Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leegaard ... - Ordbøgerne: R - retskrivning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Leegaard—Leffler
54
retskrivning—rette
Medlem af den retsmedicinske kommission og siden
1901 af kontrolkommissionen for Gaustad sindssygeasyl.
Forfatter af talrige lærebøger og monografier paa
nerve-patologiens omraade, «Die Entartungsreaction», om tabes,
om hjernelokalisation, flere arbeider om poliomyelit
o. s.v. I 1901 paaviste L. i en beretning om en
polio-myelit-epidemi i Bratsberg, at sygdommen antagelig er
af infektiøs natur, en antagelse, som senere
undersøgelser har vist at være rigtig.
Leegaard, Michael Nicolai (1859—), n. ingeniør
og politiker. Gjennemgik 1874—77 Kra. tekniske skole;
studerede 1877—81 ved Dresdens polyteknikum, hvor
han 1881 tog diplomeksamen; s. a. ansat i den norske
stats veivæsen. 1885 gik han efter tre aars ophold i
Frankrige og England over til havnevæsenet, hvor han
siden 1892 og fremdeles (1910) er distriktsingeniør.
Har en aarrække været formand først i Polyteknisk,
senere i Ingeniør- og arkitektforeningen og indehar flere
andre upolitiske tillidshverv. Valgtes 1909 til
stortingsrepræsentant for Uranienborg kreds i Kra. og blev 1910
formand i Kra. næringsparti.
Leek [UkJ, by i det mellemste England, Staffordshire;
15 484 indb. (1901). L. har Nicholson-institut (frit bibliotek,
museum og kunstskole), silkeindustri, fabrikerer border
og kniplinger. I nærheden er ruiner af abbedi
Dieu-lacresse (grundl. 1214).
Leem, Knud (1697—1774), n. prest og sprogmand,
tog teologisk attestats 1715, studerede et par aar lappisk
i Trondhjem under Isaac Olsens veiledning, blev 1725
missionær i Porsanger, 1728 sogneprest til Alten-Talvik,
1734 sogneprest til Avaldsnes og blev siden med titel af
professor bestyrer af det nyoprettede Seminarium
lap-ponicum i Trondhjem. L. har skrevet de første og for
lang tid eneste arbeider over lappernes (finnernes) sprog:
en grammatik (1748), en dansk-lappisk ordbog (1756) og
endelig den omfangsrige «Lexicon lapponicum bipartitum»
(1768—81, 2 bd.), der først blev helt afløst ved J. A. Friis’
ordbog 1887. Ogsaa i sin store «Beskrivelse af
Finmarkens lapper» (1767) dvæler L. udførlig ved sproget.
L.s sproglige arbeider er for sin tid særdeles dygtige og
fortjenstfulde.
Leemans [lémans], Conrad (1809—93), holl.
arkæolog og ægyptolog, blev direktør for oldsagsmuseet i Leiden
og har besørget værdifulde beskrivelser og udgaver af
museets ægyptologiske afdeling, dets græ.-ægyp. papyri,
græ. og rom. indskrifter. Han har ogsaa organiseret de
etnografiske samlinger i Leiden, som bl. a. omfatter rige
bidrag fra de holl. kolonier.
Leempoels [lémpuls], Jef (1867—), belg. maler, elev
af akademiet i Brüssel. Hans billeder udmerker sig ofte
ved sine bizarre emner; nævnes kan: «Menneskehedens
skjæbne», «Inspiration» og «Mine forældres sølvbryllup».
Leer, Preussen, by i Øst-Frisland, ved Leda, kort
ovenfor dennes udløb i Ems, ved jernbanen Emden—
Münster; 12 000 indb. Vigtigste handelsby i Emsomraadet,
med skibsfart og handel med landsprodukter.
Leerdam, by i Nederlandene, prov. Syd-Holland, ved
Linge; 5605 indb. (1905). L. har berømte hestemarkeder
og glashytter.
Leeuwarden [løy’varddnj, Nederlandene, hovedstad
i prov. Friesland, ved kanalen mellem Harlingen og
Groningen; 36 000 indb. Engang sæde for statholderen
over Friesland. Et af Nederlandenes største frugt- og
kvægmarkeder.
Leeuwenhoek [løy’vdnhuk], Antony van (1632—
1723), berømt hollandsk naturforsker. Drev efter i
ungdommen at have været handelsmand senere gjennem
hele livet med største iver undersøgelser af dyrs og
planters bygning ved hjælp af enkle selvlavede mikro
skoper. Hans undersøgelser var vistnok planløse, men
præget af stor sandhedskjærlighed og nøiagtighed og
førte til forbausende resultater. Saaledes erkjendte han
først blodlegemernes sande natur og musklernes
tver-stribning. Epokegjørende er hans fund af spermatozoerne
(sæddyrene) samt af infusionsdyrene. Hans talrige arbeider
er offentliggjort i «Transactions of Royal society» i London.
Leewardøerne [liwdd -], se Antillerne og de
enkelte øer.
Lefèbvre [løfævr], J u 1 e s J o s ep h (1834 —), fr. maler,
elev af École des beaux-arts i Paris. Han vandt
Romer-prisen i 1861, men brød først for alvor igjennem med
«Hvilende nøgen kvindeskikkelse» (1868) og «Sandheden»
(1870, i Luxembourgmuseet). Dette sidste er hans
hovedverk og viser hans følelse for det vakre linjespil. Han
har ogsaa malet portræter og raderet.
Lefèbvre [løfævr], Pierre François Joseph,
hertug af Danzig (1755—1820), fr. officer, søn af en møller
i Elsass. Traadte ind i hæren 1773. 1793 brigade-,
1794 divisionsgeneral. Under statskupet 1799 gjorde
han Bonaparte vigtige tjenester. 1804 marskalk. Deltog
i slagene ved Jena (1806) og Eylau (1807) og ledede
derefter beleiringen af Danzig og udnævntes til hertug
af Danzig. Ledede 1808 en række seierrige kampe i
Spanien. 1809 undertrykte han opstanden i Tirol og
deltog i slaget ved Wagram. Førte 1812 garden. Ledede
1814 med glimrende dygtighed en række kampe, og først
efter Napoleons tronfrasigelse underkastede han sig
Bourbonerne. Han udnævntes til pair, men da han i de
100 dage sluttede sig til Napoleon, var han i unaade
efter restaurationen. Blev dog 1816 atter marskalk og
1819 pair. L. skildres som en af Napoleonstidens mest
sympatiske skikkelser, en dristig og klog officer og et
uegennyttigt, ærligt og beskedent menneske. — Hans
hustru, som opr. havde et vaskeri for soldater, beholdt
sit kontante væsen og vakte stor opmerksomhed blandt
keiserens omgivelser. Under navnet Madame Sans-gêne
er hun skildret af Sardou.
Lefèvre d’Estaples [løfævr-dæståpl], Jacques,
se Faber, J. S.
Leffler, Anne Charlotte, hertuginde af Gajanello,
født L. (1849—92), sv. forfatterinde. Allerede i sit 20 aar
optraadte L. (anonymt) med nogle noveller («Händelsevis»),
og i begyndelsen af 1870-aarene sluttede hun sig med
begeistring til den af G. Brandes fremkaldte nye retning i
litteraturen. Problemdigtningen vandt i høi grad hendes
tilslutning, navnlig gaar bestræbelsen for at vække og modne
samtidens kvinder som en understrøm igjennem hele
hendes forfatterskab (« indignation slitteraturen»). Hendes
bøger, der er udpræget realistiske, vidner om udmerket
iagttagelses- og fremstillingsevne; særlig formaar hun at
skildre dagliglivets smaa forhold i sine mindre noveller
(f. eks. «Gusten får pastoratet»). Flere af hendes noveller
retskrivning — (t) Recht
Schreibung, Ortographie f — (e)
orthography, spelling — (f)
orto-graphe f.
retslærd - (t) rechtsgelehrt.
Rechtsgelehrte m - (e) learned in
law, jurisconsult, jurist, lawyer —
(D versé dans la jurisprudence;
jurisconsulte m.
rets lære — ® Rechtslehre,
-Wissenschaft f — (e)jurisprudence,
law — ® jurisprudence f.
retslærer — (t) Rechtslehrer
m — (e) professor of jurisprudence
— (f) professeur (m) de (en) droit.
retsorden — ®
Gerichtsordnung f - © rules of court - (f)
organisation (f) judiciaire.
retspleie - (t) Rechtspflege f
— @ administration of justice —
(?) (administration (f) de) la justice.
retssag — Rechtshandel,
Prozess m, Rechtssache f - (e) case,
lawsuit — (D procès m.
retsvidenskab — ® Rechts
Wissenschaft f — (e) jurisprudence,
(science of) law — ® jurisprudence;
science (f) du droit.
retsvirkning — (t) Rechts-
wirkung f — (§ legal effect — (D
effet (m) judiciaire.
rette (mods, vrange) - (t) rechte
Seite, Schönseite f — @ right side
— ® endroit m.
rette — ® gerade machen
(ziehen); richten; berichtigen,
verbessern, korrigieren — @ (gjøre
ben) straighten; (give en retning)
direct, point; (berigtige) correct.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
