Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassberg ... - Ordbøgerne: R - reproductible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repræsentation—republikansk
2 udg. 1877), et verk, som afgjørende fastslog Wergelands
plads i norsk aandslivs historie og blev grundlæggende
for al dybere forstaaelse af digterens personlighed. Det
efterfulgtes af et bind «Afhandlinger til
litteraturhistorien» (1877), hvori bl. a. den fine, aandfulde studie over
Welhavens lyrik samt et par fortrinlige polemiske
artikler over «norskheden» og maalstrævet. 1878 kom L.s
«Indledning i Norges og Danmarks litteratur», en
ud-merket skolebog. I L.s polemiske smaaskrifter om
folke-høiskolen og «Kritikog polemik» findes værdifulde æstetiske
betragtninger og synspunkter. L.s sidste kritiske arbeide,
en skarpsindig og indgaaende studie, var viet Wergeland
(trykt som manuskript 1896). L. var fra 1873 knyttet
til Kra. teater som censor og konsulent. Han var redaktør
af «Intelligenssedlerne» 1879—83 og af «Folkebladet» fra
1891. [Litt: «Norsk forfatterleksikon», III, og C. Nærup
i «Folkebladet» aug. 1897.]
Lassen, Julius Severin Vilhelm (1847—), d.
retslærd, professor (fag: romerret og dansk obligationsret).
Hans «Haandbog i obligationsretten» (Kbh. 1892—98)
har vundet adskillig udbredelse ogsaa i Norge. L. har
bl. a. virket for samarbeide mellem Nordens jurister.
Lassen, Lorentz Fjelderup (1756—1837), d.
sjø-officer, var i slaget paa reden 2 april 1801 chef for
«Prøvestenen» og forsvarede sig med glimrende tapperhed.
I kanonbaadskrigen var L. chef for kystforsvaret ved den
norsk-svenske grænse, gik af efter krigen med
kontreadmirals karakter.
Lassen, Paul Brod ahl (1795—1885), n. prest;
stiftsprovst og sogneprest i Kristiansand 1841 — 80. Efter at
have trukket sig tilbage fra sit embede udgav han
«Beretning om stiftsstaden Ghristianssand, dens fortid og nutid»
(Kr.sand 1883). — L. mødte som repræsentant paa
stortinget 1839.
Lassen, Peder (1606—81), d. retslærd, tilslut medlem
af høiesteret. L. var af dem, der havde med forarbeiderne
til Kristian V’s Danske lov.
Lassen, Vilhelm Herman (1861—1908), d.
politiker. Kand. jur. 1884, 1885—89 redaktør af «Aarhus
amtstidende», senere af «Aalborg amtstidende», som han
oparbeidede til megen indflydelse. Var fra første færd
af tilhænger af Hørup (s. d.) og var som denne udmerket
journalist og taler, en utrættelig agitator. Ivrig demokrat.
Fra 1901 sad han i folketinget og blev jan. 1905
finansminister under J. G. Christensen. Hans største politiske
bedrift var 1906 forslaget til en ny toldlov, der i alt
væsentlig blev gjennemført, dog først efter hans død.
Umiddelbart før oplevede han den store bankkrise i
Kbh. og Albertiskandalens indledning.
Lassen, Wilhelm Theodor Alexander(1815-1907),
n. personalhistoriker og samler. Juridisk eksamen 1837,
hvorefter han gik ind i regjeringens tjeneste og avancerede
i 1856 til bureauchef i marine- og postdepartementet,
afsked 1881. Hans omfattende personalhistoriske
samlinger, der vidner om en mageløs tlid og nøiagtighed,
stillede han i levende live med megen liberalitet til
disposition for forskere og testamenterede dem efter sin
død til Rigsarkivet. Af hans stort anlagte verk «Norske
stamtavler» udkom kun første bind (A) i 1868.
Lasser von Zollheim, Joseph, friherre (1815—79),
østerr. politiker, medlem af rigsdagen 1848, 1860 justits-
Lassen—Lasson
minister, 1861—65 minister for den politiske forvaltning,
1871—78 indenrigsminister under Auersperg.
Lasso, Orlando di, el. Orlandus Lassus (omtr.
1530—94), aarh.s største komponist efter Palestrina, var
af fødsel nederlænder, men førte et meget omflakkende
liv rundt i Italien, Frankrige, England og Bayern, hvor
han døde som hof kapelmester. L., der havde opnaaet
de høieste udmerkelser baade af paven og den franske
konge, regnes for verdens frugtbareste komponist, over
2000 verker, hvoraf endnu en betydelig del nyder stor
anseelse. L., hvis hovedverk var de berømte bodssalmer,
var et universelt musikalsk geni.
Lasso, redskab hvormed man fra hesteryggen indfanger
dyr; bestaar af en meget lang rem, hvis ene ende fæstes til
sadlen; i den anden er en løkke; ved et behændigt kast
slynges løkken om det jagede dyrs hals eller horn. L.s
hovedhjemsted er de sydamerikanske stepper, hvor de vilde
heste fanges paa denne maade. Ogsaa finnerne benytter 1.
Lasson, Bokken, eg. Caroline (1871—), n.
sangerinde, har navnlig vundet megen popularitet ved sine viser
med luth saavel hjemme som paa mange forskjellige
steder i udlandet, deriblandt i London, Paris og Berlin.
Hun har ogsaa med held optraadt som koncertsangerinde
og paa scenen, bl. a. i «Lykkepigen», den norske operette
«Taterblod», «Den lille hertug», «Boccaccio» m. v.
Lasson, Bredo Henrik(1838—88), n.
departements-embedsmand og musiker, elev af Delle Sedie i Paris, var
dirigent for frimurernes sangkor, officerernes sangforening,
den vokale musikforening og det af ham stiftede ældre
studenterkor «Polyhymnia». Udgav mindre kompositioner.
Lasson, Christian Otto Carl (1830—93), n.jurist.
Cand. jur. 1855, overretssagfører 1858, høiesteretsadvokat
1861, fra 1873 regjeringsadvokat. Ivrig teaterinteresseret
var han 1864—90 medlem først af Kra. teaters direktion,
senere af dets repræsentantskab. Idéen til opførelsen af
et nationalteater i hovedstaden skyldes oprindelig ham;
han var 1877 med blandt indbyderne hertil og en
aar-række formand i den til sagens fremme nedsatte
arbeids-komité. Yndet humoristisk leilighedsdigter spillede han
en fremtrædende rolle i Kra. selskabsliv. Blandt hans
børn er Per L., Oda Krohg og Alexandra Thaulow,
Bokken L. og Soffy, Drachmann’s hustru.
Lasson, Peder Carl (1798—1873), n. retslærd,
mangeaarigt medlem af høiesteret, hvis justitiarius han
var fra 1855 til sin død, en kortere tid tilforordnet
statsraad. L.s forfattervirksomhed vedrører væsentlig
strafferetten og processen. Som formand i forskjellige
kgl. kommissioner har han havt væsentlig del i vigtige
lovarbeider (saaledes arveloven) og har bl. a. leveret
betænkning «Om forandring i straffeproceslovgivningen
med eller uden jury» (1856—59).
Lasson, Per (1859—83), n. komponist, søn af ovenn.
Chr. O. C. L., tilhører en meget musikalsk siegt. Han
var egentlig bestemt for den juridiske bane, men syslede
desuden ivrig med musik, for hvilken han havde evner,
som utvilsomt vilde have sat særdeles rige frugter, om
han ikke var revet bort saa tidlig. Han fik undervisning
i harmonilære hos Johan Svendsen. L.s produktion
omfatter foruden nogle pianokompositioner (deriblandt
den prægtige festmarsch og det populære «Crescendo»)
et bind romancer til tekster af Wergeland, Bjørnson,
miUee — ® conseil (m)
d’administration.
repræsentation — (t)
Repräsentation, Vertretung f -
representation; (folke-) Parliament - ®
représentation f.
repræsentativ — ®
repräsentativ, vertretend —
©representative — (f) représentatif.
repræsentere — ® repräsen-
tieren, vertreten - (e) represent,
stand for; (paa tinget) be member
for - ® représenter,
reps (f) m, rips (tøi).
reptation (f) f, kryben.
Reptil (t) n, reptile (ï^&(I)m,
krybdyr; kryb; (e) ogs. krybende,
reptilian (S) krybdyr( ).
Reptilienfonds ® pi, hemme-
lige fonds til understøttelse af
pressen.
repu ® mæt.
républicaniser ® gjøre
republikansk, til en republik.
republication © ny
offentliggjørelse; nyt oplag, optryk.
republier (f), republish @
udgive, offentliggiøre paa nyt.
republik - (t) Republik f
-(e) republic, commonwealth — ©
république f.
republikaner - ®
Republikaner m — (e) republican — (g)
républicain m.
republikanisme — (t)
Re-publikanismus m — (e)
republicanism — (f) républicanisme m.
republikansk — (t) republi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
