- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
9-10

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinerne ... - Ordbøgerne: R - rescue ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9

Latinerne—Latinsk litteratur

10

rescue—reserveofficer

voksede afstanden mellem tale og skriftsprog. Hvordan
det talte folkesprog har seet ud i litteraturens
blomstringsperiode, er vanskeligt at afgjøre. Vi møder det først i
keisertiden, da afstanden mellem talesprog og skriftsprog
er blevet saa stor, at dette sidste maa tilegnes som et
kunstigt sprog; talesprogets former og vendinger skinner
hvert øieblik igjennem hos forfatterne, og vi staar da
ved overgangen til de romanske sprog. Efterat baandet
mellem talesproget og skriftsproget var opløst, vedblev
dette som dødt sprog og med den ældre litteratur som
forbillede at være kirkens og de lærdes sprog, ikke alene
indenfor det gamle Romerrige, men efterhaanden ogsaa
i det meste af den civiliserede verden indtil ned mod
den nyere tid, hvorved 1. har faaet en uberegnelig
indflydelse paa alle moderne kultursprog. — Ved 1. forstaaes
i alm. den klassisk-latinske sprogform. Som led af de
indoeuropæiske sprog har det i det hele samme
sprogbygning som disse. Substantiverne har en rig og
indviklet bøining med seks forskjellige kasus. Verberne bøies
i aktiv og passiv og indenfor disse igjen i forskjellige
maader og tider med vel adskilte endelser for de enkelte
personer. Man antog tidligere, at 1. var særlig
nær-beslegtet med græsk gjennem en opr. italo-græsk enhed.
Dette er ikke tilfældet. Derimod har 1. optaget en mængde
ord fra græsk til forskjellige tider, ligesom ogsaa
ord-føiningen paa mange punkter er græsk paavirket. Ogsaa
andre sprog, som 1. har været i berøring med, har
paavirket den i forskjellig grad, saaledes keltisk, etruskisk
og de med 1. beslegtede italiske sprog (ord som lapus,
elv, hos, ko, er samnitiske ord). [Litt.: Madvig, «Latinsk
sproglære»; Walde, «Lateinisches etymologisches
Wörterbuch»; Sommer, «Handbuch der lateinischen Laut- und
Formenlehre».]

Latinerne boede opr. kun i en mindre del af det
senere Latium (s. d.), samlet om Albanerbjerget. De
var formodentlig som de andre italiske folk (s d.)
indvandret fra nord og synes indenfor indoeuropæerne at
have staaet kelterne nærmere end grækerne. Ved den
historiske tids begyndelse boede de i byer, hvoraf ca.
30 dannede det latinske forbund med fælles fester og
forsamlinger; hovedet var Alba Longa. Efter anlæggelsen
af Rom gik ledelsen over til dette, der dog aldrig eg.
optoges i forbundet, langvarige brydninger førte tilsidst
til den latinske krig 340—338 f. Kr., hvorefter Roms
overherredømme var fastslaaet. Dog beholdt 1. en
begunstiget stilling i Romerstaten, og da de aar 90 f. Kr.
opnaaede fuld borgerret, blev den saakaldte latinske
borgerret skjænket til enkelte andre som et
overgangs-led til den romerske.

Latïnerseil, trapezformede seil, der hovedsagelig
bruges i Middelhavet paa aabne eller halvdækkede fartøier.

Latïngymnâsium, se Gymnasium.

Latïni,_Br unetto, se Brunetto Latin i.

Latinitet. 1. Latinsk sprog, latinsk stil. — 2. Den
statsretslige stilling, som en latiner (s. d.) indtog i den gamle
romerske republik.

Latinske bogstaver, alm.benævnelse paa antikva(s.d.),
modsat fraktur; i haandskrift betegner 1. b. de runde
bogstaver, som nu er gjængs i de fleste lande, modsat
gotiske bogstaver, der endnu bruges i Tyskland (se
Gotisk skrift\

Latinske folk, betegnelse for de romanske folk (s.d.).

Latinske forbund, se Latinerne.

Latinske keiserdømme oprettedes 1204 i
Konstantinopel under det fjerde korstog af venetianerne og de
franske riddere. Keiserne, Balduin af Flandern, Henrik,
Peter af Gourtenay og Balduin II, havde liden magt over
de mange nydannede vasalstater; hertil kom grækernes
had til erobrerne; 1261 gjorde et græsk-genuesisk
forbund ende paa det 1. k., og det byzantinske rige (s. d.)
gjenoprettedes.

Latinske kirke, d. s. s. den romerk-katolske kirke
(modsat den græske kirke).

Latinske myntkonvention kaldes den overenskomst,
som 23 dec. 1865 afsluttedes mellem Frankrige, Belgien,
Schweiz og Italien om gjensidig at anerkjende
hverandres penge udmyntet efter franc-systemet. 1868
til-traadte ogsaa Grækenland forbundet. L. m. er baseret
paa anvendelse af guldmyntfod med udprægning af
mynter til værdi 100, 50, 10 og 5 francs i guld- og
sølvstykker (efter værdiforholdet 15^ 2 : 1); mindre mynter
benyttes kun som skillemynt. Prisfaldet paa sølv 1873,
hvorved dette forhold forrykkedes, førte 1874 til nogen
begrænsning af den konventionsstaterne tillagte ret til
sølvudmyntning og 1878 ved fornyelsen af den i 1880
udløbende termin til ophævelsen af den frie adgang til at
udmynte sølv. Uden at tilhøre forbundet har Spanien,
Rumænien, Serbien, Bulgarien, Finland og nogle
sydamerikanske stater indrettet sit pengevæsen paa samme
grundlag som i den 1. m.s lande. Da den skandinaviske
myntunion oprettedes, var det bragt paa bane, at Norge,
Sverige og Danmark i overensstemmelse med den 1. m.
skulde indføre franc en som myntenhed. Denne tanke
er 1910 paany bragt paa bane i Sverige, særlig med den
begrundelse, at dette vilde være et betydningsfuldt skridt
i retning af indførelsen af franc’en som fælles eller
international mynt for den hele kulturverden. Denne
tanke synes at have fremtiden for sig. [Litt.: Willis:
«History of the Latin monetary union (Chicago 1901).]

Latinsk Htteratur er navnet for den paa latin skrevne
litteratur; dette navn er bedre end «romersk litteratur»,
forsaavidt som den 1. 1. i indhold og form væsentlig er
græsk præget, kun sproget er latin. Her behandles kun
den 1. 1. til omkr. 568 e. Kr. (med udelukkelse af den
kristelige litteratur). Denne litteratur har i
verdenskulturen en fremragende rolle: i den er oldtidskulturen
gaaet over i middelalderen og den nyere tid; det latinske
sprog var længe (til slutn. af 18 aarh.) de lærdes
fællessprog, og de moderne litteraturer viser i form og indhold
sterk paavirkning af den 1. 1. Den romerske
nationalkarakter var nøgtern og praktisk. Romerne var et
haardført og nøisomt bondefolk, dygtige krigere, baade
som menige og som førere, energiske handelsmænd,
veltalende (med hang til det spydige) og sterkt juridisk
begavede. I modsætning til grækernes mangesidige
kunstneriske anlæg giver denne nationalkarakter ikke
anledning til nogen blomstrende litteratur. I den 1. l.s
forhistorie (d. e. tiden før 240 f. Kr.) var der visse tilløb
til en litteratur: Sange til gudsdyrkelsen (i saturniske
vers) og historiske og juridiske optegnelser (12 tavlers
love, legis actiones, se Flavius); om en enkelt
personlighed, Appius Claudius, ved vi lidet. Men først fra

rescue @ frelse, redde,
research (e) undersøgelse,
forskning; efterforske, udforske; aUer
søge; undersøge paa ny.

reseat (ê) atter sætte, anbringe,
réseau (f) m, net, garn.
resection (e), résection (f) f,
udskjæring, bortskj æring.

reseda — ® Reseda, Resede f
— (e) mignonette ~ (g réséda f.

resell @ sælge igjen,
resemblance (e) lighed,
resemble @ ligne,
resent @ harmes over, optage
ilde; straffe, hevne.

resentment (e) krænket følelse,
harme; nag.

réséquer (f) skjære bort.
reservation réservation
(f) f, forbehold.

reservatory @ gjemmested.

reserve — (î) Reserve f - @
reserve — ® réserve f.

reserve (e), réserve d) f,
reserve, forbehold; tilbageïioîdenhed,
forsigtighed; fe’, ogs. gjemme, spare;
forbeholde (sig).

reserved @ tilbageholden,
forsigtig.

reservedness (e)
tilbageholdenhed, forsigtighed.

reservefond - ® Reservefonds
pl - (e) reserve fund - (f) fonds
(m) de réserve.

reservelæge — (t) Reservearzt
m - @ assistant physician — (î)
chef (m) de clinique, (mil.)
sous-aide m.

reserveofficer — ® Reserve-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free