Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassus ... - Ordbøgerne: R - repudiate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lassus—Laterankirken
Janson, Heine o. a. L.s arbeider udmerker sig ved egte
lyrisk stemning og original melodik.
Lassus, Orlandus, se Lasso, Orlando di.
Last, engelsk maal for korn o. 1. — 10 quarters =
29.0789 hektoliter. 1 1. salt = 18 barreis, 1 1. sild = 12
barreis à 10 hundred à 120 stkr. == 14 400 stkr., 1 1.
skind == 12 dusin à 12 stkr. Ogsaa d. s. s. load (s. d.).
Ældre tysk kornmaal varierende mellem ca. 20 og 50 hl.
Last, d. s. s. trælast (s. d.).
Last el. ladning benævnes de varer eller det gods,
der indlades i et skib for transport fra en havn til en
anden. Placeres varer paa skibets dæk, kaldes det dæk s-1.
i modsætning til rum-1. under dæk.
Lastein er navnet paa dampskibsanløbsstedet og
post-aabneriet ved Bandaks vestende lige ved hotel Dalen
(s. d.). Det danner det vestlige endepunkt i kanalruten
Skien—Bandak.
Lastelinje er et paa et fartøis yderside anbragt merke,
som angiver den dybeste linje, til hvilken det er lovligt at
nedlaste skibet. Kravet om indførelse af et saadant
sikringsmiddel opstod først i England, hvor der ved
parlamentsakt af 9 juni 1890 indførtes paabud om tvungen
1. for ethvert skib, som benyttes til fragtfart i salt vand.
Bevægelsen for indførelsen af en 1. udbredte sig snart til
andre lande og vakte overalt megen strid. Hos os blev
spørsmaalet indgaaende behandlet af en 1894 nedsat
parlamentarisk kommission. Dens forslag til en lov om
sjødygtighed (s. d.), herunder ogsaa 1,, forelaa 1898. Paa
grundlag heraf fremkom lov af 9 juni 1903 om
statskontrol med skibes sjødygtighed. Nogen bestemmelser
om 1. kom denne dog ikke til at indeholde, idet disse
blev udeladt af stortinget. Derimod blev spørsmaalets
videre udredning overladt til det ved nævnte lov
nyoprettede sjøfartskontor. Paa grundlag af det materiale,
som derpaa indsamledes, og særlig under hensyn til, at
der i flere andre lande indførtes tvungen 1., vedtoges
efter vedkommende departements indstilling den 18 sept.
1909 en tillægslov til loven af 1903, hvorefter ethvert norsk
skib, som ikke specielt er undtaget, pligter at have 1.
paaført. Samtidig fastsattes ved kgl. resolution af 18 sept.
1909 et af en departemental komité udarbeidet forslag
til regler og tabeller for saadan 1.
Lastepenge er i Norge en afgift, som opkræves i
forbindelse med fyrafgift, og erlægges af fartøier, der til
riget indfører varer, med kr 0,80 pr. ton, og af fartøier,
der fra riget udfører varer, med kr. 0.50 pr. ton netto
register. For Hammerfest’s, Vardø’s og Vadsø’s vedk.
er afgiften kr. 0.40 pr. ton.
Lasting, se Everlasting.
Lastman, Pieter Pietersz (1583—1633), holl.
maler. Paavirkedes i Rom av Elsheimer og Garavaggio,
virkede fra 1607 som lærer i Amsterdam. Skjønt selv en
dygtig historiemaler og clairobscurist, har han dog sin
største betydning som formidler mellem Elsheimer og
Rembrandt, der var hans elev.
Last, not least [la’st nåt li’st], sidst, ikke mindst,
Shakespeare’s «Julius Cæsar», III, 1, og «King Lear», I, 1.
Lasürblaat, se Ultramarin.
Lasürfarver, se Lasere.
Lasursten, et vakkert mørkeblaat mineral, hvis
væsentligste kemiske bestanddel er et svovlholdigt natrium-
repudiate—requérir
aluminiumsilikat (Naj^(NaS3)Al2Si30j^2)- L- forekommer
i uregelmæssige smaa klumper paa flere steder i
Central-Asien. I smaa mængder er den ogsaa fundet ved Vesuv.
Helt siden oldtiden er der af 1. forarbeidet smykker,
vaser, nipsgjenstande o. 1. Tidligere anvendtes ogsaa 1.
under navn af naturlig ultramarin til malerfarve.
Lâszlô, Fülöp (1869—), ung. maler. Hans
genrebilleder og portræter har gjort stor lykke. De er teknisk
fremragende, men faar et noget rutinemæssigt præg.
Latäcünga, by i republiken Ecuador, Sydamerika,
80 km. syd for Quito, omtr. 10 000 indb. Har lidt
meget af jordskjælv.
Latakia, se Ladikije.
Latania bourbönica, en art viftepalme, som hører
hjemme paa Mauritius og som almindelig dyrkes som
prydvekst; den er saaledes i Norden den hyppigst
dyrkede viftepalme. Plantens langstilkede, store og blanke,
til midten indskaarne blade kan under gunstige forhold
blive meget vakre og kraftige.
Lateau Louise (1850—83), en ekstatisk kvinde
fra Bois d’Haino i Belgien; efter en haard sygdom blev
hun lægsøster hos fransiskanerne, og da hun aflagde løftet,
viste der sig stigmer (saar som Frelserens) flere steder paa
hendes legeme; paa høire skulder, «hvor Frelseren bar
korset», havde hun et stort saar; hver fredag kom hun
i ekstase og stigmatiseredes.
La-Tènetid [la-tæn-] er den arkæologiske betegnelse
for den anden hovedperiode i den europæiske jernalder;
den har sit navn efter fundene ved La-Tène ved
Neu-chåtelsjøen. L. falder omkring midten af første aartusen
før Kr., er især knyttet til Mellem-Europas keltiske folk,
fra hvem de nordiske folk modtog sin første
jernalders-kultur (i den saakaldte før-romerske jernalder).
Late^nt (lat.), skjult, som ikke er kommet tilsyne, til
frembrud; bunden. L. sygdom, sygdom som ikke i
øieblikket er i udbrud, L. varme el. bunden varme,
forældet betegn, for smeltevarme og fordampningsvarme,
nemlig varme, som bevirker forandring af et legemes
aggregatform uden at forhøie dets temperatur.
Lateral, hvad der hører til siden; l.-arvinger,
arvinger i sidelinjer.
Lateraler, sideaabne lyd, 1-lyd.
Laterälsekretiönsteorien, se Gang.
Lateranet, et paveligt palads i Rom, har navn af
den romerske familie Lateranus, som oprindelig eiede det,
blev konfiskeret af Nero, derefter keiserlig eiendom og
af Konstantin skjænket Roms biskop, hvorpaa L. var
pavernes residens iadtil den avignonske landflygtighed.
L. henlaa i ruiner efter branden i 1308, gjenopførtes
først i 1586 og benyttedes i 18 aarh. som vaisenhus,
indtil Gregor XVI i L. indrettede et museum for
romerske antikviteter. — Af det gamle L. er bevaret
pavernes huskapel (sancta sanctorum) med den hellige
trappe (scala sancta), som bestaar af 28 marmortrin fra
Pilatus’ palads i Jerusalem, i 326 ført til Rom af
keiser-inde Helena; trinene er klædt med træ, og de troende
gaar paa knærne op ad dem til kapellet.
Laterankirken, Roms hovedkirke og pavens katedral,
indviet til Johannes døberen, oprindelig bygget ved
Lateran-paladset af Konstantin, ødelagt ved jordskjælv 896, senere
gjenopført og atter ødelagt ved brand flere gange, i sin
kanisch — (el republican — ®
républicain.
repudiate (ê^,répudier ®
forskyde, forstøde, forkaste; (f) spec,
frasige sig (arv).
repudiation ©, répudiation
(D f, spec, frasigelse.
repugnance répugnance
® utilbøielighed, uvi)je, ulyst,
mod-bydeliglied, afsky.
repugnant répugnant (f)
modbydelig; modsat, modstridende,
uforenelig; © ogs. utilbøielig.
répugner ® stride imod; føle
modbydelighed for, kvie sig for;
være en modbydelig, imod.
répulluler (Î) formere sig igjen;
myldre frem igjen.
repulse (e) tilbagedrivelse;
afslag; drive (slaa) tilbage.
répulsif repulsive ©
tilbagedrivende, -stødende;
frastødende.
repulsion (è), répulsion (f) f,
fra-, tilbagestadning ; (|) ogs. afsky.
repurchase (e) kjøbe igjen;
indløse; nyt kjøb; tilbageUjøb,
indløsning,
reputable © hæderlig,
agtværdig, agtet.
reputation réputation (î)
f, (godt) navn, ry(gte), renommé,
anseelse.
repute (g), réputer (|) anse,
holde for, betragte som; @ ogs.
omdømme, ry(gte), (godt) navn,
anseelse.
requérant ® m, ansøger,
requérir (f), request (e) bede,
ansøge om; rekvirere, forlange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
