Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen ... - Ordbøgerne: R - repetition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1719
Larsen- Larsson
1720
replenishment—répondant
med fabrik, som efterhaanden blev en af de største i
sit slags i de nordiske lande. Denne er yderligere
udvidet af sønnen, Martinius Augustinus L. (1856—),
som i sin ungdom studerede faget i udlandet. Den store
forretning omfatter i de senere aar fabrikation af alle
slags pibesager, finere som simplere, i merskum, rav,
træ og horn. Filial i Kra.
Larsen, Karl Halfdan Eduard (I860—), d.
forfatter. Den fuldkomneste lydhørhed for sproglige nuancer
og den skarpeste opfatning af psykologisk forskjellighed
hos mennesker og folkeslag aabenbarer sig i L.s brogede
forfatterskab. Han debuterede 1889 med to smaa
skuespil «Ære» og «Kvinder», der tydelig røber den
kommende formens mester. Endvidere kan nævnes:
«Den brogede bog» (1891), en samling ypperlig fortalte
krøniker og legender, reisebogen «Cirkler» (1893), hvor
man første gang møder Hans Peter Egskov, hvis fata
senere nøiere berettes i «Udenfor rangklasserne» (1896);
fremdeles «Doktor Ix> (1896), «Kresjan Vesterbro» (1897),
«I det gamle voldkvarter» (1899), senere bearbeidet for
scenen og opført 1910; samt egteskabshistorierne «En
kvindes skriftemaal» (1901) og «Aksel Halcks optegnelser»
(1902). Endelig kan af videnskabelige arbeider nævnes:
«Under vor sidste krig» (1897), «Dansk soldatersprog
tillands og tilvands» (1895), «Dragon Niels Kjeldsen og
hans drabsmand» (1902) og «Danske nybyggere» (1910).
Larsen, Knud Erik (1865—), d. maler, elev af
kunstakademiet. L. debuterede 1887 som portrætmaler,
har navnlig malet indtagende barneportræter ; men
og-saa hans genrebilleder, f. eks. «Barnedaab i
Frederiksborg slotskirke» (i Kunstmuseet i Kbh., 1894), og
landskaber som «Sommeraften» (1900) med to unge piger
i en baad viser hans betydelige evner. Han har ogsaa
malet altertavler, saaledes til Markuskirken i Kbh. og
til Johanneskirken i Aarhus.
Larsen, Lars Peter (1862—), d. missionær, cand.
theol.l 888, udsendtes 1889 i Dansk missionsselskabs tjeneste
til Madras og er fra 1910 professor ved The Indian national
theological college i Bangalore. L. har skrevet «Gaven og
opgaven» (1906), «Tro» (1907) og det betydelige
«Hindu-aandsliv og kristendommen» (1907).
Larsen, Lauritz Anton (1861—), n. prest, blev
1891 prest ved Trondbjems strafanstalt og var samtidig
ansat i Trondhjems indremission, 1897 hjælpeprest ved
Baklandets menighed sammesteds og 1898 kst. tredjeprest i
Grønlands menighed. Kra. Ogsaa her har L. været delvis
knyttet til indremissionen, som han fra 1911 helt vil
overtage ledelsen af, idet han har søgt afsked fra sit
embede for at blive sekretær for Kra. indremission. L.
har bl. a. udgivet en samling prækener over «Profeten
Jeremias, hans liv og virke» (Kra. 1905). Han er anseet
som en meget folkelig prædikant.
Larsen, Nils UlrikAl fred, se Sinding-Larsen.
Larsen, Ole Johan, se Larsen, Bolette Christine
Pavels.
Larsen, Peter Laurentius (1833—), n.-amer.
professor og redaktør, f. i Kristiansand, n. teologisk kandidat
1855, reiste til Amerika 1857 og blev prest i Pierce Go.,
Wisconsin, professor i teologi ved den tyske presteskole
Concordia seminar i St. Louis, Missouri, 1859—61. L.
var bestyrer af det Norske Luther college (s. d.) fra dets
oprettelse i 1861 til 1902, da han gik af og blev lærer
i hebraisk og redaktør af «Evangelisk-luthersk
kirketidende» (s.d.), hvilken han ogsaa tidligere havde redigeret,
1868—89. L. var desuden prest i Decorah 1882—84 og
den Norske synodes viceformand 1876—93. Ved sin
nid-kjærhed, sin faste og retlinjede karakter og som
fremragende pædagog har hans lange virke i kirkens og skolens
tjeneste havt banebrydende betydning blandt
nordmændene i Amerika.
Larson (Larsson), Simeon Marcus (1825—64),
SV. maler. Han var af bondeslegt, udstillede første gang
1848, paavirkedes først af den danske marinemaler A.
Melbye, senere af Andr. Achenbach og af fransk kunst.
Med overordentlig virtuositet malte han i slutningen af
1850-aarene sjøbilleder med havet i storm, fjeldbilleder
med fosser (ofte med norske motiver), ildebrande etc.
Han forfalder imidlertid hurtig til den rene rutine, drager
udenlands i 1860, da hans pragtfulde villa brændte,
reduceres hurtig og dør kort efter i fattigdom i London. .
Larssen, A n n a, f. Halberg (1875—), d. skuespillerinde,
optraadte første gang 7 aar gammel paa scenen i Bergen,
debuterede 1892 paa Dagmarteatret i Kjøbenhavn, har
siden været knyttet dels til dette teater og dels til
Folketeatret indtil 1909, da hun, grebet af
«tungetalere-bevægelsen, trak sig tilbage fra scenen. Hendes talent
støttedes af personlig charme; hun gjorde først stor
lykke i ingenuefaget, blev publikums yndling, spillede
senere roller som Kameliadamen, Salome, Monna Vanna.
I 1901 udgav hun «Eventyr ude og hjemme».
Larssen, Thomas Christian (1849—1901, n.
foregangsmand paa handelsundervisningens omraade.
Filolo-logisk kandidat 1872, 1869—74 lærer ved Nissens
latin-og realskole. Efter stipendiereise juli 1874—mai 1875
ansat som direktør ved det s. a. oprettede Kra.
handelsgymnasium, hvor hans virksomhed blev banebrydende.
Han trak sig tilbage fra denne stilling 1898. Foruden
talrige studentersange og leilighedsdigte skrev han bl. a.
en udmerket «Lære- og haandbog i det tyske
forretnings-sprog i to dele» (II 1887, I 1891 og senere i flere udg.).
Larsson, Carl (1853—), sv. maler, f. i Stockholm,
begynder sin kunstneriske virksomhed som tegner og
bogillustrator, vinder i 1876 akademiets guldmedalje,
studerer i Paris, opholder sig i flere aar afvekslende der
og hjemme, men slaar først 1883 igjennem paa
Parisersalonen med nogle mindre, realistiske landskabsbilleder
i akvarel. Efter at have giftet sig og bosat sig i Sverige
udvikler han sig snart bort fra den strenge
virkeligheds-gjengivelse og finder i det dekorative billede, med
stiliserede linjer og enkle farver uden mange nuancer, sit
eget felt. Med sit lyse, humørfyldte syn paa livet og
sin kunsts fantasifulde, sterkt personlige og samtidig
svensk-nationale præg er han blevet nutidens mest
populære svenske kunstner. Særlig har hans akvareller, der
skildrer hans barn og hans hjem, Sunborn i Dalarne,
vundet ham mange venner; de er for en stor del
udkommet i bogform med tekst af ham selv («De mina»
(1895), «Ett hem» (1899), «Larssons» (1902) og
«Sped-arfvet> (1906)). Samtidig har han lidt efter lidt gjennem
sine store vægbilleder (i Fûrstenbergska galleriet 1889,
Nationalmuseum 1896, Operan 1898, Dramatiska
thea-tern 1907 og i flere skoler) arbeidet sig frem fra det
replenishment @ opfyldelse;
forsyning, forraad.
replet ® fyldig, tyk, fed.
replete © ganske fuld, opfyldt,
repletion @ fjlde, overflod;
fuldblodighed.
réplétion ® f, fedme,
repletive (e) ud-, opfyldende,
repleuvoir ® regne igjen,
repli ® m, fold, læg; rynke,
skrukke; bugtning, snoning, r. de
terrain sænkning.
replicere — ® replizieren,
erwidern — @ reply — ® répliquer,
replication©svar; (jur.) replik,
repliement ® m,
sammenfoldning, (mil.) inddragning,
Ulbage-trækning.
replier @ svarende,
replier ® folde, lægge sammen
(igjen); (mil.) inddrage, trække
tilbage. se r. bugte, krumme, sno
sig; trække sig tilbage (til); vende
sig (mod).
replik — ® Replik,
Gegenantwort f - © (jur.) replication;
(i skuespil) speech — (f) réplique f.
réplique (f) f, (gjen)svar;
replik, sUkord. sans r.
uigjen-drivelig (argument).
répliquer ® svare igjen, tage
til gjenmæle, replicere; indvende.
replonger ® dukke, sænke
(styrte) ned igjen.
reply © svare; tage til
gjenmæle, (jur.) replicere; (til)svar.
repolir (f) polere om.
répondant ® m, respondens
(ved messen); eksaminand,
doktorand; borgen, kautionist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
