Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Largentière ... - Ordbøgerne: R - repayment ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repercer—repetition
1715
Larochejacqueleîn—Larsen
1716
grebet af oplysningstidens humane tanker. Han
oprettede en mønsterskole for fattige soldaterbørn, var i
nationalforsamlingen 1789 talsmand for baade politiske og
sociale reformer. Virkede senere for dødsstraffens
afskaffelse og for fængselsreformer og grundlagde den første
sparekasse i Frankrige. Hans sønner deltog med ære
i det politiske liv. — Slegtens nuværende overhoved er
6. François de L. (1853—). — Til en sidelinje af
siegten hører Sosthène, greve af L., hertug af Bisaccia
(1825—), kjendt som monarkisternes chef.
Larochejacqueleîn [laråszaklæ’], fr. adelsslegt. 1.
Henri DuVerger, greve af L. (1772—94), blev 1792 fører
for oprøret i Vendée og øvede mangfoldige heltemodige
bedrifter, faldt i en kamp ved Noualllé. — 2. Hans broder
Louis Duverger, marki af L. (1777—1815),
emigrerede under revolutionen, kom tilbage til Frankrige 1801,
men var stadig legitimist og stillede sig 1813 i spidsen
for den royalistiske bevægelse i Vendée. I de 100 dage
var han virksom for at organisere modstanden mod
Napoleon og faldt i en af de mange smaakampe. Hans
hustru Marie Louise Victoire er fra sit første
egte-skab med markien af Lescure, en ivrig royalist og
Vendée-fører, kjendt som romantisk heltinde, der deltog i alle
Vendée-strabadserne. — 3. Hans søn Henri Auguste
Georges Duverger, marki af L. (1805—67), deltog
efter julirevolutionen 1830 i nye Vendée-bevægelser til
fordel for Bourbonerne. Fra 1842 var han deputeret,
en foj-trinlig taler, men noget vaklende af overbevisning.
Anerkjendte saaledes 1848 republiken og 1851 Napoleons
statskup og nød derfor trods sine ypperlige evner ingen
tillid blandt sine legitimistiske meningsfæller, skjønt han
paa et punkt i kirkepolitiken. Frankriges forhold til
paven, var urokkelig ultramontan,
La Rochelle [laråsæl], Frankrige, hovedstad idepart.
Charente-Inférieure, Aunis, sterkt befæstet havn ved en
liden bugt paa den flade kyst mellem Charente og Sèvre,
indenfor øen Ré, ved jernbanen Nantes—Bordeaux,
32 000 indb. Vigtig brændevinseksport, sardintilvirkning.
Norsk vicekonsulat. Hugenotternes berømte vaabenplads
fik La R. et knæk under den langvarige beleiring af
Richelieu 1628. Ogsaa senere, snart fransk, snart engelsk,
har La R. gjennemgaaet mangen storm. Réaumurs
fødeby.
La Roche-sur-Yon [la rås-syr-jo’], by i det vestlige
Frankrige, depart. Vendée, ved Yon; 12 710 indb. (1901).
L. har lyceum, lærerseminar, bibliotek (15 000 bd.),
museum og sindssygehus. L. anlagdes 1804 af Napoleon I,
kaldtes indtil 1870 Napoléon-Vendée og fra 1815—48
Bourbon-Vendée.
La Roncîère le Noury [larösjær-Id-nuri’], Camille
Adalbert Marie C1 é m e n t, ’ baron (1813—81), fr.
admiral, officer 1830, deltog som stabschef i Krimkrigen,
ledede senere en ekspedition til de arktiske farvande,
var 1865—67 eskadrechef i Mexico og blev 1870 stillet
i spidsen for den transportflaade, som skulde sendes til
Østersjøen; ekspeditionen blev opgivet, og L. R. fik
kommandoen over marinetropperne i Paris’s forter. 1871
medlem af nationalforsamlingen, fik 1875 kommando
over Middelhavseskadren, men blev afskediget, da han
misbilligede regjeringens optræden. Han var forfatter af
flere maritime verker.
La Rothîère [la-råtjæ’r], landsby i Frankrige, kjendt
ved det der stedfundne slag mellem Napoleon og de
allierede under Blücher 1 feb. 1814. Efter kampen ved
Brienne havde Blücher trukket sig tilbage for at hente
forsterkninger, medens Napoleon med kun 45 000 mand
indtog en stilling ved L. R. Da Blücher angreb med
100000 mand, maatte Napoleon tiltræde tilbagetoget.
Larousse [larûs], Pierre (1817—75), fr. leksikograf,
udgav «Le grand dictionnaire universel du XIX siècle»
(1864—76, 15 bd.) og flere mindre leksika, hvortil hans
navn senere har været knyttet.
Larra, Mariano José (1809—37), en af de bedste
spanske prosaister i det 19 aarh. Tilbragte nogle af
sine barneaar i Frankrige. Hans satiriske tidsskrift «El
Pobrecito Hablador» (1832) gjorde den største lykke
blandt hans samtidige, men blev undertrykt af
regjeringen. Siden skrev han under navnet Figaro i andre
tidsskrifter en række social satiriske artikler. Han
bearbeidede franske teaterstykker for den spanske scene,
skrev ogsaa selv en komedie og et historisk drama,
endvidere romanen «El Doncel de Don Enrique el
Doli-ente». Han behandlede tillige den samtidige spanske
historie («De 1830 â 1835»). I sit sidste skrift, som han
betitlede «Figaro paa kirkegaarden», er han livstræt og
melankolsk til det yderste. Utro mod sin hustru og
forladt af sin elskerinde skjød han sig fortvilet i
28-aars-alder; ved hans begravelse var hele Madrid paa benene.
Larrey [laræ’], Dominique Jean (1766—1842),
fr. militærkirurg. 1787 kirurg i marinen, 1792 ved
hæren, 1796 prof. ved militærskolen, 1798 cheflæge ved
ekspeditionen til Ægypten, 1805 generalinspektør, deltog
i felttoget i Tyskland, Østerrige, Spanien og 1812 i
Rusland. Grundlagde den nyere krigskirurgi, opstillede bedre
principer for behandling af skudsaar, forbedrede
opera-tionstekniken ved amputation af ledresektion, indførte
1793 «ambulances volantes» og har i det hele forbedret
den militære sanitetstjeneste.
L’Arrivey [larivdé], Pierre, se Larivey.
Larroumet [larumæj, Gustave (1852—1903), fr.
litteraturhistoriker, var 1888 direktør for kunstskolen i
Paris og fra 1891 docent i fransk litteratur ved
Sorbonnen. Han har skrevet om Marivaux, Molière, Racine,
Meissonier og Tibul. Efter hans død udkom «Derniers
portraits» (1904).
Larsen, Alfred Christian (1840—), d. teolog, skrev
1865 «Samvittighed og videnskab», hvor han gjør sig til
talsmand for en kritisk teologi med et sterkt moralsk
drag. Hans kommentarer til forskjellige ny testamentlige
skrifter har ved sin klarhed vundet en stor læsekreds
blandt danske studenter. L. har ogsaa søgt at popularisere
flere gammel-testamentlige skrifter. Han er bibliotekar
ved det Kgl. bibliotek.
Larsen, Amund Bredesen (1849—), n.
dialektforsker, statsstipendiat. Fremragende kjender af norske
by- og bygdemaal, som han har behandlet i en række
af bøger og afhandlinger, særlig fra den fonetiske side.
Særlig kan nævnes: «Oversigt over de trondhjemske
dialekters slegtskabsforhold» (1886), «Lydlæren i den
solørske dialekt, især i dens forhold til oldsproget»
(1894), «Oversigt over de norske bygdemaal» (1898),
«Kristiania bymaal. Vulgærsproget med henblik paa den
repercer (?) gjennembore igjen,
repercuss è» répercuter (f)
kaste tilbage, stanse (sygdom).
répercussif repercussive
@ tilbagekastende, -kastet.
repercussion ©,
répercussion ® f, tilbagekastning,
-driv-ning; stansning.
reperdre (?) tabe, miste igjen,
se r. fare vild igjen.
repère (?) m: (point (m) de)
r. merke, tegn.
repérer ||) merke,
repertoire — ® Repertoire n
— (e) stock - (?) répertoire m.
répertoire ®m, (navne-,
sag)-register, repertorium ; spilleliste,
repertoire.
repertory (e) register; magasin,
samling.
repeser ® veie om, igjen,
répétailler ® gjentage i det
uendelige.
Repetent ® m, manuduktør,
répéter ® gjentage; repetere;
gjennemgaa igjen; indstudere, holde
prøve (paa); (af)speile. r. un
élève læse lekser med en gut.
repetere — ® repetieren;
wiederholen — © repeat - (?)
répéter; repasser.
repetérgevær, -ur — (t)
Repetiergewehr n, -Uhr f — @
repeating rifle, repeater — (g fusil
m, montre (f) à répétition.
répétiteur © (m): (maître)
r. underlærer.
repetition — ® Repetition,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
