibe hjemmehørende iL. I 1907 var der
15 seilskibe paa tilsammen 7040 tons og 3 dampskibe
paa tilsammen 2512 tons. Der uJføres en del fiskevarer
(særlig sild, makrel og hummer) og is. Udførselværdien
angives for 1908 til 125 700 kr., og toldindtraderne beløb
sig i 1909 til 5181 kr. Fiskeribedriften er i de senere
aar omlagt, idet der nu (1910) i stor udstrækning
anvendes motorbaade.. Der er et skibsverft med
baad-byggeri, der dog nu, foruden med baadbygning, væsentlig

Langesund bad er et sommerbadeetablissement med
varme og kolde sjøbad, vakkert beliggende ud mod
Rogns-fjorden paa en høide straks vest for Langesund med
glimrende udsigt udover Nordsjøen (Skagerak).

Langesundsfjorden kaldes den ca. 10 km. lange
nord—sydgaaende fjord mellem Langesund og Brevik.
L., der er opfyldt af en række større og mindre øer,
sender flere arme (Eidangerfjorden og Langangen)
nordover ind i landet. I sin ytre del danner L. skille mellem
Bratsberg og Jarlsberg og Larvik amter.

Langfjeldene er det geografiske samlingsnavn paa
det søndenfjeldske Norges store sammenhængende
fjeldmark, regnet fra Jotunheimen i nord til Sætersdalsheiene
i syd og fra de vestlandske fjordes steile fjeldstjTtninger
i vest til de østlandske dalførers jevnere former i øst.
Navnet L. er kun at betragte som et geografisk
fællesnavn, en geografisk betegnelse af denne fjeldstrækning.
Det kjendes knapt og bruges 1 hvert fald ikke af
befolkningen i de omliggende distrikter. L. falder i flere
grupper. Nordligst Jotunheimen med Jostedalsbræen,
Nord fjords og Sogns stolte fjeld partier i vest. Derefter
Filefjeld med Hemsedals-og Hallingdalsfjeldene. Saa
den vidtstrakte Hardangervidde med Folgefonnen

rengorgement (?) m,
opblæsthed, vigtighed.

rengorger (f): se r. blære sig.
ren graisser (D gjøre (blive)
fed igjen, federe.

rengréner (?) præge (om mynt
o. 1.).

renhed — ® Reinheit,
Lauterheit, Sauberkeit f — (e) cleanness,
pureness, purity — (|) propreté ;

netteté; pureté; (fig.) chasteté;
clarté f.

reniable (?) som kan fornegtes.
renié (t’^ frafalden,
reniement ® m, fornegtelse.
renier (?) fornegte; afsverge.
renieur (?) m, gud^fomegter.
reniflade (?) f, snøf(Ung).
reniflard ® m, (tekn.)
snøfteventil.

reniflement ® m, snøft(ing).
renifler (?) snøfte, snuse (op,
til); rynke paa næsen, blæse (af i),
reniform nyreformig.
rénitence (j^ f, (med.) (sygdoms)
haard(nakket)hed.

renitency (e) modstand,
renitent @ modstræbende,
rénitent (?) (med.) haard.
renken (t) vende, vride, strække.

Renkung (Î) f, strækning,
vridning.

Renn ® n, renne (?) f, ren(sdyr).
Rennbahn ® f, veddeløbsbane.
renne se rinde.
Renne 0 f, rende,
rennen (î) rende, løbe.
Rennen ® n, (vedde)iøb.
Renner (t) m, løber; hest,
ganger.

!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free