Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavendelolje ... - Ordbøgerne: R - ret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Lave’ndelolje—La Villemarqué
34
Syd-Europa. Paa grund af sin vellugt dyrkes den ofte,
den indeholder en æterisk olje, l.-olje. L. anvendes
sammen med andre aromatiske plantedele til «fordelende
urter» (species resolventes). Urterne syes ind i en
lærreds-pose, «krydderpose», og anvendes som husraad mod
smerter af forskjellig art.
Lave^ndelolje kaldes den æteriske olje, som
fremstilles af blomsterne eller den blomstrende top af
lavan-dula vera, labiatæ, og som benyttes meget i
parfumerierne og en del i farmacien paa grund af sin milde og
behagelige lugt.
haverSLU [lavdrâ’J, Charles Louis Alphonse (1845—)
fr. læge; reiste 1878 til Alger, hvor han studerede
sumpfeberen. 1884—94 prof. i militærhygiene ved Val-de-Grâce,
derefter chef de service honoraire ved Institut Pasteur.
1907 fik han Nobelprisen for sine studier over de af
protozoer fremkaldte sygdomme. Foruden en del
analytiske og kritiske undersøgelser tillige arbeider inden
patologien, den eksperimentelle patologi, kliniken, hygienen.
Lavere en tegning vil sige at lægge den over eller
skyggelægge den med tusch eller anden vandfarve
(laveret tegQing). L. kan ogsaa bruges om at vaske farven
af en tegning.
Lavere (sjøudtr.), krydse frem og tilbage.
Lavergne [laværn], Louis Léonce de (1809—80),
fr. forfatter, litteraturhistorisk professor i Montpellier
1838; blev departementsembedsmand og deputeret trak
sig efter februarrevolutionen tilbage fra politiken,
studerede landbrug og statsøkonomi, skrev med sukces i
«Revue des deux mondes», «Journal des économistes»
og «Le correspondant». I 1871 var han medlem af
nationalforsamlingen og gik over til republiken ; fra
1875 senator. Af hans vigtigere verker nævnes de om
engelsk, skotsk, irsk og fransk landøkonomi (overs, paa
dansk), endvidere «Les économistes français du XVIIIe
siècle».
Lavery [lévdri], John (1856—), eng. maler. Hans
hovedvirksomhed falder i Skotland, idet han er en af
de ledende mænd blandt «Boys of Glasgow». Baade i
sine portræter og i sine landskaber viser han sig som
en fremtrædende moderne kolorist, der især bevæger sig
i en enkel, dæmpet farveskala.
Laves, Georg Ludwig Friedrich (1789—1864),
t. arkitekt, der virkede i Hannover, hvor han ved siden
af talrige privatbygninger har opført residenspalæet,
paradepladsen, Waterloo-søilen og det nye skuespilhus.
Opfandt en bygningskonstruktion i jern og træ, der
bærer hans navn.
Lavest og affutage (s. d.) bruges meget om hinanden
som benævnelse paa skytsunderlag, dog betegner lavet
nu som regel underlag paa hjul for mobilt skyts, felt-,
bjerg- og positionskanoner. Fra lavetakselen med
hjulene er lavetten forlænget bagud i lavetsvandsen, der
har et prodsøie, hvormed den for kjøring indhegtes paa
(paaprodses) forstillingens prodskrog. Ældre lavetter
var af det stive system og rekylerede efter hvert skud,
hvorefter de maatte bringes frem igjen ved haandkraft.
Senere blev lavetsvandsen forsynet med en fjærspade, der
betydelig indskrænkede rekylen og førte lavetten frem
igjen. De fleste moderne lavetter staar selv stille under
skuddet og tillader skytsrøret at rekylere, hvorefter det
ret—retardatai re
føres frem igjen ved frembringerfjære eller komprimeret
luft (rørrekylsystemet). (Se Skyts.)
Lave øer, se Tuamotuøerne.
Lavigerie [lavizdri’], Charles Martial Allemand
(1825—92), fr. kardinal. Reiste i Orienten, blev 1867
erkebiskop af Algeriet. Som saadan ledede han med
pater Joseph Girard et stort missionsarbeide i Afrika.
L.s «hvide fædre» naaede til Sudan, Mosambike og
Madagaskar. Kardinal 1882. L. fik opført en domkirke i
det gi. Karthago 1890. Han modarbeidede virksomt det
afrikanske slaveri. Ved en fest for den franske eskadre
1890 udtalte han sig med pavens billigelse for en
tilslutning «uden bagtanke» til republiken.
La Vigne [lavi’n], Andrien de (1457—27), fr.
digter, fulgte Karl VIII paa Neapeltoget, som han
skildrede i vers blandet med prosa. Skrev et uhyre
«mysterium» om den hellige Martin, en «Farce du Meunier»
og en «Moralité de l’Aveugle et du Boiteux», desuden
mindre digte, saaledes en sonet paa lombardisk.
Lavik, Andreas Johannesen (1854—), n.
indremissionær. Født i Hosanger, begyndte 1877 at reise om
som lægprædikant, bosatte sig siden i Kvinnherred, hvor
han i otte aar var ordfører, og repræsenterede Søndre
Bergenhus paa stortinget 1889—91. Ved oprettelsen af
det Vestlandske indremissionsforbund (se
Indremission) ansattes han som dettes sekretær og som redaktør
af «Sambaandet». 1908 beskikkedes han som medlem af
den da nedsatte kirkekommission.
Lavik, Dore (1863—1908), n. skuespiller og
teaterleder. Som skuespiller havde han meget at kjæmpe
med; størst betydning har han havt som leder af
forskjellige teaterselskaber. Hans største teaterforetagende
var Sekondteatret i Kra., som han i 1899 startede sammen
med sin hustru, skuespillerinden fru Levy (s. d.).
Lavik, Johannes (1856—), n. journalist, blev cand.
mag. 1886, drev 1888—90 sammen med Paul Bergh en
studenterfabrik paa Voss og gik derefter helt over til
journalistisk virksomhed, først som redaktionssekretær i
«Bergens tidende», siden 1905 som redaktør af «Gula
tidend» i Bergen. L. har altid været ivrig radikal politiker,
forkjæmper for maalsagen og sterkt teaterinteresseret.
Lavik, herred i Nordre Bergenhus amt, i den ytre
del af Sognefjorden, 239.63 km.^ med 1182 indb.; 4.9 pr.
km.’^ Herredet, der svarer til L. sogn af L. prestegjeld,
ligger for den væsentlige del paa nordsiden af
Sognefjorden. Kysten er steil og giver kun faa steder, som
ved L. kirkebygd og omkring Eikefjorden paa
Sognefjordens sydside, plads til dyrkning og bebyggelse. Fjeldene
er ikke synderlig høie (L.-saata i nord er 697 m.) og
har heller ikke de skarpe, vakre former som i Indre
Sogn. Der er mange, som regel ikke synderlig store
vande (Norevand er 2 3 km.^). Adskillig skog, væsentlig
løvskog. Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift
og akerbrug). Hjemmehavnegangene er ikke tilstrækkelige,
men der er bra fjeldbeiter. Fiskeriet, særlig laksefiske
riet, spiller en ikke uvæsentlig rolle; det gav i 1908 et
udbytte af 2800 kr. L. staar i dampskibsforbindelse med
Bergen. Antagen formue 1909 906 200 kr., indtægt 198 000 kr.
Faa oldfund.
La Villemarqué [lavilmarké], Théodore Hersart,
vicomte de (1815—95), fr. arkæolog og filolog, dyrkede
ret @ faa (lin); opbløde, rø(i)te
(hamp).
retable (g) & (f) m, altertavle,
rétablir ©gjenoprette;
istandsætte; helbrede.
rétablissement ® m,
gjenop-rettelse ; istandsættelse ; helbredelse.
retail @ sælge i smaat;
smaa-handel; haandsalg; detalj , smaa-,
i smaat.
retaille ® f, affald; lap.
retailler (f) beskjære; skjære
(til) igjen.
retain (e) (bDbeholde; tage i
sin tjeneste; engagere.
retainer @ person i en andens
tjeneste; klient; tilhænger.
retaining-fee ©
engagements-salær.
retaining-wall (e) støttemur.
retake @ tage igjen,
retaliate @ gjengi ælde, øve
gjengjæld.
retaliation @ gjengjæld(else).
retaliatory (e) giengiældende,
gjengjældelses-.
rétamage (f) m, (ny) fortinning.
rétamer (?) fortinne om (op),
rétameur (f) m, blikkenslager,
kjedelflikker.
retaper (î) pudse op; rakke til,
fare ilde med.
retard retarder ® (for)
sinke ; opsætte ; faa til at gaa
langsommere.
retard ® m, forsinkelse, op
hold; opsættelse, somleri.
retardataire (f) (m), efternøler;
(som staar) paa restancelisten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
