Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavendelolje ... - Ordbøgerne: R - ret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
retardateur—retfærdiggjøre
Bretagnes folkeminder og bretonsk sprog. Udgav 1840
«Barzaz-Breis, chants populaires de la Bretagne» (9 opl.
1892), 1842 «Contes populaires des anciens Bretons»,
1865 «Le grand mystère de Jésus, drame breton du
moyen-âge» o. fl. a. arbeider. Besørgede efter Gonidecs
død dennes «Dictionnaire français-breton» (1847—50).
Lavine, se Skred.
Lavinïa, datter af Latinus (s. d.); egtede Æneas.
Lavinium, by i Latium, ca. 23 km. s. f. Rom, efter
sagnet anlagt af Æneas og opkaldt efter Lavinia (s. d.).
Lavis, landsby i Tyrol, i Etschdalen ved Avisio, 238 m.
o. h.; 3329 indb. (1901). L. har silkeindustri, garverier
og dyrker vin.
Lavisse [lavis’], Ernest (1842—), fr. historiker.
1875 lærer ved École normale supérieure i Paris, 1888
prof. ved Sorbonnen, 1892 medlem af akademiet. Er
en af vor tids ypperste historikere. Har skrevet en række
arbeider vedrørende Tysklands (særlig Preussens) historie,
bl. a. «Trois empereurs», og har (sammen med Alfred
Rambaud) udgivet en ypperlig fremstilling af den alm.
verdenshistorie fra 390—1900, i 12 bd., skrevet af
forskjellige franske historikere, og hvori han selv har
skildret det romerske pavedømmes ældre historie. Ligeledes
er han udgiver af «Histoire de France», hvoraf hidtil er
udkommet 16 bd. (til 1774, skal gaa til 1789), og har
selv heri skildret Ludvig XIV’s tidsalder. Dette verk maa
betegnes som et af nutidens ypperste nationalhistoriske
samlingsverker. L.s store anseelse baade som
videnskabsmand, skribent og administrator har bl. a. givet sig
udslag i hans udnævnelse til direktør for École normale
supérieure og for «Revue de Paris». Hans
modernehumane personlighed fremtræder imidlertid klarest i de
taler, han hvert aar i aug. holder for skolebørnene i
den landsbyskole i Nouvion-en-Thiérache, hvor han selv
har gaaet som barn, og som altid straks offentliggjøres.
Lavkirke (mods. hø i kirke) kaldes den retning
indenfor den episkopale kirke, som søger at erstatte den
biskoppelige myndighed med menighedernes selvstyre.
havoisier [lavwaziéj, Antoine Laurent (1743—94),
berømt fr. kemiker, grundlæggeren af vor tids videnskabelige
kemi. L.s hovedfortjeneste er, at han i modsætning til
sin samtid tillagde vegtforholdene ved kemiske processer
en- væsentlig betydning. Derved førtes han til at fastslaa
ved eksperimenter, at et brændende stof tiltog i vegt,
hvoraf han sluttede, at det optog et nyt stof af luften,
medens samtidens kemikere paastod, at et brændende
legeme afgav et stof, flogiston (s. d.). Senere beviste han,
at den del af luften, som optages, er det af Priestley i
mellemtiden opdagede surstof. Dermed var den gamle
teori modbevist og grundlaget for vor tids kemi lagt.
L. paaviste videre, at en lignende proces foregaar ved
aandedrættet, idet luftens surstof i lungerne erstattes af
kulsyre, det samme stof, som dannes, naar kul brænder.
Endvidere beviste L. ved sine forsøg, at vandet bestaar
af vandstof og surstof. L. førtes ved sine forsøg til at
opstille læren om materiens uforgjængelighed, idet han
ved vegtens hjælp fastslog, at ved kemiske processer er
de dannede produkters samlede vegt lig de oprindelige
bestanddeles. En videre følge af L.s undersøgelse af
vegtmængderne var, at han blev den kvantitative kemiske
analyses grundlægger. Støttet paa disse eksperimentelle
Lavine—Law
36
undersøgelser opstillede L. grundlaget for hele den moderne
videnskabelige kemi og 1 forbindelse dermed en kemisk
nomenklatur, der i det væsentlige endnu er bibeholdt.
L. har ogsaa udgivet en udmerket lærebog i kemi, «Traité
élémentaire de chimie». Som saa mange andre af
Frankriges fremragende mænd endte han sit liv under
guillotinen. Det var om ham, Robespierre udtalte de berømte
ord: Revolutionen har ikke brug for kemikere.
Lavspændt energi. Herved forstaaes i Norge
elektrisk energi, som leveres med lavere spænding end 500
volt for ligestrøm, 250 volt for vekselstrøm og 150 volt
ombord i skibe. Se de offentlige forskrifter for elektriske
anlæg, § 13.
Lavskog, den efter stubbeskogbrug (s. d.) af rod- og
stubbeskud fremkomne skog, der drives i kort omløb.
Lavskrikeslegten (perisoreus), siegt af skriker (s. d.)
med fire arter; hos os lavskriken, «raudskjoren»
(p. infaustus). Hovedet er oventil
brunsort, ryggen og brystet graa
med brunrød anstrygning, maven
og undergumpen rustgraa.
Vingerne brungraa med rustrøde
dæk-fjær, stjerten rustrød med de to
mellemste penner askegraa.
Nebbet og benene sorte. Kjønnene
er lige. Længden ca. 300 mm.
Lavskriken er udbredt over det nordlige Europa og Asien,
fortrinsvis i naaleskogene. Den er talrig i Finmarken og
findes i aftagende antal sydover helt til Kristiania-trakten.
Lever af eg, aadsler og nærsagt alt muligt. Den klatrer
udmerket og har en lydløs, seilende flugt. Redet lægges
i et træ, bygges af kvist og lav og fores indvendig med
fjær. Dens 4—5 eg, som udruges i april, er lyst
graa-grønne med graa og brune flekker (længde ca. 32,
tykkelse 22 mm.).
Law [lå], John (1671—1729), ophavsmand til
finans-svindelen i Frankrige 1718—21. Førte et eventyrligt liv,
samtidig som han var en skarp iagttager af de økonomiske
og finansielle forhold i sit hjemland og ude. Hans
afhandlinger herom, navnlig «Money and trade» (Edinburgh
1705), er bemerkelsesværdige. Han forstod kreditens og
kapitalsammenslutningens betydning, men tog feil i de
midler, han foreslog for at organisere dem. Hans største
misforstaaelse var, at staten kan skaffe sig ubegrænsede
pengemidler paa sin kredit. Hos Frankriges regent,
hertugen af Orléans, fandt han gehør for sin lære og
fik af ham 1716 koncession paa at oprette en privat
seddelbank i Paris. Banken blev snart statsbank og
begyndte nu at fabrikere pengesedler i massevis.
Samtidig blev bankens aktier stadig forfleret og ved
spekula-tionsjobberi drevet i veiret til en svimlende høide, fra
500 til 20 000 frc. Der aabnedes snart ogsaa nye
virkefelter. Uhyre koloniseringsforetagender og drift af
handelskompanier og statsmonopoler planlagdes og
sammenknyttedes med statens finansforvaltning, som saaledes
gik over paa bankens hænder. L. blev i begyndelsen
af 1720 udnævnt til generalkontrollør for finanserne,
d. V. s. finansminister. Han stod paa høiden af sin magt.
Men sammenbruddet kom med forfærdende fart.
Svindelen afløstes af panik. Allerede i mai s. a. var banken
fallit. Tusender ruineredes. Aktierne var tilslut at faa
retardateur ® hemmende,
stansende.
retardation (e) & © f,
hastig-hedsformindskelse ; sinkning; @
ogs. forhaling; hindring.
retardement (f) m,
retardment (e) forsinkelse; opsættelse,
retâter ® føle, fingre (paa^ igjen,
retch (e) ville kaste op, kli(e).
reteindre (f) farve op, om.
retendre (f) spænde om igjen,
retenir (f) faa igjen; holde
tilbage; fastholde; beholde ; opholde,
sinke; hemme, stoppe; huske, se
r. styre sig; afholde sig.
retention ©, rétention (?) f,
tilbageholdelse; (e) ogs.
bibehol-d(else); indskrænkning; forvaring,
retentir (f) gjenlyde, ljome,
retentissement ® m, gjenlyd.
ekko; drøn. avoir du r. vække
opsigt.
retentive (e) skarp, tro, god,
klæbrig (hukommelse).
retentiveness (^ skarphed (i
hukommelsen).
retenu(e) ® (f), beskeden(hed);
forbeholden(hed); varsom(hed) ;
afdrag, -kortning; gjensidden.
reterçage, retersage (g) m,
omhakning.
retercer, reterser (f) omhakke
(vinbjerg).
retfærdig — ® gerecht — @
just, upright; rightful,
righteous-® juste; équitable; avec justice.
retfærdiggjøre — (î)
rechtfertigen — d justify, vindicate.
Lavskriken (perisoreus
infaustus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
