Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinerne ... - Ordbøgerne: R - rescue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
réserver—residual
11
Latinskole
12
240 f. Kr. daterer man den 1. I., da Livius Andronicus,
den 1. l.s fader, fik opført sin første bearbeidelse af et
græsk drama. Med Syd-Italiens og Siciliens erobring
kom romerne langt sterkere end før under græsk
paa-virkning, og «det erobrede Grækenland erobrede den
vilde seierherre (romerne) og lærte det uciviliserede
Latium kunst». Endnu kraftigere blev paavirkningen, da
romerne i 2 aarh. f. Kr. tillige erobrede det egentlige
Grækenland. Den 1. l.s historie deler man alm. i følgende
afsnit: 1. den arkaiske periode 240—^80 f, Kr.;
2. guldalderen 80 f. Kr.—14 e. Kr.; 3. sølvalderen
14—120 e. Kr.; 4. litteraturens uddøen 120—568
e. Kr. (om de enkelte forfattere henvises til de særlige
artikler). — 1. 240—80 f. Kr. Først udvikler sig
be-arbeidelserne af græske tragedier og komedier (Livius
Andronicus, Gn. Nævius,T. Maccius Plautus (20 bearbeidede
græske komedier bevaret), Q. Ennius, P. Terentius Afer
(6 bearbeidede græske komedier), og den episke poesi
(Nævius og Ennius, der i sine «Annales» paa heksametre
skaber et nationalepos). Alle de nævnte forfattere maa
kjæmpe med det endnu ikke kunstnerisk udarbeidede
sprog, og deres versbygning er klodset; de er
gjennem-gaaende ikke-romere; delvis frigivne, altsaa socialt uden
anseelse. Litterær virksomheds anseelse stiger imidlertid,
efterhaanden som flere og flere stormænd faar øiet op
for den græske kulturs værd, men slig virksomhed var
dog for en fornem mand kun «fritidssyssel». — Af særlig
betydning er de bevarede komedier af Plautus og Terentius,
hvorigjennem vi lærer deres forbillede, den omtrent tabte
attiske nyere komedie, at kjende og faar et indblik i
dagligt liv dels i græske dels i romerske familier
(skuepladsen er altid en græsk by, men mange italienske træk
har oversætterne tilføiet). Denne latinske komedie har
atter paavirket Molière og Holberg. — Enkelte digtere
skrev originale dramaer om romerske emner (intet
bevaret). Som en særlig romersk digtart optræder satiren
med G. Lucilius, der skarpt angreb baade politiske og
litterære forhold og samfundsforhold. — Den latinske
historieskrivning indledes (efter nogle græsk skrivende
forgjængere) af Cato med en Italiens historie, ligesom
han ogsaa paa andre omraader var virksom; han
repræsenterer modstanden mod den fremtrængende græske
indflydelse (uden varig virkning). Mod slutningen af
perioden fulgte en række bredt og fantastisk skrivende
annalister («aarbogsforfattere»). Flere betydelige talere
(M. Antonius, L. Grassus) og retslærde (P. og Q. Mucins
Scævola) optraadte. — 2. a) 80—43 f. Kr., «Ciceros tid».
Den græske dannelse var ganske overvældende: unge
fornemme romere studerede i Grækenland retorik og
filosofi, og talrige græske digtere, filosofer og retorer
bosatte sig i Rom. I litteraturen var prosaen den
fremherskende, og den latinske prosastil udvikledes til en
senere aldrig naaet fuldkommenhed særlig af M. Tullius
Cicero baade som praktisk taler og teoretisk dyrker af
talekunsten og i behandlingen (efter græske forbilleder)
af en række filosofiske spørsmaal (for middelalderen en
hovedkilde til filosofisk viden); ved Cicero blev det
latinske sprog uddannet til en saadan smidighed, at det
i aarhundreder kunde benyttes til alskens videnskabelig
fremstilling. Historikere: G. Julius Cæsar, Cornelius
Nepos og C. Sallustius Crispus; den mangesidig virksomme
offizier m — (e) supernumerary
(officer) ; officer not in constant pay;
officer of the royal naval reserve —
® officier (m) de (la) réserve.
réserver (^ forbeholde,
reservere; holde tilbage; lægge
tilside; ^emme, spare (op).
reservere — (t) reservieren,
vorbehalten — @ reserve — (f)
réserver.
reservetropper — (t)
Reservetruppen pi — (g) reserve forces —
® (troupes (f pl) de) réserve.
Reservist (t) m, reservesoldat,
réserviste ® m,
landeverns-mand.
reservoir — ® Reservoir n —
(e) reservoir, basin — ® réservoir m.
resetter @ en som huser en
forbryder; hæler.
filolog, antikvar, historiker og digter (satirer) M. Terentius
Varro. — Poesien repræsenteredes af T. Lucretius Cams
med hans for kjendskabet til Epikurs lære meget vigtige
digt om naturen og G. Valerius Catullus, den 1. l.s største
lyriker, der fra efterligning af alexandrinsk poesi
arbeidede sig frem til selvstændighed. — b) 43 f. Kr.—14
e. Kr., Augustus’ tid. Monarkiets indførelse skabte ro,
men svækkede friheden, hvorved baade veltalenhed og
historieskrivning led (derimod breder retoriken sig overalt).
Poesien blomstrede under beskyttelse af stormænd, ikke
mindst magthaverne (Augustus, Mæcenas). Verker
offentliggjøres ved oplæsning for interesserede tilhørere, der
grundes biblioteker, men poeiien taler ikke til folket,
kun til en snæver kreds af høitdannede. Den latinske
poesi opnaar sin fuldendte form med P. Vergilius Maro
(nationalepos «Æneiden») og Q. Horatius Flaccus (satirer
og satiriske betragtninger over liv og kunst samt lyriske
digte) og elegikerne Tibullus, Propertius og Ovidius. —
To historikere skrev dengang, Pompeius Trogus (en
verdenshistorie) og T. Livius (en sterkt retorisk farvet
Roms historie). — 3. 14—120 e. Kr. I sølvalderen er
monarkiets følger for litteraturen endnu fordærveligere:
større ufrihed, smiger, hykleri og unatur træder ofte
istedetfor ærlighed og jevnhed i sprog og fremstilling.
Provinserne, især Spanien, stiller en række af de
betydeligere forfattere, men Rom er dog litteraturens
midtpunkt. Historikere: Velleius Paterculus, Valerius
Maximus, Q. Curtius Rufus og den eneste fremragende
P. Cornelius Tacitus samt paa overgangen til næste
periode C. Svetonius Tranquillus; filosofen L. Annæus
Seneca (betydningsfuld for eftertiden ogsaa som forfatter
af læsedramaer, delvis forbilleder for Corneille og Racine),
naturforskeren G. Plinius d. æ.; et levende tidsbillede
giver Petronius’ roman. Digtere: Phædrus (forbillede
for senere fabeldigtning), M. Annæus Lucanus, Valerius
Flaccus og de to satirikere A, Persius og D. Junius
Juvenalis. — M. Fabius Quinctilianus og den yngre
Plinius søgte, men forgjæves, at vedligeholde en kunstig
efterligning af Ciceros stil. — 4. 120—568 e. Kr. Keiserne
tog sig ikke mere af litteraturen, som sygnede helt hen,
samtidig med det indre og ydre forfald af Romerriget,
medens den græske litteratur i Østen oplevede en
efter-blomstring. Nævnes kan fra 2 aarh. en række forfattere,
der efterlignede den arkaiske periodes mænd (Ennius,
Cato), særlig Fronto, Gellius og Apuleius. Digterne
Ausonius (4 aarh.) og Claudianus (omkr. 400). Den sidste
betydelige historiker var Ammianus Marcellinus (f. græker,
skrev latin; d. ca. 400). Kun retsvidenskaben blomstrede
endnu: Gaius (omkr. 150), Papinianus (omkr. 200) o. fl ,
indtil Justinianus kodificerede lovene («Corpus juris»). —
[Litt.: B. Dahl, «Latinsk litteraturhistorie» (Kra. 1889);
L. B. Stenersen, «Udsigt over den romerske satires
forskjellige arter og deres oprindelse» (Kra. 1887).]
Latinskole, ogsaa kaldt lærd skole, er en høiere
skole med latin, i almindelighed ogsaa græsk, som
hovedfag, som forbereder for universitetet. Den er oprindelig
fremgaaet af humanismen og har formet sig til to
for-øvrigt nærbeslegtede hovedarter, den protestantiske,
grundlagt af Melanchton og Johann Sturm, og i de katolske
lande jesuiterskolen. Undervisningen var koncentreret
om latin, som ikke alene blev læst og skrevet, men
reship (e) atter udskibe,
reside @ opholde sig; ligge;
have sit sæde.
residence (g), résidence (f) f,
opholdssted, bolig; residens(stad).
Resident (t) m, resident
résident ® (m), hjembygding;
(minister)resident; (§ & ® ogs.
bosat.
residentiary © bosat,
residerende (prest).
Residenz ® f, residens.
Rezidenzler ® m, indbygger
i en residens.
residere — ® residieren — @
reside — (f) résider.
résidu ® m, bundfald,
residual (e) tiloversbleven,
resterende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
