Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurvikit ... - Ordbøgerne: R - restance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lautern—Lav
28
rester-restore
Lautern, se Kaiserslautern.
Lautrec [låtræk], Odet de Foix, vicomte af (1485
—1528), fr. hærfører under Ludvig XII og Frans I. 1516
fik han overkommandoen over den franske hær i Italien
og blev generalguvernør over Milano. Hans haardhed og
griskhed bragte indbyggerne til opstand, og han maatte
drage bort 1521. Hans søster, der var Frans I’s
elskerinde, sikrede ham imidlertid kongens vedvarende gunst.
Han deltog i slaget ved Pavia 1525. 1527 fik han atter
overkommandoen i Italien og havde en tid held med sig
mod keiser Karl V’s tropper, drog frem mod Neapel,
men døde af pest.
Lauttein kaldtes den stænkekvast, som vore hedenske
forfædre benyttede i sine hov (s. d.) til at stænke
offerdyrets blod paa gudebillederne og deltagerne i offeret;
1. minder saaledes meget om vievandskosten i den
kristne kultus.
Lauvaasen, smukt beliggende høifjeldssanatorium i
de gudbrandsdalske vestfjelde, Søndre Fron herred. Fra
L., der ligger i en lavstammet, vestheldende birkeli, er
der vakker udsigt mod den østlige del af Jotunheimen.
Fra Hundorp station fører meget god kjørevei over Tofte
sanatorium til L., der ogsaa staar i kjøreveisforbindelse
med Vestre Gausdal.
Lauzanne de Vaux-Roussel [låza’n-dd-vå-rusæl],
Augustin Théodore (1805—77), fr.
lystspilforfatter, debuterede 1830 med «Harnali, ou La
contrainte par cor», en parodi paa Victor Hugos «Hernani»,
og skrev siden, for det meste sammen med sin
svigerfader Duvert, over hundrede lystige stykker (udvalg i
«Théâtre choisi de F. A. Duveit» ved Fr. Sarcey).
hRUZlxn [låzø’], Antoine Nompar de Goumont,
hertug af (1633—1723), en fattig adelsmand fra Gascogne,
styg og næsten dvergagtig af vekst, fuldkommen uvidende,
men sprudlende vittig og livfuld, ærgjerrig og intrigant,
en virtuos i hofmandskunst. Vandt Ludvig XIV’s yndest
og blev den halvgamle hertuginde af Montpensiers («den
store mademoiselle») elsker. Faldt i unaade 1671 og
tilbragte fem aar i fængsel. Efter et ophold ved det
engelske hof vendte han tilbage til Versailles, men
gjen-vandt ikke sin gamle stilling. Blev 1692 hertug. [Litt.:
Kristine Holsen, «La grande mademoiselle, en fransk
prinsesse» (Kra. 1908).]
Lauzun [låzø’], Armand Louis Biron, hertug af,
se Bir on.
Lav (lichenes), en klasse sporeplanter, hvis tallus er
af en meget eiendommelig beskaffenhed, idet det er
sammensat af to organismer, som tilhører vidt
forskjellige plantegrupper, af en sop og en alge. Soppen danner
det egentlige tallus, mens algen findes i dettes indre.
Anatomisk bestaar l.s tallus oftest af et løst
marv-lag, opbygget af grenede sophyfer, og en ydre, fastere
bark af tæt sammenslyngede hyfer. Paa grænsen mellem
disse to lag er det de sedvanlig kugleformede algeceller
(«gonidier») er indleiret, spredt eller samlet i grupper
eller kjeder; de er oftest grønalger, sjelden, som hos
collema, blaagrønne alger. Tallus er ved rodlignende
traade fastvokset til underlaget. Mellem soppen og algen
bestaar der et gjensidigt nytteforhold. Soppen besørger
optagelsen af vand med mineralske bestanddele, hvilke
kommer algen tilgode; denne assimilerer luftens kulsyre
ved hjælp af sit bladgrønt og
forsyner saaledes ogsaa soppen med
organisk næring. Af de to
organismer, som tilsammen danner 1.,
er det kun soppen, som kan
frembringe formeringsorganer. L.s tallus
kan optræde under meget forskjellige
former, som dog kan sammenfattes
under følgende tre grupper: Det
buskformede tallus er mer eller
mindre grenet, trindt, uden
fremtrædende forskjel paa over- og
underside; det bladformede er derimod
fladt, lappet eller fliget, ofte ved
heftetraade fæstet til underlaget paa
et eller flere punkter; det
skorpeformede tallus er med hele sin
underside vokset fast til underlaget.
L. bliver oftest i tør tilstand sprød,
medens den er blød og bøielig, naar
den er fugtig. L. formerer sig paa
forskjellig vis. Den simpleste maade,
som er almindelig f. eks. hos
rens-dyr-1., er, at dele af tallus løsner
og føres bort af vinden til andre
steder, hvor de fæster sig og vokser
ud til nye individer. En anden
maade er formering ved so r edier;
disse viser sig som hvidgrønne
pul-verlignende masser paa overfladen
af tallus; de bestaar af gonidier, tæt
omspundet af hyfer ; de er lette og
spredes ved vinden ; under gunstige
vilkaar udvikler de sig til 1. Endelig
sker formeringen ogsaa ved sporer,
der kan være konidier, ascussporer
eller meget sjelden og kun hos
tropiske 1. basidiesporer. L. kan
efter sporernes natur inddeles i ascolichenes, hvortil
hovedmassen af 1. hører, og basidiolichenes. De første
omfatter de to grupper discolichenes, hvis frugtlegemer
er skive- eller skaalformede aabne apothecier {ap i
figuren) og pijrenoUchenes, hvor frugterne er
krukkefor-mede perithecier. L. vokser i regelen, sammenlignet
med soppene, meget langsomt; flere, især de
skorpeformede, vokser i randen og kom^mer derfor til at danne
Rensdyrlav
rester ® være (blive) til rest,
i behold; (for)blive (tilbage); blive
staaende, liggende.
restere — ® restieren, übrig
sein — @ be left (be still due)
-(Î) rester; manquer, être encore dû.
restiff @ se restive,
restiform @ rebformig.
restituable ® som skal (kan)
gives tilbage; erstattelig.
restituer (f) gjenfremstille,
-opføre; restaurere; udfylde; give
(betale) tilbage; erstatte, refundere.
restituere — (t) restituieren;
wiederherstellen - © restore (to
health) - (f) restituer; rétablir,
guérir.
restituieren (t) restituere,
erstatte; istandsætte; helbrede.
restitution (e) & (^ f
(gien)op-rettelse ; tilbagelevering ; erstatning,
restive @ sta; strid,
restless (g urolig; rastløs;
søvnløs.
restoplag — (t) Restbestand m
~ (e) remainder — (f) reste m.
restorable © som lader sig
reparere (restaurere, fornye);
op-oprettelig; helbredelig.
restoration © gjenoprettelse;
restauraUon; istandsættelse;
gjen-indsættelse ; tilbageleverelse ;
helbredelse.
restorative © styrkende,
forfriskende, gienoplivende (middel).
restore © sætte istand ;
restaurere; gjenoprette; udføre, indsætte
igjen; tilbagegive; erstatte;
helbrede; atter lagre (magasinere).
Tversnit af tallus og
apothecium af islandsk
lav. a asci, m
marvlag, g gonidier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
