Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen ... - Ordbøgerne: R - repetition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1717
Larsen
1718
repetition—replenish
utvungne dagligtale» (1907, udgivet af Bymaalslaget).
Til sidstnævnte arbeide slutter sig en behandling af
Bergens bymaal, som snart vil se lyset. I nærværende
konversationsleksikon stammer en række
enkeltkarak-teristiker af norske bygdemaal fra L.s haand.
Larsen, Axel Theodor, se Liljefalk.
Larsen, Bastian Reinhold (1856—), n. agronom
og forsøgsleder. Gjennemgik først Jønsberg
landbrugsskole, senere den høiere landbrugsskole i Aas, studerede
en tid i Danmark, særlig foderplanter og forsøgsvæsen.
I nogle aar^ lærer ved Kristians amts landbrugsskole,
oprettede derefter (sammen med Olav Sendstad)
Vinterlandbrugsskolen i Kristiania. Samtidig som han var
medbestyrer af denne, var han bestyrer af frøkontrollen
i Kristiania og leder af Selskabet for Norges vels
forsøgsvirksomhed. Fra 1898 overlærer i plantekultur ved
Norges landbrugshøiskole og leder af statens akervekstforsøg.
Særlig fortjeneste har han indlagt sig af frøkontrollen,
som han begyndte her i landet, og af
forsøgsvirksomheden. Hans aarlige beretninger og «erindringslister»
over planteslag og kulturmidler er meget skattet af
landets gaardbrugere.
Larsen, Bolette Christine P a v e 1 s (1847—1904),
n. forfatterinde, udgav 1897 en samling folkelivsskildringer
paa sognemaal, «Smaoe skjeldringa» (ogsaa paa rigsmaal
s. a.). 1902 kom en ny samling fortællinger «Kløver og
klunger». Hun har leveret en række oversættelser
(«Staaveprat etti Henrik Wranér» (1888) o. fl.) og var
desuden en flittig medarbeider i den vestlandske presse.
I Fjærland i Sogn har søgningerne reist hende en
mindesten.— Hendes mand Ole Johan L (1845—), fuldmægtig
ved Norges banks afdeling i Bergen, har indlagt sig
fortjenester som en ivrig samler og befordrer af grafisk
kunst. Han har saaledes oprettet ex-libris-samlingerne
i Kra., Bergens og Trondhjems kunstindustrimuseer.
Sammen med redaktør J. Nordahl Olsen grundlagde han
1907 Holbergsamlingen i Bergens museum.
Larsen, Carl Anton (I860—), n.sydhavsfarer i
Sandefjord, drev i sin ungdom fangst paa Nordishavet. For at finde
og udnytte nye fangstfelter for sæl og hval foretog L. vintrene
1892—93 og 1893—94 med skibet «Jason» for et
hamburgerrederis regning undersøgelser af havet omkring østsiden
af det 1832 af Biscoe opdagede Grahams land, syd for
Kap Horn, og kartlagde herunder den hidtil omtrent
ukjendte østkyst af dette land mellem 64 og 68° ø. br.,
af L. kaldt Foyns land. Længere nord opdagede han
bl. a. en række endnu virksomme vulkaner. Fra
Seymour-øen medbragte han hjem et rigt materiale af
interessante forsteninger. L. var fører for «Antarctic»,
det norske fangstskib, med hvilket dr.Otto Nordenskiöld
1901—04 foretog sin berømte videnskabelige
sydpolarekspedition, og som under reisen 12 feb. 1903 gik
tilbunds. L.s dristige, sjømandsmæssig overlegent dygtig
udførte ekspeditioner har havt stor betydning for senere
antarktiske forskninger. Ved sin ankomst til Buenos
Ayres efter forannævnte ekspedition (medlemmerne blev
som bekjendt reddet af et argentinsk undsætningsskib)
fremsatte han for de argentinske kapitalister og
forretningsmænd sin allerede siden første Jasontogt nærede plan
om hvalfangst ved South Georgia. Bl. a. havde han
ogsaa opdaget, at der fandtes ikke saa lidet af den kost-
(Fot. afL.Szacinski.)
Gart Anton Larsen.
bare « rethval» (balæna
australis). Hans plan
vandt bifald og
resulterede i dannelsen af
selskabet Gompania
Argentina de Pesca, der er
helt argentinsk med sæde
i Buenos Ayres. Høsten
1904 drog ekspeditionen
fra Norge, bestaaende af
et moderne
hvalfangerskib, bygget i Sandefjord,
og to seilskibe. Allerede
det første f angst aar viste,
at South Georgia var et
rigt fangstfelt. Selskabet
har derfor stadig udvidet
sig, mest ved
nybygninger og indkjøb i Norge.
Flere norske selskaber
har fulgt L.s spor, og det
sydlige hvalfelt er for tiden (1910) det mest indbringende
og hvalfangsten en af Norges større indtægtskilder. —
Vort universitet skylder L. forskjellige righoldige
samlinger fra de antarktiske egne. [Litt.: Nordenskiöld m.fl.,
«Antarctic» (Sthm. 1904).]
Larsen, Carl Fredrik (1830—1909), n. læge, 1863
kompanikirurg, siden 1867 korpslæge, fra 1870—80
overlæge og lærer ved den ene af Rigshospitalets medicinske
afdelinger i Kristiania. Har havt væsentlige fortjenester
af undervisningen i de dengang forholdsvis nye
«fysikalske» undersøgelsesmetoder (perkussion og auskultation).
Foretog tillige flere undersøgelser om tuberkulosens
udbredelse i Norge og var den første, som (i 1890-aarene)
udarbeidede et forslag til tuberkuloselov, som dog ikke
naaede frem (den gjældende lovs fædre blev Kl. Hanssen
og M. Holmboe). Off’entliggjorde ogsaa flere indgaaende
antropologiske undersøgelser; paa dette omraade har han
næst efter C. Arbo bidraget mest til kjendskabet til
forholdene i Norge. Endelig besad L. ogsaa betydelige
kunstneriske evner som maler.
Larsen, Dina (1873—), n. husstellærerinde, datter
af skibsfører Tarald L., Søgne pr. Kristiansand. Var i
sin ungdom to aar paa verdensomseiling med faderen,
studerede senere husstel i Kra., var tre aar ansat ved
Drammens kvindesagsforenings husholdningsskole og
uddannede sig derefter et par aar videre i Kbh., først ved
en fagskole for lærerinder og derefter ved
landbrugs-høiskolen. Siden jan. 1909 er L. bestyrerinde af statens
lærerindeskole i husstel paa Stabæk slot, Bærum, og
underviser ved siden af i kemi, kosthold og praktiske
lærerindeøvelser.
Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim (1846—), d.
skolemand, seminarist, siden 1885 Frederiksbergs
skolevæsens øverste leder. Foruden flere sterkt benyttede
skolebøger har L. udgivet en række historiske arbeider
vedrørende dansk skolevæsen. Som formand i
Danmarks lærerforening fik L. stor indflydelse paa
skoleloven af 1899.
Larsen, Gulbrand (1815—1902), n. industrimand,
anlagde 14 okt. 1844 paa Lillehammer en pibeforretning
Wiederholung f - @ repetition
-® répétiUon f.
repetition ©, répétition ® f,
gjentagelse, gjengivelse, repetition;
fremsigelse; © spec, (mus.) reprise;
® spec, indstudering, prøve; kopi.
repeuplement ® m, gjen-,
ny-befolkning.
repeupler (g befolke paa nyt;
beplante igjen.
repincer (f) knibe igjen; kvarte,
snappe igjen.
repine @ græmme sig,
græmmes, være utilfreds, misfornøiet.
repiquage (D m, omplantning,
udbedring.
repique © niti (i piquet),
repiquer ® sUkke igjen ; plante
om; udbedre (brolægning); faa mod
igjen; begynde igjen, fra nyt.
répit ® m, frist, henstand,
udsættelse, respit.
replace ©, replacer® stille,
lægge, sætte paa (sin) plads igjen;
gjenindsætte, skaffe plads, tjeneste
igjen; © ogs. tilbagebetale;
erstatte; afløse; udfylde (ens) plads,
træde i ens sted.
replacement© læggen, sætten
tilbage paa (sin) plads;
gjenind-sættelse; erstatning.
replanter ® plante om;
beplante igjen.
replatrage ® m, overgipsing;
halvt forlig, skinfred.
replâtrer ® gipse over;
besmykke, søge at skjule.
replenish © fylde igjen;
opfylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
