Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauragais ... - Ordbøgerne: R - responsions ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Lau ragais—Lau rent
22
respo tisions—resserrer
Lauragais [låragæ], landskab i Frankrige i det
tidligere Languedoc, paa vandskillet mellem Atlanterhavet og
Middelhavet. Hovedstad Villefranche.
Laurahütte, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt
Oppeln, Schlesien; 16588 indb. (1909). L. har evangelisk
og katolsk kirke, jernverk med 6 høiovne, valseverk,
cementfabrik, teglverker, kulgruber og kjedelfabriker.
Lauräna, Francesco, billedhugger og medaljør, f.
i Dalmatien, virksom i anden halvdel af det 15 aarh.
Han arbeidede ved forskjellige hoffer i Italien og var fra
1478 til 1490 knyttet til huset Anjou i Syd-Frankrige.
Flere verker af ham, relieffer og madonnastatuer, findes
i Palermo; i Avignon findes hans relief «Kalvariebjerget».
Han har ogsaa udført flere mausoléer, saaledes over
Karl IV_(i katedralen i Le Mans).
Lauräna, Luciano da, italiensk bygmester fra det
15 aarh., Bramantes lærer. Et af hans betydeligste arbeider
er det hertugelige palads i Urbino, som blev paabegyndt
efter hans planer. Med ham regner man at
høi-renais-sancen begynder.
Laurbærfamilien, frikronet tofrøbladet plantefamilie,
bestaaende af trær eller buske med hele, ofte læderagtige
blade og bærfrugter. 900 arter væsentlig i tropiske egne.
Paa grund af sin rigdom paa æteriske oljer har mange
arter faaet anvendelse som krydderplanter. Herhen hører
saaledes kaneltrærne, dicypellium og laurbærslegten,
denne sidste omfatter kun to arter (se La ur bær træet).
Laurbærkrans benyttedes i oldtiden som seierstrofæ,
f. eks. ved de delfiske lege, i Rom ved seierherrens
triumftog, af presterne ved store ofringer o. 1. I middelalderen
og i nyere tid særlig udmerkelselsestegn for kunstnere
og videnskabsmænd. Tidligere blev 1. afpasset til at
bæres om panden; i moderne tid er den ofte betydelig
større. (Jfr. Krans, Krone.)
Laurbærolje erholdes ved udpresning af frugterne af
laurus nobilis, lauraceæ, et træ, som hører hjemme i
Middelhavslandene. L. er grøn (skyldes klorofyl),
salveagtig, kornet og lugter af laurbær. L. anvendes
populært som indgnidnings- og
massagemiddel ved kontusioner,
forstrækninger og koliksmerter.
Laurbærtræet (laurus
nobilis), et 5—20 m. høit træ eller
stor busk af laurbærfamilien.
De lancetformede, i randen svagt
bølgede, ca. 10 cm. lange blade
er læderagtige, paa oversiden
glinsende, under matte, af en
sterk aromatisk lugt.
Blomsterne er uanselige, gulagtige og
sidder flere sammen i
bladhjørnerne. Frugten er et egformet
ca. 1 cm. stort blaasort bær med
et frø. Bladene og bærene bruges
som krydderi, af de sidste, der
tillige er officinelle, presses
laurbærolje. L. er udbredt i
Mid-delhavsegnene, det dyrkes som
prydplante og anvendes som
saadan især til dekoration foran
restaurationer, i trappeopgange
o. lign. 1 Grækenland var 1. helliget Apollon og derfor
meget anseet. Den anden art, Z. canariensis, vokser paa
de Kanariske øer og Madeira, hvor det tildels er
skog-dannende.
Laurdali^t er en nefelinsyenit (s. d.), der er udbredt
mellem Laugendalen og Farrisvandet. Den bestaar af
feldspat (natronortoklas og natronmikroklin) med
rombe-formigt tversnit, nefelin, biotit, diopsidagtig pyroksen ;
underordnede bestanddele er olivin, titanit, magnetit
samt en del sjeldne mineraler, som gjerne optræder paa
pegmatitgange.
Laureätus (lat.), laurbærkranset, særlig i
forbindelsen poêta 1., den laurbærkransede digter (i England
i tidligere tid en lønnet stilling ved hoffet, nu en
ærestitel for en af landets betydeligste digtere).
Lauremberg, Johann (H a n s) W i 11 u m s e n (1590
— 1658), t.-d. videnskabsmand og digter, indkaldtes 1623
af Kristian IV fra Rostock til det nyoprettede Sorø
akademi, hvor han docerede naturfagene. L.s digteriske
produktion omfatter satirer og komedier. 1636 kom
hans første satire paa latin; derimod er hans bedst
kjendte arbeide skrevet paa plattysk: «Veer Schertz
Gedichte» (1652), der umiddelbart efter oversattes paa
dansk. Disse digte, hvis løier undertiden bliver plumpe,
viser L. som en mand med gammeldagse meninger. Hans
komedier var leilighedsdigtninge ved hoffester. [Litt. : L.
Daae, «Om humanisten og satirikeren J. L.» (Kra. 1884).]
Laureng, Theodor (1879—), n. maler, tilhører det
kuld af yngre impressionister, som har modtaget
af-gjørende indtryk af Edv. Munchs kunst. Hans
landskaber, som ikke kan frakjendes en vis flygtighed, er i
besiddelse af en frisk og kraftig malerisk virkning.
Laurens/"ZårnJ, Jean Paul (1838—), fransk
historiemaler. Ved sit motivvalg knytter han sig nærmest til
Delaroche; han søger i sin kunst særlig at vække
uhyggestemning og skildrer derfor med forkjærlighed dødsscener,
drab o. 1. Til hans bedste billeder hører «Robert den
frommes ekskommunikation» (1875, i Luxembourgmuseet)
og «Den østerrigske generalstab viser Marceaus lig sin
hyldest» (1877). L. har ogsaa udført større dekorative
arbeider i Hôtel de ville i Paris, i Toulouses capitole
etc. Mindst betydelige er hans religiøse billeder og hans
illustrationer. Hans selvportræt findes i Uffizierne i Florens.
[Litt. : Julius Lange,«J.P.L.og ligbillederne» i «Billedkunst».]
Laurens [lå’rdns], John (1756—82), nordamer,
frihedshelt, søn af Henry L. (1724—92), forkjæmper for
koloniernes uafhængighed, 1777—78 unionskongressens
præsident); deltog med glimrende tapperhed i
uafhængighedskrigen («revolutionens Bayard») som Washingtons
sekretær og stabsofficer. 1780 sendt til hoffet i Paris for
at faa hjælp mod England. Faldt ved Gombatee Ferry.
Laurens [lårå’], Jules Joseph Augustin (1825
—1901), fransk maler, litograf og kobberstikker. Fra
hans mange reiser skriver sig en mængde
landskabsbilleder. Han har raderet og litograferet efter flere af
de moderne franske malere.
Laurent [låra’], Auguste (1807—53), berømt fr.
kemiker, en tid prof. i kemi i Bordeaux, ved sin død
mynt-guardein i Paris. L. har særlig gjort sig fortjent ved
videnskabelig at studere den saakaldte substitution (s. d.) i den
organiske kemi; ved bl. a. at undersøge de stoffe, som
Blomstrende gren af
laurbærtræet (laurus nobilis)
og moden frugt.
responsions (e) pi,
andeneksamen (i Oxford).
responsive (e) istand
(tilbøie-lig) til at svare; (til)svarende ;
sympatisk.
ressac ® m, brænding,
dragsug.
ressaigner ® bløde igjen;
aarelade paa ny.
ressaisir (?): se r. de gribe,
bemægtige sig igjen, se r. fatte
sig.
ressasser ® sigte (mel o. 1.)
paa ny; gjennemgaa, undersøge
igjen; kjøre paa med, tygge drøv
paa.
ressaut ® m, fremspring;
ujevnhed; (tanke)sprang.
ressauter (f) springe igjen,
tilbage (over noget); springe (rage) frem.
resseller ® sadle om, sadle
paa ny.
ressemblance (f) f, ligtied.
ressembler (f) ligne, være lig.
ressemelage (f) m, halvsaallng.
ressemeler halvsaale.
ressenti ® kraftig, skarp,
ressentiment (î) m, følelse;
mindelse, eftersmag ; harme,
bitterhed, nag.
ressentir (?) (faa at) føle;
merke; nære (uvilje); bære spor
(præg) af; smage af.
resserre (^ f, pulterkammer,
resserré ® trang, smal.
resserrement ® m,
indsnævring, -snøring; sammensnøring,
-trækning.
resserrer ® lukke, laase ind(e);
binde, knytte fastere; snævre (snøre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
