Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsson ... - Ordbøgerne: R - répondeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reposition—represent
1723
Larvik grevskab—La Salle
1724
eiendomme i siegten Treschows eie, der fremdeles (1910)
er i besiddelse af dette store verk med tilliggende
skog-eiendomme og fæstegrunde. Fra dette tidspunkt
begynder byens næringsliv at tage et betydeligt opsving
med øget trælastudførsel og industrivirksomhed. I 1868
omlagdes Fritzøe verk fra jernverk til træforædlings verk,
og byens næringsliv fik en rask blomstringsperiode.
Tobaksfabrikation har ogsaa længe ved siden af
glas-verkerne spillet en ikke uvæsentlig rolle for L. I de
senere aar er industrivirksomheden i det hele vokset
betydelig. Foruden de ovenfor nævnte fabriker kan
nævnes syv tobaksfabriker, en trikotagefabrik, en
sække-fabrik, to bryggerier, en mineralvandfabrik, to mekaniske
verksteder, en læderfabrik, flere høvlerier m. m. L. bad,
der er et af landets mest søgte badeetablissementer,
har ogsaa adskillig økonomisk betydning for byen. De
vigtigste udførselsvarer er foruden trælast og
træforædlings-produkter, andre industriprodukter, granit fra brud i
byens omegn, fisk m. m. Udførselsværdien opgives for
1904 til 2 031 000 kr., toldindtraderne beløb sig i 1909 til
741 145 kr. Byens handelsflaade opgives i 1907 til 15
Kart over Larviks omegn.
dampskibe paa tilsammen 6518 tons og 48 seilskibe paa
32 222 tons. L. er sædet for to hvalfangerselskaber.
Byen har eget vandverk, men leier elektrisk lys og kraft
fra Fritsø verk. Der er folkeskole, høiere almenskole,
sjømandsskole og teknisk aftenskole. To aviser («Jarlsberg
og Larviks amtstidende», der udk. fire, og
«Østlands-posten», tre gange ugentlig). Sammen med Sandefjord
vælger L. én stortingsrepræsentant. Der er tre banker
(L. sparebank, L. privatbank og Hedrum sparebank).
Bygningernes assurancesum opgives for 1908 til 11 076 960
kr. Antagen formue 1909 10 431000 kr., indtægt 3 097060
kr. L. staar ved jernbane (Grevskabsbanen) i forbindelse
med Skien m. fl. byer i vest og Kra. m. fl. i øst, og den
anløbes foruden af de fleste rutegaaende kystskibe og
talrige lokalskibe af flere rutegaaende skibe paa udlandet.
(Se planche Larvik.) [Litt.: Aagaard, «L. og omegns
industri og næringsliv» (1906), Sørensen, «Bidrag til L.s
historie» (Larvik 1906)]
Larvik grevskab, se Laurvigen grevskab.
Larviks bad og kuranstalt, badeanstalt med
medicinske og varme bad i Larviks øvre bydel. Badet,
der er oprettet i 1880, er et aktieselskab. Det ligger
lunt opunder den vakre Bøkeskog, med udsigt ud over
byen og fjorden, og er en af Norges mest søgte
kuranstalter. Flere store bygninger.
Larviksfjorden benævnes den mellem 7 og 8 km.
lange, gjennemsnitlig ca. 2 km. brede og 100 m. dybe
fjord, der fra Nordsjøen (Kattegat) skjærer nordover ind
mod Larvik. Paa Svenørgruppen udenfor fjordens
munding ligger Svenør kystfyr og ved indløbet paa fjordens
vestside ligger Staværnoddens fyr.
Laryngi’tis, betændelse i strubehovedets slimhinde,
strubekatarrh. Den akute 1. opstaar som oftest ved
forkjølelse i forbindelse med en infektion, ofte ogsaa som
en komplikation ved de generelle infektionssj^gdomme
(mæslinger, difteri, skarlagensfeber), undertiden ved at
betændelser i næsen og næse-svelgrummet forplanter
sig ned i struben, ikke sjelden ved overanstrengelse af
stemmen ved sang, kommanderen o. s. v.
Hovedsymptomet er hæshed, ret hyppig kommer der hoste. Hos
smaa børn kan 1. give anledning til betydelig
kortaan-dethed med kvælningsanfald, der indfinder sig hyppigst
om natten og ofte er forbi inden morgenen, men kommer
let igjen, den saakaldte «falske strubehoste». Tilstanden
kan se meget alvorlig ud, men overstaaes i regelen let. —
Den kroniske 1. er en meget alm. sygdom, som næsten
udelukkende angriber voksne og særlig mænd. Den
udvikler sig hyppigst i tilslutning til gjentagne akute 1., ved
vedvarende overanstrengelse af stemmen og ved lidelser,
som fremkalder cirkulationsforstyrrelser i strubens
slimhinde (lungelidelser, blegsot, kronisk alkoholisme o. a.).
Symptomerne er følelse af tørhed i halsen, hæshed og
hoste. Medens den akute 1. hurtig svinder for behandling,
er udsigterne for helbredelse af den kroniske 1. mindre gode.
Laryngologî, læren om strubehovedet.
Laryngoskop, instrument, der bestaar af et lidet rundt
speil, anbragt paa et langt skaft under en stump vinkel.
Det anbringes i mundhulen, trykkende den bløde gane
bagtil og opad, saaledes at speilets flade vender nedad mod
indgangen til struben. Ved hjælp af et hulspeil, som
anbringes paa lægens pande, kastes lyset fra en kraftig lampe
ned i struben, hvis speilbillede nu kan sees (laryngoskopi).
Laryngospa^sme, krampe i strubens muskler,
hvorved der opstaar en sammensnøring af stemmeridsen.
Aarsagen er hypigst et fremmed legeme i struben,
undertiden rent nervøs (hysteri).
Larynx, strubehovedet, se Menneskets anatomi.
Lasalle/^?asdZ7,Antoine Chevalier Louis Gollinet,
greve af (1775—1809), fr. general. Blev 11 aar gl.
under-løitnant og var kavaleriløitnant, da revolutionen udbrød.
Blev afskediget, men gik saa ind i hæren som menig og
vakte snart opmerksomhed ved sit eventyrlige mod.
1795 officer og Kellermanns adjutant i Italien.
Ud-merkede sig i Itahen og Ægypten og blev 1804
brigadegeneral. Hans raskhed og dristighed skabte glans om hans
navn. Han faldt i slaget ved Wagram 1809. — 1891
overførtes hans lig fra Østerrige til Invalidekirken i Paris.
La Salle [lasâl], by i de Forenede stater, Illinois, ved
Illinoiselven; 10 800 indb. (1907). Udgangspunkt for
Illinois-Michigankanalen.
reposition @ ned , henlægning;
anbringelse ; forvaring.
repository (e) pjemme(sted);
opl^gssted.
Repositoriiim ® n, hvide,
reposoir (f) m, h ilepîads, -sted;
hvilealter (for procession).
repossess @ atter besidde, r.
in atter sætte i besiddelse a»".
gjen-give.
repousser (f) drive, støde,
slaa tilbage; afslaa, afvise,
tilbagevise; forstøde, forskyde; afskrække;
skyde, spire paa nyt; (fjær) springe
tilbage; (gevær) slaa, støde; være
frastødende.
repoussoir (f) m, drivbalt,
-jern; meisel, servir de r. à
fremhæve.
Repräsentant (t) m,
repræsentant.
reprehend (g dadle,
reprehensible
répréhen-sible (D dadel-, lastværdig.
reprehension
répréhension (f) f, irettesættelse, dadel.
reprehensive,
reprehen-sory © dadlende,
reprendre ® tage igjen; gjen-
optage ; irettesætte, dadle ; udbedre;
lappe, stoppe ; tage fat paa ny frisk;
svare; komme sig, komme paa
fode igien; slaa rod igjen; gro,
læges (saar); fryse til, lægge sig igjen.
represalier — ® Repressalien
pi — (i) (make) reprisals — (g
représailles f pl.
represent représenter®
forestille, afbilde; fremstille, skildre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
