Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Languedoc ... - Ordbøgerne: R - renseignement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1703
rentable—rentieren
hvidgul, salvelignende masse, som har stor anvendelse
som grundmasse i salver etc.
Lansdowne [lænsdaun], eng. statsmænd. 1. William
Petty, jarl Shelburne, marki af L (1737—1805); 1761
jarl og medlem af overhuset, 1766—68 koloniminister
under Chatham, bekjæmpede derefter energisk
regjeringens brutalitet mod nordamerikanerne og arbeidede for
den forbedring af Irlands stilling, der gjennemførtes 1782.
Som udenrigsminister s. a. og efter Rockinghams død
kabinetschef gjennemførte han freden med Nordamerika,
men styrtedes allerede febr. 1783 af Fox-North. 1784
marki af L.; var en ivrig beskytter af lærde og
kunstnere. [Litt.: E. Fitzmaury^e, «Life of W. marquis of L.»,
3 bd. (1875—76).] — 2. Henry Petty Fitzmauricc;
marki af L. (1780—1863), foreg.s søn; 1802 medlem af
underhuset, virkede for katolikernes emancipation,
slaveriets ophævelse og frihandelen, 1827—28 indenrigsminister
og afskaffede ved L. act de gamle haarde straffelove.
L. var en egte frisindet whig, tilhænger af moderate
reformer. I de liberale kabinetter 1830—34, 1835—41
og 1846—52 præsident for privy council, i Palmerstons
1853—58 uden portefølje. Sterkt interesseret for kunst
og videnskab. — 3. Henry Charles Keith
Petty-Fitzmaurice, femte marki af L. (1845—), foreg.s
sønnesøn; 1868—72 skatkammerlord under Gladstone, men
skiltes senere fra denne i home-rulesagen, 1883—88
generalguvernør i Canada, 1888—93 vicekonge i Indien; 1895—
1900 krigsminister under Salisbury, blev under
Boerkrigen med rette heftig angrebet for sin forvaltning. 1900
—05 udenrigsminister, fra 1902 under Balfour (s. d.). [Litt. :
Forrest, «The administration of the marquis of L.» (1894).]
Lanse, et langt, spidst kaste- og stødvaaben, benyttet
af saavel fodfolk som ryttere. Den græske sari s se var
indtil 8 m. lang og kun beregnet paa stød, medens
romernes pil um, der kun var 3 m. lang, tillige brugtes
som kastespyd. I infanteriet holdt 1. sig lige til 18 aarh.
(landsknegte, pikenerer). Hovedsagelig er dog 1, et
rytter-vaaben og var saaledes hovedvaabnet for middelalderens
riddere. Fra dem er den gaaet over til nutidens kavaleri.
L. er til attak alle andre blanke vaaben overlegen, ikke
mindst ved dens moralske virkning; men den kræver
meget stor øvelse og derfor lang uddannelsestid, den
kræver kraftige heste, kommer let i veien under
rekog-nosceringstjeneste, særlig i skog, samt er ubekvem i tæt
haandgemæng eller ved afsidning for fegtning tilfods. L.
findes derfor nu kun i faa arméer: ved alt tysk kavaleri,
i Frankrige i første geled i de dragonregimenter, der
indgaar i kavaleridivisionerne, samt i første geled hos
de russiske steppekosakker. Derhos bruges den ved
enkelte regimenter i Italien og England. Nutidens 1.
er et rør af staal eller bambus, ca. 3.5 m. langt med en
liden vimpel tæt under spidsen; vegt ca. 2 kg.
Lansener, kavalerist bevæbnet med lanse.
Lansing [lænsii]], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Michigan, 125 km. n.v. f. Detroit; 20 276 indb.
(1904). Stort kapitol, bibliotek, skoler; megen industri.
Lansingburg [Icénsii2b9g], by i de Forenede stater,
New York, ved Hudson, 15 km. n. for Albany; 12 595
indb. (1900).
Lanson [lâsô’J, Alfred D esi r é (1851—98), fr.
billedhugger. Han vandt 1876 Romerprisen, har skabt en række
Lansdowne—Lantsjau
1704
portrætbuster og medaljoner; af hans større verker findes
«L’age de fer» (marmor) og «Salammbô» (bronce) i
Luxembourgmuseet.
Lantän (kemisk tegn La, atomvegt 139,9) hører til
de saakaldte sjeldne jordmetaller, der findes i sjelden
forekommende mineraler (som cerit, euxenit og monazit)
i Norge, Sverige, Grønland og Nordamerika. Metallet
ligner jeru; har egenvegt 6.16 og brænder med hvidt l3^s
i en flamme til l.-oksyd, La^O^, der besidder den
eiendommelighed at give et sterkt hvidt lys, naar det
udsættes for katodestraaler. L.-saltene er farveløse og
minder om aluminiumsaltene.
Lantäna, planteslegt af familien verbenaceæ, hvoraf
flere arter dyrkes som prydplanter paa grund af de
vakre blomster, saaledes Z. camara med orangerøde
blomster, Z. iiivea med hvide blomster og Z. sellowiana,
som er fioletblomstret, alle hjemmehørende i Amerika.
Lante’rne. En skibs-1. bestaar af l.-huset af kobber,
messing eller jern, med dioptrisk linse, lampe og for
side-1. grønne og røde skyveglas paa indersiden af linsen.
Lyskilden maa staa i linsens centrum. Parafin eller
elektricitet. Side-l. er at betragte som signaler, der
angiver et
far-tøis omtrentlige stilling og
omtrentlige
kurs
ligeoverfor et andet
mødende
far-tøi, for at
muliggjøre en
styren afveien.
Deres
indretning er
bestemt ved lov
og instruks,
placeringen
ombord ved
lov. Skibs-1.
inddeles i side-,
top-, anker-,
agter- (eller
hæk-1.), signal-1., 1. for ikke manøvredygtige fartøier,
specielle 1. for fiske-, lods- og fartøi, som slæber et eller flere
fartøier, o. a. Side-1. er styrbords 1., grønt lys fra ret
forud til to streger agtenfor tvers om styrbord, 112^/2°,
bâbords 1., rødt lys fra ret forud til to streger agtenfor
tvers om babord, begge synlige to kvartmil. Top-L,
hvidt lys fra ret forud til to streger agtenfor tvers paa
begge sider, synlig fem kvartmil. Lignende
bestemmelser for lysvinkel, farve, synsvidde og opstilling
ombord gjælder for alle 1. Dampskib underveis skal føre
top-1. og side-1., seilfartøi kun side-1.
Lanterne [lâtœrn], La (fr. «Lygten»), var navnet paa
et ugentligt flyveblad, som Henri Rochefort udgav 1868
—69 med ialt 76 nr. Bladet rettede skaanselløst
voldsomme angreb paa Napoleon III og keiserdømmets ledende
mænd og bidrog til at svække dettes stilling.
Lantsjau, by i det nordvestlige Kina, hovedstaden i
prov. Kansu, ved Hoangho, 1554 m. o. h. ; skal have en
halv million indb. Knudepunkt for handelen med Tibet,
Ankerlmiterne. Sidelanterne. Toplanterne.
rentable (e) som lader sig leie,
bortforpagte.
rental ©jordebog; leie, indtægt,
rentamer (f) tage hul paa igjen;
(flg.) begynde (tage fat) paa igjen.
rente - ® Zinzen pi — (e)
interest — ® intérêt m. r.S rente
— ® Zinseszinsen pl — (e)
compound interest - (?) intérêts (m pl)
composés.
Rente (t) f, rente, indtægt,
rente (f) f, renteindtægt -penge ;
aarlig indtægt;
statsgjæld(sobIiga-tion). r, viagère, à fonds
perdu livrente.
rentebærende — (t)
zinstragend — @ bearing interest
-(f) portant des rentes.
rentefod — ® Zinsfuss m
-(e) rate of interest - ® taux m.
rentefri — ® zinsfrei - @
free from interest – (f) sans
intérêts).
rentefrihed - (t) Zinsfreiiieit f
— (e) exemption from interest —
® franchise f.
Rent(e)ner ® m, rentier,
renter (e) finstoppe, rentrere.
renter (î) sikre (en) en livrente,
aarlig indtægt.
rentesregning — (t)
Zinsrechnung f — (e) percentage,
calculation of interest — (f) règle (f)
d’intérêt.
rentier — (t) Rent(e)ner m —
(g) fundholder, independent
gentleman, rentier — ® rentier m.
rentieren (t) forrente, Indbringe
i renter, (sich) r. betale
(forrente) sig, svare regning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
