- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1697-1698

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langfjorden ... - Ordbøgerne: R - rennet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1697

Langfjorden—Langnebslegten

1698

■og Hardangerfjeldene mod vest. Og endelig Haukelis,
Sætersdalens og Ryfylkes mere smaatformede partier i
overgangen til Sørlandets dale og kyststrøg.

Langfjorden, flere steder forekommende navn paa
forholdsvis lange og smale fjorde langs Norges kyst.
Særlig nævnes: 1. L., gren af Romsdalsfjorden, der fra
Veø, sydøst for Molde, skjærer mod nordøst (33 km.)
ind mod Nesset kirkebygd. Fra fjordbunden fører et ca.
7 km. langt, lavt eid over til Sundalsfjorden i Nordmør.
L. udsender, nær bunden, en arm (Eresfjorden) mod syd.
— 2. L., gren af Altenfjorden, skjærer vestover mellem
høie, steile fjelde ind mod det lave, smale Alteid,
hvorover kjørevei fører til Kvænangen i Tromsø. L. er 31
km. lang og mellem 1 og 3 km. bred.

Langfossen, vandfald (17 m.) i Røsaaen, Hemnes
herred, Nordlands amt. L. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 1760 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 10 240.

Langfredag el. den «stille fredag» feiredes i oldkirken
som bods- og fastedag til minde om Kristi død paa
korset. I middelalderen var der i kirken stille tilbedelse
af korset, men ingen messe. I flere protestantiske kirker,
saaledes i den norske og danske, bortfalder paa 1. messen
før prækenen, og lidelseshistorien læses fra prækestolen.

Langglupdalen benævnes den trange dal, der fra
sydøst mod nordvest gjennemskjærer Rondekomplekset
og deler det i en nordøstlig del og en sydvestlig del.
Gjennem L. (fra Bjørnhullien eller fra Musvolsæteren i øst
til Døraasæteren i vest) fører en meget benyttet fjeldvei.

Langhals, se Rankefødder.

Langhammer, Karl (1868—), t. maler, uddannet i
Berlin under Bracht samt Lefèbvre og Robert Fleury i
Paris, har malet landskabsbilleder med italienske og tyske
motiver samt udført en række gode monotypier.

Langhans, Friedrich Wilhelm (1832—92), t.
fiolinist og musikforsker, professor i musikhistorie i
Berlin ; har skrevet flere verker, særlig af historisk
indhold, og en strygekvartet, fiolinsonate, sange m. v.

Langhans, Johann Gotthard (1733—1808), t.
arkitekt, virkede særlig i Berlin, hvor han forestod det
indre udstyr af operahuset samt bl. a. opførte
Brandenburger Thor. Ogsaa marmorpalæet i Potsdam er opført
efter hans planer. — Karl Ferdinand L.(1781—1869),
ovenn.s søn, blev uddannet under sin fader og Schinkel.
Har særlig virket som teaterarkitekt og som saadan bl.
a. opført teatret i Leipzig samt gjenopbygget operahuset
i Berlin efter branden i 1843.

Langhemarcq, landsby i Belgien, prov. Vestflandern ;
ca. 8000 indb. L. er bekjendt for sine silkekniplinger
og hansker.

Langievicz [langjævits], Marian (1827—87), polsk
insurgentfører. Under den polske opstand 1863
organiserede han et frikorps og kjæmpede mod russerne. Efter
Mieroslavskis fald erklærede han sig for diktator, men
maatte straks efter flygte, blev fanget og interneret i
Tarnov, senere Josephstadt. Siden 1865, da han fik sin
frihed igjen, levede L. i Schweiz og Tyrkiet.

Langland [lénldnd], William (1332—ca. 1400), eng.
digter. Vi ved saa godt som intet om hans liv, men
han ansees som forfatter af det merkelige digt ((The vision
of William concerning Piers the Plowman», en vidtløftig

rennet—renonciation

allegori over samfundsforholdene i England i det 14 aarh.
Digteren, som er Chancers samtidige, giver os gjennem
sit verk et værdifuldt supplement til Chancers muntre
billede af det engelske samfund i det 14 aarh. Det er
de sociale modsætningers mørke baggrund, han opruller
for os. Ogsaa digtets form er meget forskjellig fra de af
Chaucer benyttede franske og italienske versemaal. L.s
digt er formet i de gammelengelske bogstavrims verslinjer.

Langleik, se Langeleik. ,

Langlet, Emil Victor (1824—98), sv. arkitekt.
Uddannet ved den chalmerske skole og kunstakademiet,
hvor han vandt den kgl. medalje. Studerede i Paris og
foretog flere reiser. Da hans planer til stortingsbygningen
i Kra. blev antaget, reiste han did og forestod opførelsen
af dette bygverk, der fuldendtes i 1866. Har ogsaa leveret
planer til endel andre bygninger i Norge, saasom Bergens
museum og Drammens teater. Han flyttede senere
tilbage til Sverige, hvor han ogsaa virkede i den tekniske
litteratur.

Langley [lénli], Samuel Pierpont (1834—1906),
amer. fysiker og astronom, 1867 bestyrer af Allegheny
observatoriet i Pittsburg, derefter fra 1887 sekretær ved
Smithsonian Institution i Washington. L.s navn er
knyttet til banebrydende undersøgelser paa de to
om-raader: flyveteknik og solens ultrarøde spektrum. Med
sit bolometer (s. d.) bestemte han 700 kolde linjer i
det ultrarøde solspektrum, maalte solkonstanten (s. d.)
og paa viste, at denne varierer. L. var maaske den første,
som viste muligheden af mekanisk flugt. Efter flere
aars teoretiske og praktiske forstudier fik han den 6 ma
1896 en med motor dreven drageflyver (aerodrom) tii
at holde sig i luften i IV2 minut, hvorunder den till
bagelagde en halv eng. mil over Potomacelven, som
den-faldt ned i, da dens oljeforraad var forbrugt. Sine
flyveforsøg fortsatte han senere i forbindelse med det
amerikanske armedepartement lige til sin død.

Langnebslegten (Umosa), siegt af snepper (s. d.).
Nebbet er meget langt, mygt, lidt opadbøiet; de smale
næsebor fortsætter sig i en fure næsten til nebspidsen.
Benene høie, ydertaaen forenet med mellemtaaen indtil
første led; vingerne lange, spidse, stjerten tver og kortere
end nebbet. Hunnen er størst. De hækker paa fugtige
steder i indlandet, men lever ellers ved havet. Herhen
fem arter. I Norge: Langnebben (lapspoven,
rødspoven) (1. lapponica), der oventil er brunsort med
rødbrune fjærkanter, paa bagryggen hvid med sorte flekker,
under rustrød med sorte
streger paa halsen og brystet.
Hovedets sider og halsen er
rustrød, haandpennerne sorte
med hvide flekker i indfanet,
stjerten brungraa med hvide
tverbaand. Længden ca. 335
mm. Hunnen har urenere
farver og er lysere paa
undersiden. Om vinteren er begge
kjøn oventil brungraa med
sortbrune flekker, under hvid,
bryst og sider mørkflekket.
Nebbet er graasort og gulagtigt
ved roden, benene sorte. Lap-

Den sorthalede langnebbe
(lirnosa œgocephalaj.

rennet @ (oste-, kalve)løbe,
kalvemave, bjæse; reinette (slags)
æble.

Rennpferd (t) n, veddeløber.
Rennplatz (t) m,veddeløbsbane.
Rennschlitten ® m,
enspænderkane.

Renntier ® n, ren(sdyr).
renom (f) m, navn(kundighed),
berømmelse, ry.

renommé — (t) Renommee n,
Ruf m, Reputation f - ©
character, reputation - (f) réputation f.
renommé (î) berømt, (be)kjendt.
renommée (f) f, berømmelse,
ry ; (løst) rygte.

renommer (g udnævne (vælge)
om igjen; berømme, rose. se r.
de paaberaabe sig.

renonce: være r. — (t) re-

nonce sein — (g) have a renounce
- (f) avoir une renonce (à).

renoncement (f) m,
renouncement (§) forsagelse, opgivelse;
frasigelse; løssigelse; fornegtelse.

renoncer à (î), renounce ©
forsage, opgive, give afkald
(renoncere) paa ; sige sig løs fra, frafalde,
afstaa fra; © ogs. fornegte, ikke

ville erkjende, vedkjende sig; svigte
kulør (i spil), ikke bekjende
r. ®; © ogs. ikke-bekjenden.

renoncere: r. paa — (t) auf
eine Sache renoncieren, verzichten
— © give up, dispense with,
renounce — ® renoncer à.

renonciateur ® m, den som
giver afkald, renoncerer.

renonciation (f) f, renuncia-

54 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free