Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legationssekretær ... - Ordbøgerne: R - return ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Legationssekretær—Legion
58
følger i rang gjerne nærmest efter ministeren. Norge
har 1. ved sine gesandtskaber i Paris og Berlin.
Legationssekretær kaldes den ved en legation
ansatte sekretær; hvor der ingen legationsraad findes, har
1. rang næst efter ministeren. En 1. kan i ministerens
fravær og ellers paa hans vegne udføre hans
embedsforretninger.
Legato (ital.), bundet, betyder i mus., at den ene tone
skal nøiagtig slutte sig til den anden uden nogen pause,
altsaa i sang og ved blæseinstrumenter at tonerne følger
i samme aandedrag, ved strygeinstrumenter i samme
buestrøg, ved tangentinstrumenter at tasterne anslaaes
under nøiagtig afløsning af fingrene.
Legeme. 1. (Filos.). L. bruges af filosoferne i samme
betydning som stof, materie om alt, hvad der opfattes med
de ydre sanser i motsætning til «aand» eller «sjæl».
Forholdet mellem aand (det tænkende) og 1. (det
udstrakte) er et af filosofiens staaende stridsspørsmaal. —
2. (^Mat.). L. er en endelig begrænset del af rummet.
(Jfr. Stereometri.)
Legemsbeskadigelse, se Legemsfornærmelse.
Legemsfornærmelse. Straffelovens § 228 sætter
som almindelig straf for at øve vold paa en andens
person eller paa anden maade at fornærme ham paa legeme
bøder eller fængsel indtil seks maaneder. Er 1.
gjen-gjældt med en 1., eller er ved en saadan en forudgaaende
1. eller ærekrænkelse gjengjældt, kan den lades straffri.
Paatalen er i almindelighed afhængig af den fornærmedes
begjæring. Har en 1. medført skade paa legeme eller
helbred, uden at dette var fornærmerens forsæt, kan
straffen stige til tre aars fængsel, og er skaden betydelig,
eller har døden været følgen, indtil fem aars fængsel.
Forsætlig legemsbeskadigelse, at skade en anden
paa legeme eller helbred eller hensætte nogen i afmagt,
bevidstløshed eller lignende tilstand, straffes efter § 229
med fængsel indtil tre aar, der, naar handlingen har
havt videregaaende varige følger eller medført døden,
kan stige til seks eller otte aar. Ogsaa her er paatale i
almindelighed afhængig af den fornærmedes begjæring.
Forsætlig tilføielse af betydelig skade medfører en
straf af mindst to aars fængsel, og hvor gjerningsmanden
har handlet med overlæg, og forbrydelsen har havt døden
til følge, kan fængsel paa livstid anvendes (§ 231). Ved
betydelig skade forstaaes, efter § 9, skade, hvorved nogen
mister eller faar væsentlig svækkelse paa syn, hørsel,
taleevne eller evne til at forplante sin siegt, bliver
vanfør, udygtig til at fortsætte sit erhverv eller i høi grad
Aansiret, falder i livsvarig eller langvarig sygdom eller
bliver sindssyg, hvorhos det ogsaa ansees som betydelig
skade, naar forbrydelsen øves mod en svanger kvinde,
og fostret som følge deraf faar skade eller gaar tilgrunde.
— Straffene for 1. og legemsbeskadigelse kan yderligere
skjærpes i gjentagelsestilfælde, og hvor der er
anvendt gift’o. 1. eller kniv o. 1. (§§ 230 og 232\
Legendarie, samling af legender (s. d.).
Lege’nde (lat. legenda, hvad der bør læses) betegner
dels de kirkelige søndagstekster, dels de udtog af
martyr-og helgenkrøniker, som fra gammel tid læstes i kirkerne,
dels, og saaledes i den alm. sprogbrug, alle slags
helgenhistorier. L.s stof er historiske erindringer, men disse
er udsmykket af en ukontrolleret folkedigtnings fantasi
return —Reutfeld
og har tjent som middelalderens underholdnings- og
opbyggelsesliteratur. Saaledes ogsaa 1.-viserne. [Litt.:
H. Olrik, «Danske helgeners levned» (1893—94).] — I
musiken betegner 1. et tonestykke af episk-lyrisk indhold.
Legendre [løzå’dr], Adrien Marie (1752—1833),
fr. matematiker. Hans arbeider omfatter særlig talteorien
og elliptiske integraler. Î en afhandling om kometbaners
beregning (1805) findes mindste kvadraters metode første
gang brugt. L. har forfattet en geometrisk lærebog
«Éléments de géometrie», som i lang tid var eneraadende
i Frankrige, og som fandt efterlignere i de fleste lande,
ogsaa hos os. Først i den allersidste tid begynder
lærebøgerne i større grad at emancipere sig fra L. Han kom
her ogsaa ind paa spørsmaalet om Euklids postulat og
leverede en ny behandling af parallelteorien.
Legendre [løzå’drj, Louis (1752—97), fr.
revolutionsmand, slagter af profession, en blodrig, høirøstet lyriker,
der trods sit godmodige og retskafne væsen oftere af
lidenskab og uforstand reves hen til voldsomheder. Ven
af Danton, men svigtede ham under processen april 1794
af frygt for Robespierre. Efter dennes fald en hidsig
forfølger af alle Robespierrister.
Leger [løzé], Louis Paul Marie (1843—), fr. filolog,
professor i slavisk sprog og literatur i Paris. Har i en
mængde skrifter, saasom «Cyrille et Méthode», «Études
slaves», «La chronique russe dite de Nestor», «La
mythologie slave» m. fl. skildret slavernes forhold, litteratur
og mytologi.
Legering, homogene blandinger af metaller indbyrdes
eller metalagtige homogene blandinger af metaller og
metalloider. Ikke alle metaller lader sig legere med
hinanden, saaledes ikke jern og sølv. L.s smeltepunkt
er hyppigst lavere end den lettest smeltelige bestanddels
og altid lavere end den tungest smeltelige bestanddels.
En 1. kaldes eutektisk, naar dens smeltepunkt er lavere
end nogen anden 1. af de samme bestanddele. Medens
blyets smeltepunkt er 334 ° og tinnets 230 vil en 1. af
to dele bly og tre dele tin smelte ved 169°. Størkning
af en ikke eutektisk 1. foregaar paa den maade, at der
først udskiller sig en eller flere 1. eller en af
bestanddelene med høiere smeltepunkt, medens der tilsidst bliver
den eutektiske 1. tilbage. Dette fænomen kaldes saigring.
I alm. er 1. mindre strækbare end bestanddelene i ren
tilstand. Navnlig vismut, antimon og arsen giver
skjøre 1. Paa lignende maade bliver staal, der jo kan
betragtes som en 1. af kul og jern, mindre seigt, naar
kulstofholdigheden forøges.
Legg, se Menneskets anatomi.
Leggesaar, kroniske saar paa leggene, særlig hos
folk som lider af aareknuder (s. d ), derfor mest hos ældre
folk; kan undertiden ogsaa være af syfilitisk natur.
Leggiero [leddzérå], let, bruges især ved pianospil for
at betegne, at tangenterne kun skal berøres let og hurtig.
Leggings [le’gginz] (eng.), et stykke lær eller
impreg-neret stof, som til sportsbrug anbringes rundt leggen
til beskyttelse og komfort.
Legion, rom. hærafdeling. 1 republikens ældre tid
bestod en 1. af ca. 4 200 soldater tilfods og 300 ryttere;
fodfolket deltes i 30 manipier à 2 centurier, rytteriet i
10 turmer. Slagordenen opstilledes i tre linjer, der
kaldtes hastati, principes og triarii og afveg indbyrdes i
Rückfracht f — @ return-freight
— ® fret (m) de retour.
return © vende tilbage;
gjenmæle, svare; bringe, sende, betale
tilbage; tilbagevenden, -komst;
retur; tilbagebringelse, -levering;
gjengjæld(else); (spil) revanche;
svar; opgave, (ind)beretning.
returnere — ® zurückkehren;
-senden, -schicken - © return —
(f) retourner, renvoyer, réexpedier,
returveksel — ® Rückwechsel
m — © redraft — ® traite (f)
retournée.
retuse © (bot.) svagt udrandet.
Reue (t) f, anger, fortrydelse,
reuen (t) angre, fortryde,
reuig @ angrende, bodfærdig,
reunion ©, réunion (?) f,
gjenforening; sammenkomst,
forsamling, møde.
réunir (g, reunite ©
gjenforene, -forbinde; © ogs. forsone
(sig); (?) ogs. forsamle;
sammen-føie; forbinde.
Reuse (t) f, teine, ruse.
Reusel ® n, (sjøudtr.)
mastefedt, -smør.
réussir (g lykkes; gjøre lykke;
slaa an.
réussite ® f, heldigt udfald;
lykke; (kort) kabal.
Reute ® f, rydning;
rydde-hakke; ryddeland.
reuten (Ç) rydde, udluge.
Reutfeld ® n, ryddet mark,
ryddeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
