Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leegaard ... - Ordbøgerne: R - retskrivning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
retten—returfragt
55
Leffler—Legationsraad
56
og romaner (bl. a. «En sommarsaga») er samlet under
fællestitelen «Ur lifvet» (5 bd.). L. har ogsaa forfattet
en række dramatiske arbeider: «Under toffeln» (1876),
«Elfvan» (1880), «Sanna kvinnor» (1883), «Kampen for
lyckan» (1887, i forening med Sonja Kovalevski) o. fl. —
1872 havde L. egtet vicehäradshöfding G. Edgren, fra
hvem hun senere blev skilt; 1890 giftede hun sig med
hertugen af Gajanello, professor i Neapel, og hendes
bøger fra 1890 aarene vidner om et lysere og mildere
syn paa livet («Kvinnlighet och erotik»; dramaet
«Sanningens vägar»). [Litt.: E. Key, «A. G. L., duchessa di
Gajanello» (1893).]
Leffler, Johan Anders (1845—), sv. socialøkonom.
1863 student, tog 1874 doktorgraden i Leipzig, arbeidede
fra 1880 af paa postsparebanksystemets indførelse i
Sverige. 1883—86 direktør for Arbeiderringens bank. 1886
—88 medlem af første kammer. Siden 1893 professor i
socialøkonomi og næringslovgivning ved Stockholms
tekniske høiskole. Skrev bl. a. «Die schwedischen
Zettelbanken» (1876), «Grundlinier till nationalekonomien»
(1881) og en større del af haandbogen «Det ekonomiska
samhällslifvet» (1891—96).
Leffler, Gustaf Mittag-, se Mittag-Leffler.
Leffler, Leopold Fredrik Alexander, se Läffler.
Lefort [løfå’r], François Jacques (1653 — 99),
rus. admiral, f. i Genf, gik 1675 til Rusland, blev efter
1689 Peter den stores nære ven og organiserede hæren
efter europæisk mønster. Han stod Peter nærmere end
Gordon (s. d.), men var mindre solid end denne.
Lefranc [løfrå’], Abel (1863—), fr. litteraturkritiker
og professor, skrev om Galvins ungdom og udgav 1892
en «Histoire du Gollège de France»; ved denne høiskole
var han sekretær. Hans Rabelaisstudier har været
banebrydende; han er formand i Rabelaisselskabet og
redaktør af dets tidsskrift.
Le Franc [løfrå’], Jean Jacques, marki af
Pom-pignan (1709—84), fr. digter; gik fra jus over i
litteraturen. Hans «Poésies sacrées» og oder vandt samtidens
høieste bifald, men holdt sig ikke i efterverdenens gunst;
han har dog ikke været uden følelse for bibelens poesi.
Han vovede at angribe encyklopædisterne; fik derfor
af dem og Voltaire en haard medfart.
Lefranc [løfrå’], Martin (omtr. 1410—61), fr. digter,
sekretær hos pave Felix V. Tilhørte den
fransk-burgun-diske digterskole, hvis væsen er lærdom, retorik,
pedanteri og anstrengt rimlaveri. Til dens medlemmer, «les
grands rhétoriqueurs», hørte Ghastellain, Grétin, Olivier
de la Marche. L., hvis hovedverk er «Le champion des
dames», var en for sin tid meget fordomsfri mand.
Leg er det alm. navn paa en række
virksomhetsformer, som øves af flere samtidig, lægger sterkt beslag
paa deltagernes evner og følges af spænding og
lystfølelse. De allerfleste legformer er tilblevet og udviklet
gjennem tiderne, uden at der knyttes noget opfindernavn
til dem (smig. folkeviserne). Men de har altid kunnet
tjene som maalestok for et folks livskraft og er sat
høit som opdragelsesmiddel. Der kan skjelnes mellem
1. selskabslege (deriblandt de alm. pantelege), som
gjerne øves inde og kræver liden kropsbevægelse ; 2.
sang- og danselege, hvor kropsøvelsen er det
væsentligste og foregaar rytmisk; 3. kamplege (idræts-
lege), hvor parti optræder mod parti efter nøie bestemte
regler, idet øvelserne er ordnet som spil. De sidste
foregaar gjerne ude i det fri og kaldes da friluftslege.
De ansees for at have den største helse- og
opragelses-værdi. En god friluftsleg er en afspeiling af selve livet
og stiller dettes krav til samfundsaand, disciplin,
selvbeherskelse, ansvar, personligt mod, initiativ,
aands-nærværelse, raskhed og kropsherredømme. Et parti kan
ikke seire uden ved at eie disse egenskaber i større maal
end modpartiet. Inden friluftslegen indtager boldspillene
(s. d.) en fremtrædende plads. Det er især i England, at
friluftslegen har været knyttet til ungdomsopdragelsen,
men baade i de tyske og skandinaviske lande er der i
de senere aar reist sig en sterk bevægelse for at optage
det engelske system. [Litt. : Falck-Ytter, «Lek ute og inde»
(1893); Hans Hegna, «Friluftslek» (1910, 2 opl.); Nora
Kobberstad, «Norsk lekebok» (nærmest sang- og danselege)
(1901); Støylen, «Norske barnerim og leikar» (1899).]
Leg er betegnelse for fiskenes forplantningsakt. Den
foregaar dels i stimer, dels parvis, oftest paa særlig
udvalgte steder, l.-pladse, og ledsages gjerne af
eiendommelige bevægelser. 11.-tiden (se Gyde tid) anlægger
mange fiske, især hannerne, en egen 1.-dragt, som
aflægges efter endt 1.
Legal (lat.), lovlig, lovhjemlet; legalisere, gjøre
retsgyldig; legalisation, den handling at gjøre 1.
Le Gallienne [løgaljæ’n], Richard (1866—), eng. forf.
og journalist, f. i Liverpool. Har levet sin meste tid i London
som journalist og kritiker ved forskjellige blade og
tidsskrifter, f. eks «The nineteenth century». Blandt hans
verker kan nævnes: «George Meredith, some
characteristics», «Rudyard Kipling, a literary study», «Roh. Louis
Stevenson, an elegy », «The religion of a literary man»,
«The quest of the golden girl», «The life romantic» og
en værdifuld samling digte «English poems».
Legalitetsprincip, det princip i straffeprocessen, at
tiltale skal reises, hvor lovens betingelser foreligger, i
modsætning til opportunitetsprincipet, hvorefter
der gives paatalemyndigheden en vis skjønsmæssig
adgang til efter omstændighederne at undlade tiltale. Hos os
er 1. det herskende, men dog med adskillige undtagelser.
Legat. 1. L. hos oldtidens romere betegnede dels
gesandter, dels de officerer, der stilledes ved siden af
feltherren som hans hjælpere; i keisertiden kaldtes
statholderne over de keiserlige provinser 1. — 2. L. var
tidligere betegnelse for pavens befuldmægtigede. Der
skjelnedes mellem legati a Za/e/ e (kardinaler) og de mindre
betroede legati missi. Nu væsentlig erstattet af nuntier
(s. d.), medens 1. ofte kun er titel.
Legat og legatar, se i det hele Arv. Hvor det
gjælder legater, hvis midler skal bevares for at anvendes
i godgjørende eller almennyttigt øiemed, kan man
gjennem kgl. konfirmation opnaa, at regnskaberne
undergives offentlig kontrol.
Legation (fr.), en stats diplomatiske repræsentation i
dens helhed i en fremmed residensstad. Bruges i samme
betydning som gesandtskab om samtlige udsendte
diplomater ved en 1. En 1. har eksterritorialitetsret (s. d.).
En 1. af høiere rang kaldes ambassade.
Legationsraad er en titel for en høierestaaende
diplomatisk embedsmand, ansat ved en legation. En 1.
rectify; (r. sig efter) accommodate
himself (conform) to - (î) (benke)
(re)dresser; (vende) diriger, tourner ;
(skyts, kikkert) bfaquer, pointer;
(blik, opmerksomhed) porter; (feil,
stil) corriger; (r. sig) se redresser;
(r. sig efter) se conformer à; se
régler sur
retten (t) redde, frelse,
rettergang — @ Rechtshandel,
Prozess m — @ judicial
proceedings, proceedings at law — (f)
procès m, procédure f.
Rettich, Rettig ® n, reddik.
rettighed — (t) Recht,
Privilegium n, Gerechtsame f — @
liberty, privilege; (ret) right;
(adkomst) title — (f) droit m,
privilège f.
rettroende ~ (D rechtgläubig
- © orthodox; a true believer —
(D vrai croyant, orthodoxe (m).
rettroenhed -
©Rechigiäubig-keit f — (e) orthodoxy, orthodox
(soundness of) faith - ®
orthodoxie f.
Rettung (t) f, redning, frelse,
rettungslos (Î) redningsløs,
rettænkende — (t) rechtschaf-
fen, redlich, bieder — (g) right,
thinking- ® bien pensant;
droit-honnête.
retur – ® Retour f — @
return ; (tilsjøs) home (return) passage
— ® retour, renvoi m.
returbillet - (t) Retourbillet n
- (ê) return-ticket - (î) billet (m)
de retour.
returfragt — ® Retourfracht,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
