Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassberg ... - Ordbøgerne: R - reproductible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring til lydskriften.
Lang vokal betegnes ved kort ved ^.
9 .• engelske lyd i her, under(o : meil. æ og ø).
ü; but, come (o: » a » ø).
Nasalering (næselyd) betegnes ved
â som i fransk en (nogenlunde som ang)
æ » - » vin ( — » æng)
Ô » - » on ( — » ong)
0 » - » «n ( — » øng)
Î >> - port. sim ( — » ing)
I engelsk the. p: engelsk thing.
j tysk singen, engelsk zeal, fransk rose.
z: fransk je (tonende eller stemt sj). |
s: sA-illing. i
H: Tyende, tysk ich, ach. \
à: fransk signe (mouilleret n,omtr. = nj). |
I ij: lang (nasaleret g). i
I w: engelsk was, fransk oui. I
I hw: engelsk when. |
i Betonet stavelse betegnes ved ’ over |
I stavelsens vokal. I
(Forts, af
fra bd. IV.)
Lassberg, Joseph von (1770 — 1855), t.
litteraturforsker, var oprindelig forstmand, men ofrede sig fra
1817 udelukkende for studiet af gammeltysk litteratur.
Paa sit gods Eppishausen i Thurgau havde han
værdifulde samlinger af bøger og haandskrifter, der nu findes
i Donaueschingen. Han udgav bl. a. «Liedersaal» (4 bd.,
1820—25), i hvis sidste bind det saakaldte Hohenem’ske
Niebelungenhaandskrift er optaget. Interessant er L.s
brevveksling med Uhland (udg. 1870).
Lassen [læse’l], William (1799—1880), eng.
amatørastronom, levede 1820—61 i Starfield ved Liverpool, hvor
han især undersøgte solsystemets biplaneter ved hjælp
af gode speilteleskoper. L., som 1852—53 opholdt sig
paa Malta, opdagede Neptunmaanen og de to inderste
Uranusmaaner.
Lassen, Christian (1800—76), orientalist, født i
Bergen, fra hvis katedralskole han blev student. Snart
efter fulgte han sin mor til Tyskland, hvor han studerede
filologi i Heidelberg og Bonn. Paa sidstnævnte sted traf
han sammen med A. W. Schlegel; og følgen blev, at L.
besluttede at vie sig til studiet af indisk sprog og
litteratur. 1824—26 opholdt han sig for dette studiums
skyld først i London og derpaa i Paris, hvor han sammen
med sin ven E. Burnouf (s. d.) udgav «Essai sur le Pali».
1827 blev L. privatdocent i Bonn, 1830 ekstraordinær
og 1840 ordinær professor sammesteds. Af hans arbeider
er nogen af rent sproglig art; saaledes, foruden det
allerede nævnte, hans epokegjørende undersøgelser af de
gammel-persiske kileindskrifter, hans studier over
belut-sjisk, hans afhandlinger om mellemindiske dialekter, om de
lykiske indskrifter og de eugubinske tavler. L., hvis
lærere havde tilhørt den romantiske retning, interesserede
sig dog især for den historiske og den kulturelle side ved
den indiske filologi. Saaledes beskjæftigede han sig med
de græske og de indiske kilder til Pandsjabs historie.
udgav fabelsamlingen «Hitopadeça» (s. d.), gav sig ikast
med studiet af indiske filosofiske verker og
offentliggjorde i «Gymnosophista» et indisk læredigt over
Sankhyafilosofien. Senere fulgte en udgave og latinsk
oversættelse af «Gitagovinda» (se Jayadeva) og en ny
udgave af Schlegel’s «Bhagavad-gita» (s. d.), ligesom L.
indgaaende har beskjæftiget sig ogsaa med andre partier
af eposet «Mahabharata» (s. d.). Men fornemmelig har
han nedlagt frugterne af sin dybtgaaende og omfattende
viden i sit livs hovedverk «Indische Altertumskunde»,
som i 4 bd. giver en sammenhængende fremstilling af
den indiske oldvidenskab.
Lassen, Eduard (1830—1904), t. komponist og
dirigent, dansk af fødsel, hofkapelmester i Weimar efter
Liszt, har skrevet flere operaer, som er opført der og
i Brüssel, musik til Hebbels «Niebelungen» og Goethes
«Faust», symfonier, kantater, men har især vundet
udbredt anseelse ved sine vakre romancer.
Lassen, Hartvig Marcus (1824—97), n.
litteraturhistoriker og redaktør. Født i Bergen. Allerede som ung
student blev L. grebet af den begeistrede kjærlighed til
Henrik Wergelands digtning, som blev bestemmende for
hans udvikling og studier hele livet igjennem. Omkring
1850 begyndte L. sit kritisk-journalistiske forfatterskab,
skrev teateranmeldelser i « Christiania-posten» og viser og
vittige artikler i «Krydseren» ; kort efter gik han igang med
den første udgave af Wergeland, som forelaa afsluttet i
1857 i 9 svære bind. 1858 konkurrerede L. om docenturet
i nordisk litteratur, hvortil C. Bang udnævntes. Aaret
efter gik L. over i fast journalistisk virksomhed, idet han
overtog redaktørposten ved «Skilling-magazin» (1859—
91), og en tid efter samme stilling ved «Folkevennen».
Dette arbeide hindrede ham dog ikke i at fortsætte sine
litterær-historiske studier, hvis første frugt blev den
store monografi «H. Wergeland og hans samtid» (1864,
© = engelsk.
® = tysk.
® = fransk.
f. = femininum.
m, .= maskulinum.
n. = neutrum.
reproductible (f)
forplantningsdygtig.
reproductif (g, reproduc-
1 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
tive @ gjenfrembringende,
reproducerende.
reproduction (e) & f,
gjen-frembringelse, -fremstilling,
reproduktion, aftryk, kopi.
reproduktion — ®
Repioduk-tion f — @ & (f) reproduction f.
reproof© tilrettevisning, dadel,
réprouvable (f), reprovable
© forkastelig, fordømmelig,
dadelværdig.
réprouvé (f) fordømt, fortabt,
face f (visage m) de r. bandit-,
forbryderfjæs.
reprouver (f) bevise igjen, en
gang til.
réprouver (?) misbillige,
forkaste; (rei.) fordømme.
reprove © dadle, irettesætte,
tilrettevise.
reprover © dadler,
repræsentant — ®
Repräsentant, Vertreter m — @
representative, deputy; member
(ofparliament) — (?) repésentant m.
repræsentantskab — ®
Repräsentantenschaft f — © com-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
