- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
37-38

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lawes ... - Ordbøgerne: R - retfærdiggjørelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

for 20 frc. L. flygtede i dec. s. a. og døde fattig i Venedig,
overbevist om sine teoriers rigtighed. [Litt.: E. Levasseur,
«Recherches historiques sur le système de L.> (1854);
J. C. Horn, «John Law» (1858); S. Alexi, «John Law)> (1885).]

Lawes [làz], John Bennet (1814—1900), eng.
godseier og agronom, overtog 1834 eiendommen Rothamsted,
25 eng. mil nord for London og begyndte straks paa
den række forsøg paa alle omraader af laodbrugskemien.
Til sagens fremme skjænkede han i 1872 sit
laboratorium, forsøgsjorderne og £ 100 000. En af de første
frugter af L.s forsøg var den tekniske fremstilling af
superfosfat; i 1843 grundede han i nærheden af London
den første superfosfatfabrik. Stor opsigt vakte L.s og
Gilberts strid med Liebig i anledning af dennes urigtige
paastand, at man kun behøvede at gjødsle planterne
med askebestanddelene, idet de med hensyn til kvælstof
havde tilstrækkelig forsyning i den atmosfæriske lufts
indhold af ammoniak. I forbindelse med Gilbert har L.
grundlagt det landbrugskemiske forsøgsvæsen, og
eiendommen Rothamsted er ved siden af Bechelbroun (se
Landbrugskemi) den første landbrugskemiske
forsøgsstation.

Lawn [lån], et tæt, glat linlærred, lignende cambric,
men mere aabent, bruges til dresser, haandklæder o. 1.

Lawn-tennis [lånie’nnis] (af eng. lawn, jevn
græs-plæn, og fr. tenez, her kommer den). Den egentlige
oprindelse til L-t. kan søges i et friluftsspil, som
allerede i middelalderen blev ivrig dyrket i Italien,
Frankrige og England. Det bestod i, at man med
haandfladen kastede en korkbold frem og tilbage over
en jordvold. Fra denne primitive oprindelse har der
lidt efter lidt udviklet sig flere boldspil, blandt andre l.-t.,
som blev fastslaaet i sin nuværende form i 1888, da
The lawn tennis association dannedes i England. Denne
forening er international. Den fastsætter love og regler
for spillet, hvilke nu benyttes over hele verden. Neppe
noget friluftsspil har faaet den udbredelse som l.-t. Her
i landet har spillet længe været kjendt; men først da
Kra. lawn-tennis-klub i 1900 dannedes, kom denne
idræt ind under rationel ledelse. I 1910 stiftedes Norges
lawn-tennis-forbund, der igjen gaar ind under Norges
rigsforbund for idræt (s. d.). — L.-t. spilles paa en
horisontal plads af form og størrelse som vist paa ridset.
Den egentlige spillebane er 23.80 m. lang og 10.96 m.
bred. Udenfor denne maa der være et frit rum paa 6

In-cLhe^ ni

’T’



I

l-|

C

3



1,37
8, ’t " ! ^ —3



Stol;ve

T"

Rids af lawn-tennis-bane.

Lawes—Lawrence 38

retfærdiggjørelse—retire

à 7 m. i banens længderetning og 3 à 4 m. i bredden.
Rundt hele pladsen bør der anbringes indhegning af
mindst 3 m.s høide for at stoppe boldene. — L.-t. blev
oprindelig spillet paa en jevn græsplæn, hvilket endnu
er det almindelige i England. Ellers bruges nu mest
pladse af grus, tildels af asfalt. Om vinteren spilles
ogsaa inde i særskilt indrettede l.-t.-paviljoner, som
imidlertid paa grund af banens størrelse blir meget
kostbare. Spillebanen er delt i to like dele ved et net,
som spændes mellem to stolper, der staar 0.92 m.
udenfor yderlinjerne. Nettets høide er 1.07 m. ved stolperne
og 0.92 m. paa midten. Det strammes
ved et strammeapparat, anbragt paa en
af stolperne. Høiden paa midten
reguleres ved en strop, som gaar rundt nettet
og fæstes i en bolt i banens midte.
Banens linjer bør være ca. 4 cm. brede.
De markeres i almindelighed med kridt,
opløst i vand. Paa asfalt eller træ
bruges hvid maling. Til spillet benyttes en
racket (se tegningen) og gummibolde.
Racketens vegt er stemplet paa skaftet.
Den varierer fra 10—16 oz. (1 oz. =
28 gr.). For damer passer 13 à I3V2
oz., for herrer 14 à 14V2 oz. Boldenes
vegt maa ikke være under 53 gr, og
ikke over 56.7 gr. Diameteren skal ligge
mellem 6.3 og 6.5 cm. I spillet kan
deltage 2 eller 4 spillere (enkeltspil eller
dobbeltspil); til nød kan det ogsaa
spilles af 3. Deltagerne deles i to partier,
som spiller mod hinanden paa hver
sin side af nettet. Efter visse bestemte
regler (se «Regler for lawn-tennis», udgivet af Kra.
lawn-tennis klub 1902) slaaes bolden med racketen frem og
tilbage over nettet.

Lawrence [lå’rdns], John LairdMair, lord (1811
— 79), eng. statsmand; f. i Indien, 1 det Ostindiske
kompanis tjeneste, efter Sikhkrigen 1848
regjerings-kommissær i Punjab, 1853 overkommissær. Paa grund
af hans glimrende forvaltning forholdt provinsen sig
rolig under oprøret 1857, og han kom i venskabeligt
forhold til Dost Muhammed (s. d.). 1858 baronet og
æresborger i London, 1859—63 medlem af det indiske
raad i England, 1864—69 vicekonge i Indien. Fremmede
energisk udviklingen af hjælpekilder og samfærdselsmidler
og tog sig varmt af den lavere befolkning. 1869 peer.
Lord L. af Punjab; 1878 ivrig modstander af Beaconsfields
afghanerpolitik. [Litt.: Clair, «A viceroy of India» (1887)]
Lawrence [lå’rdns], Sir Thomas (1769—1830), eng.
maler. Han fik sin første uddannelse i sin fødeby Bristol
under W. Hoare, kom 19 aar gammel paa akademiet og
havde allerede i 23-aarsalderen erhvervet sig en saadan
position som portrætmaler, at han ved Reynolds død
blev udnævnt til hofmaler. Kort efter blev han medlem
af akademiet, hvis præsident han senere (1820) ogsaa
blev. Han blev i 1815 ophøiet i adelsstanden og var
medlem af flere udenlandske akademier. Denne hans
sociale position staar i nøie forbindelse med arten af
hans kunst. Hans portræter er virkningsfulde,
indsmigrende og elegante, men giver samtidig indtryk af altid

<— 6cc7m

marier

"1

J

warrant ; (r. sig) exculpate himself

retfærdiggjørelse - ® Recht
fertigung f - (e) & (D j ustification f.

retfærdighed — ®
Gerechtigkeit f — @ & ® justice f; @ ogs.
righteousness.

rethaveri — ® Rechthaberei f
- @ cavilling, arguing for victory

- (D prétention, manie d’avoir
toujours raison; ergoterie f.

retiaire ® m, (rom.) netfegter.
retiary @ netagtig, -spindende
(edderkop) ; netedderkop.

reticence (e), réticence ® f,
fortielse ; (^ ogs. faamælthed,
taus-hed.

reticent @ faamælt, taus,
til-1 bageholden(de).

Racket.

reticle @ lidet net; traadkors
(i kikkert).

réticulaire reticular @

netagtig, -formet; (g) ogs. cellet
(hud o. 1.).

reticulate @ netformig tegnet,
gjennembrudt; dobbelt
parallel-stribet (mineral).

reticule (e), réticule (f) m,

traadkors (i kikkert); (fileret)
strikkepose.

rétif ® sta ; (gjen)strid(ig).
retiform @ nelformet.
retina (e), rétine (g f, nethinde,
retinue (e) mænd; klienter;
følge.

retiracy @ (amerik.) bortgang;
afgang; tilbagetrukkethed.

retire (g, retirer (f) trække

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free