Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leder ... - Ordbøgerne: R - retroussis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Leder—Ledorme
50
hollænder» til «NiebeluDgenring» har gjennemført tanken
til et helt system, der virker side om side baade med
tekst og musik. [Litt.: Wagner, «Oper und Drama»,
Gjellerup, «Rieh. Wagner».]
Leder (elektr.), se Elektricitet (bd. II, sp. 1189),
Elektrisk ledningsevne.
Lederer, Hugo (1871—), t. billedhugger. L. har
vundet sin berømmelse ved sit kolossale
Bismarckmonument i Hamburg (1906), der viser paavirkning fra de
gamle Rolands-støtter, Den moderne forkjærlighed for
det strenge, monumentalt virkende, næsten arkaistiske,
gaar ogsaa gjennem hans øvrige produktion. Nævnes
kan universitetsfontænen i Breslau (1904). [Litt.: Fritz
Stahl, «H. L.» i 6 «Sonderheft der Berliner [-Architekturwelt».]-] {+Architektur-
welt».]+}
Ledesma, by i det vestlige Spanien, prov. Salamanca,
ved Tormes; 3399 indb. (1900). L. har rester efter rom.
mure. 8 km. s.ø. ligger svovlbadet Banos de L.
Ledet er indgangsaabningen i bundgarn (s. d.).
Ledetone kaldes i alm. den syvende tone i en
dur-el. mollskala, fordi den naturligen leder hen til oktaven,
grundtonen. L. er forøvrigt i virkeligheden enhver
halvtone, enten opad eller nedad.
Ledfrugt kaldes en flerfrøet frugt, hvor frøene ligger
i én rad over hverandre, skilt ad ved tvervægge. Ved
modenheden spaltes de enkelte led fra hinanden i
tver-væggene og danner da nødagtige én-frøede delfrugter.
Til I. hører ledbelgene hos endel erteblomstrede planter
og ledskulperne hos reddik og andre korsblomstrede.
Ledfyr. For om natten at lede skibe gjennem trange
seilløb benyttes enten to fyre, som holdes over ét, eller
ogsaa ét fyr, som lyser over bestemte sektorer med
forskjellig farvet lys, hvidt, klippende, rødt, grønt.
Led-m er ker, flydende stager eller baaker paa land, benyttes
om dagen.
Ledgigt, se Arthritis, Gigt og Gigtfeber.
Leding (oldn. leiêangr) var i Norges middelalder
betegnelsen for «landets paa udredsel og vernepligt hvilende
sjøbevæbning», omfattende saavel skibe og mandskab som
al dertil hørende udrustning. Landet var langs kysten
delt i skipreiSur, som hver var forpligtet til at
bygge, udrede og bemande et l.s-skib. Institutionen
skyldes ifølge sagaerne Haakon den gode. Den kom i
forfald i 14 aarh. Fra at betegne selve krigsforpligtelsen
gik 1. snart over til at betyde forpligtelse til at gjøre
krigstjeneste eller udrede tilsvarende skatteydelse. I
fredstid havde kongerne ret til halv 1.
Ledingen, se Leir an ger.
Ledkapsel, se Led.
Ledmus (mus articularis), smaa løse legemer i leddet,
der bestaar af brusk, ofte tillige af benvæv, og derfor i
almindelighed antages at hidrøre fra en afsprængning af
ledenderne. Aarsagen er hyppigst en kontusion eller en
forvridning af leddet. Det mest karakteristiske symptom
er en, ofte i bestemte stillinger, pludselig optrædende,
voldsom smerte i leddet, ledsaget af ubevægelighed, saa
at leddet kan blive staaende fast i en krum stilling,
indtil 1., som er klemt inde mellem benenderne, slipper
løs. Lidelsen træffes hyppigst i knæleddet. Ved kronisk
ledgigt kan der dannes talrige stilkede mus, udgaaende
fra kapselen.
retroussis—retsforhold
Ledninger, elektriske, se Elektriske ledninger.
Ledningsstreng (bot.), streng, sammensat af
ledningsvæv. L., som kun fmdes hos de høiere organiserede
planter, danner et sammenhængende system, som
gjennem-væver hele plantelegemet. De bestaar dels af
vandtransporterende elementer, hvoraf karrene er de vigtigste,
dels af eggehvideførende blødbast med silrør. Disse to
dele er gjerne forenet i samme streng, som da kaldes
kar s treng (s. d.) (i bladene nerver).
Ledningsvæv kaldes i planteanatomien visse
celle-væv, som staar i stotledningens tjeneste; de bestaar af
langstrakte elementer, der er forenet i strenge, og hvoraf
endel leder vand, andre organiske næringsstoffe. Se
Ledningsstreng.
Ledorme (annelida) er den høiest organiserede klasse
af orme. Deres bygning (specielt de fritlevende
børsteormes) har betydelig interesse for en sammenlignende
anatomisk betragtning, saavel af de nærbeslegtede
leddyrs som af de fjernere beslegtede hvirveldyrs. Deres
Segmentalorgan
aflcd-orin. tr tlimmertragt, sept
septum, ngi lianal uden
og ng2 med kjertler i
væggen, eb endeblære, liv
kropsvæg.
Nervesystem af tre børsteorme,
ösg øvre svelgganglion, bg bugganglier.
(1 viser taugsUgesystemet i sin
oprinde-ligste form.)
karakteristiske kjendetegn er
tilstedeværelsen af en egte
krops-h u 1 e (som dog er tilbagedannet
hos iglerne) samt af en ydre og
indre segmentering (ydre
leddeling og indre metameri af
organerne). De enkelte led er,
med undtagelse af de første og
sidste, for en stor del
gjentagelse af hverandre. — Munden ligger paa bugsiden
nær forenden, gattet er endestillet, tarmen falder i
flere afsnit og forløber som regel som et lige rør, ofte
med segmentale sideudposninger. — Nervesystemets
grundform er det saakaldte taugstigesystem. —
Karsystemet bestaar i sin typiske skikkelse af to
længdekar, et over og et under tarmen, samt af
seg-mentale slynger, som gaar paa begge sider af tarmen
og forbinder disse med hinanden. Ekskretionen
formidles dels af kropshulens epitel, dels af de
eiendommelige segmentalorganer (nephridier), hvoraf
der findes et par i hvert segment (ikke i de første og
sidste); hvert rør begynder med en mod kropshulen
aaben flimmertragt (sjeldnere er rørets indre ende
lukket ved egne celler, solenocyter), gjennembryder saa
en skillevæg og danner i det bagenforliggende segment
tilbage; hefte, løfte, brette op. se
r. løfte, skjørte op.
retroussis ® m, (opkrammet
hatte)skygge; opslag;
(støvle)-krave.
retrouver (f) finde, faa, møde,
træffe igjen; gjenkjende; huske,
se r. findes igjen; indfinde sig
igjen; finde sig til rette;
gjen-kj endes.
retry @ prøve, behandle, tiltale
paa ny.
rets ® m, net, garn.
retsbegreb — (t) Begriff (m)
des Rechts - (e) notice of right
-(f) notion (f) du droit; principe
(m) de droit.
retsbetjent - ®
Gerichtsbeamter m — (e) officer of justice,
pi — @ nonterm, vacation — (D
vacations f pl.
retsforfølgning — (g
gerichtliches Verfaren n - © prosecution
— (f) poursuite (f) judiciaire,
retsforhandling – (t)
gerichtliche Handlung f - © pleadings,
proceedings in a court of law, trial
- (f) procédure f.
retsforhold — (t) Rechtsver-
stîeriffs officer - ® officier (m) de
justice.
retsbrug - (t) Gerichtsbrauch
m - @ judicial usage - ©usage
(m) du Palais (du barreau).
retsdag — (t) Gerichtstag m
-@ court (law-, sederunt) day - (f)
jour (m) d’audience.
retsferier — ® Gerichtsferien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
