Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lb. ... - Ordbøgerne: R - retondre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
retrace—retranchement
Lebld ibn Rabi’a—Lecîthïner
44
I tidsrummet 1901—07 er der nydyrket 71 maal. Der
dyrkes ikke korn og kun ganske lidet poteter. Store
dele af herredet afgiver sommerbeitestrækninger for
reu-hjorder fra Karasjok. Der er gode multemyrer, elve og
vande er fiskerige, og der er ikke saa lidet udbytte af
jagten. Den vigtigste næringsvei er fiskeriet (torskefiske,
sildefiske og hjemmefiske). Det samlede udbytte var i
1903 206 281 kr., i 1908 178 000 kr. I Skjøtningberg er
der et trandamperi. Af befolkningen 1900 opgives 547 at
være finner, 57 kvæner, resten er nordmænd. Antagen
formue_ 1909 170 000 kr., indtægt 192 000 kr.
Lebld ibn Rabï^a (ca. 560—660 e. Kr.), berømt arab.
digter, tilhørende en gammel adelsslegt. Som livslysten
aandsaristokrat følte han sig til en begyndelse lidet
tiltalt af Muhammeds forkyndelse. Men da profeten havde
opnaaet en mægtig stilling i Medina, traadte L. over
til islam. Han døde i meget høi alder i Kufa (s. d.).
Et af hans digte er optaget blandt de saakaldte Mu’allaqat
(se bd. I, s. 398).
Leblanc [løbW], Nicolas (1742—1806), fr. læge,
opfinder af L.s proces, som længe var den mest
benyttede ved fremstilling af soda (s. d.).
Leblanc [løblå’J, by i Frankrige, depart. Indre, ved
Creuse, 110 m. o. h.; 6663 indb. (1901). L. har garverier
og er bekjendt for sin hesteavl.
Lebæuf [løbøf], Edmond (1809—88), fr. officer.
Var under Krimkrigen stabschef for artilleriet og ledede
angrebene paa Alma og Sebastopol. 1857 divisionsgeneral.
I den italienske krig 1859 var hans ledelse af artilleriet
afgjørende for seieren ved Solferino. Som krigsminister
aug. 1869—aug. 1870 havde L. en stor del af ansvaret
for krigens udbrud 1870, idet hans tillidsfulde
erklæringer om hærens tilstand gjorde de ængstelige trygge.
Kort før krigens udbrud udnævntes han til marskalk
og ved krigens udbrud til generalstabschef. Da han
efter de første nederlag var gaaet af som krigsminister,
overtog han kommandoen over tredje armékorps og blev
indesluttet i Metz. Efter krigen levede han
tilbagetrukken til sin død.
Lebrija [lehri’lia], by i Spanien, prov. Sevilla, distrikt
Utrera; 10 997 indb. (1900). L. er romernes Nabrissa.
Le Brun [løhrø’] Lebrun), Charles (1619-90),
fr. maler. Han paavirkedes i Rom af den der virkende
klassiske skole. Hjemkommen til Paris blev han, under
Mazarins protektion, Ludvig XlV’s yndlingsmaler, virkede
ved akademiet som professor, kansler og fra 1683
direktør, blev adlet og udnævnt til hofmaler, var samtidig
direktør for den af Colbert grundede gobelinfabrik og
indtog i det hele en dominerende stilling i fransk
kunstliv. Med sin teatralske, svulstige stil og ofte
uharmoniske kolorit er hans verker dog ikke sjelden af
adskillig pompøs-dekorativ virkning. Han deltog i
udsmykningen af flere kongelige slotte, fremfor alt Versailles,
hvor han malte den store allegori over Ludvig XIV’s
bedrifter, gav udkast til fontæner og plastiske
dekorationer etc. Til hans hovedverker hører suiten
«Alexanderslaget» (nu i Louvre).
Lebrun [løhrø’], Charles François, hertug af
Piacenza (1739—1824), fr. politiker og forfatter. Et
liberalt flyveskrift skaffede ham valg til
nationalforsamlingen 1789. 1795 medlem af de 500, 1796 formand;
hjalp Bonaparte ved statskupet 1799 og blev derfor en
af de tre konsuler. 1806 hertug af Piacenza, 1810 (efter
kong Ludvigs tronfrasigelse) guvernør over Holland. Har
oversat Tassos «Det befriede Jerusalem» og «Iliaden».
Memoirer.
Lebrun [løhrø’], Elisabeth Louise, f. Vigée (1755
—1842), fr. malerinde. Hun var især virksom som
portrætmaler; overordentlig populært er hendes portræt
af sig selv og datteren (i Louvre). Hun spillede før
revolutionen en stor rolle i Paris’ salonliv, foretog senere store
reiser, udgav 80 aar gammel sine livserindringer. Hendes
kunst tilhører efter sit præg det 18 aarh.
Lebrun/"Zø&rø’y, Ponce Denis Écouchard (1729
—1807), fr. digter; vilde give noget større end samtidens
poesi og skrev pompøst-retoriske oder, som ingen læser
nu, men som dengang indbragte ham navnet L. Pindare.
Han gjorde sig tillige bekjendt ved giftige epigrammer.
Han havde en lidet tiltalende karakter.
Le CateaUç se Cateau Cambrésis.
LecceItalien. 1. Provins, tidligere kaldt Terra
d’Otranto, i landskabet Apulien (Puglie), 6797 km.^
740 000 indb., omfatter kredsene Brindisi, Gallipoli, L.,
Taranto. — 2. Provinshovedstad, bispesæde, ved
jernbanen fra Brindisi sydover, 8 km, fra Adriaterhavet;
32 700 indb. Handel med olje, vin o. s. v.
Normannertidens Licium, sæde for greverne af L., deriblandt
Tankred (d. 1194). ~ 3. Sted s. f. Rom og s. f. Colli di
S. Passera.
Lecco, Italien, by ved den sydøstlige arm af
Como-sjøen og jernbanen langs dennes østlige bred, ved udløbet
af Adda; 10 000 indb.
Lech, Tirol og Bayern, høiresidig bielv til Donau,
udspringer i Vorarlbergeralperne, gjennembryder en
række alperygge mellem Algäueralperne og Ammerfjeld
i Nordtiroleralperne, hvor den danner et prægtigt stryk,
danner grænsen mellem Gammel-Bayern og Schwaben,
løber gjennem das Lechfeld og nær Augsburg og munder
i Donau mellem Donauwörth og Ingolstadt, 300 km.
Vigtigere for industrien end som færdselsvei.
Lech, efter sagnet stamfader for polakkerne, som
derfor med et gammelt navn kaldes lecher eller lechiter.
Le Chatelier [løsatlje], Henry Louis (1850—),
fr. ingeniør og kemiker, fra 1898 professor ved Collège
de France, har bl. a. konstrueret et optisk og et
termoelektrisk pyrometer (s. d.).
Leche, Jakob Vilhelm Ebbe Gustaf (1850—),
SV. zoolog, siden 1884 prof. i zoologi ved Stockholms
högskola, hvor han 1887—90 tillige var rektor. L. har
som lærer og forfatter særlig søgt gjennem
sammenlignende anatomi, palæontologi og embryologi at udrede
den genetiske sammenhæng mellem grupper af de høiere
hvirveldyr, særlig pattedyrene. Talrige videnskabelige
og populære skrifter. — L. har i Stockholm taget
interesseret del i forskjellige frisindede bevægelser; særlig har
religionsfrihed og folkeoplysning ligget ham paa hjerte.
Lechhausen, by i Bayern, regjeringsdistr. Oberbayern,
ved Lech, danner en forstad til Augsburg; 16 892 indb.
(1905). L. har evang. og katolsk kirke, farveri, blegeri
og elektricitetsverk.
Lecithïner er kem. forbindelser, som findes meget
udbredt i dyreorganismen, særlig i hjernen, i nerverne,
(trumf); dreie sig om. se r. ogs.
greie, klare sig.
retrace retracer ® tegne,
afridse (igjen); © ogs. forfølge,
følge tilbage, se r. (g (levende)
mindes.
retract (e), (se) retracter (de)
® Ulbagekalde; tage tilbage; ®
ogs. (kirurg.) trække sig sammen,
blive kortere.
retractable (e) tilbagekaldelig,
-tagelig.
retractible, retractile (e),
ré-tractile (?) som kan trækkes
tilbage, sammen.
rétractibilité ® f, evne til at
kunne trækkes sammen, tilbage.
retraction (e), rétraction ® f,
sammentrækning, forkortelse,
retractive (e) tilbagetrækkende,
-trækkelig; som trækker sig
tilbage (fra).
retraire (?) indløse, kjøbe igjen,
retrait ®m, sammentrækning,
indskrumpning; (hav) synken;
ud-tageise (afbank), hævning;
tilbagetagelse; indløsning, en r.
indenfor hus-, gadelinjen, r. d’emploi
afskedigelse.
retraite (?) f, tilbagetræden,
-tog, -trukkethed ; tilflugtssted ;
tappenstreg; (handel) ritratte,
retur-veksel. caisse (f) de(s) r.(s)
pensionskasse.
retraiter (f) pensionere;
behandle igjen.
retranchement (f) m,
retrenchment (g bort , af-,
beskjæring; indskrænkning;
formindskelse; skanse, forskansning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
