Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legationssekretær ... - Ordbøgerne: R - return ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Reuthacke—rêve
bevæbning og soldaternes alder. — Omkr. aar 100
indførtes en ny inddeling af 1. i 10 kohorter à 3 manipier
à 2 centurier; styrken af en 1. steg til 5—6000 for dog
senere at gaa ned. L. kommanderedes under konsulens
overledelse af 6 militærtribuner.
Légion d’honneur [leziodånø’], se Æreslegionen.
Legis actiones (lat.), i den romerske proces bestemte
høitidelige formler, der i den ældre tid skulde anvendes
ved anklager og i det hele for retten og i visse
forretninger for embedsmænd.
Legislativ (lat.), hvad der tilhører eller tager hensyn
til lovgivningen.
Legislator (lat.), lovgiver.
Legislatur er i konstitutionelle lande navnet paa
den lovgivende myndighed (lat. lex, lov), dog især paa
de lovgivende kammere; l.-periode er det tidsrum,
inden hvilket den af valg udgaaede repræsentation
funktionerer (hos os tre aar).
Legitim, lovmedholdelig, jfr. Legitimation.
Legitimation betegner dels en persons adkomst til
en ting eller ret, dels det bevis, han i tilfælde af, at
hans adkomst bestrides, maa føre herfor; jfr. Bevis.
Som almindelig, om end ikke undtagelsesfri regel kan
man opstille, at ligeoverfor andres krav er den blotte
besiddelse, indtil andet bevis føres af modparten,
tilstrækkelig 1., medens fordringerne er strengere, hvor
man selv vil foretage positive skridt. I en række af
forhold, f. eks. vedrørende faste eiendomme, skibe,
handelsselskaber og prokura, gjældsbreve m. v. har
lovgivningen opstillet visse former, der, hvor ikke modbevis
føres, ansees som tilstrækkelig 1., og f. eks. ved veksler
vil ihændehavelse i forbindelse med formernes iagttagelse
som regel udelukke modbevis. — I familieretten
betegner 1. en handling, hvorved et uegte barn helt eller
delvis bliver ligestillet med et egte. Dette kan ske, helt
ud, ved forældrenes paafølgende egteskab (N. L. 5—2—32)
og, helt eller delvis, ved kuldlysning (s. d.).
Legitimere, se Legitimation.
Legitimi’ster, i alm. betegnelse for tilhængere af
den legitime, fra Gud udledede herskermagt modsat
folkesuverænitet; specielt efter 1830 i Frankrige
tilhængerne af det bourbonske hus modsat orleanisterne
(jfr. Frankrige, historie).
LegnagO [lefiågå], by og fæstning i Italien, prov.
Verona ved Adige; 2767 indb. (1901). Her seirede 26
mars 1799 østerrigerne over franskmændene. L. danner
sammen med Verona, Mantua og Peschiera den saakaldte
fæstningsfirkant.
Legnano [lena’nå], by i Italien, prov. Mailand, ved
Olona; 9647 indb. (1901). L. har betydelige
bomulds-og silkevæverier. Her seirede 29 mai 1176 lombarderne
over keiser Fredrik I.
Legouwé [løguvé]. l.JeanBaptisteL. (1764—1812),
fr. digter; skrev flere daarlige teaterstykker; hans poem
«Le mérite des femmes» gjorde megen lykke. Blev
sindssyg af sorg over sin kones død. — 2. Ernest L. (1807—
1903), fr. forfatter, foreg.s søn, som sin fader en trofast
beundrer af og forsvarer for kvinden. Deraf hans sterkt
besøgte forelæsninger over «L’histoire morale des femmes»,
siden udgivet i bogform, og hans andre skrifter om den
franske kvinde i det 19 aarh., om familielivet, om børnene
Légion d’honneur—Leguaner
60
(oversættelser paa dansk og svensk). L. optraadte tillige
som specialist i skjønlæsning og har meddelt sine
erfaringer paa dette gebet i flere bøger (mest bekjendt er
«L’art de la lecture»). Endelig er han dramatiker.
Sammen med Scribe forfattede han «Adrienne Lecouvreur»,
«Naar damer fører krig». For skuespillerinden Rachel
lavede han «Médée», hvor fru Ristori havde en af sine
glansroller. Udgav memoirer, «Soixante ans de souvenir»
(1886—87, 2 bd.).
Legrand [løgra’], L o u i s (1863—), fr. tegner og raderer.
Har været medarbeider ved franske aviser, er som kunstner
nærmest paavirket af Felicien Rops. Fremhæves kan de
af hans raderinger, der behandler «Livet ved balletskolen».
Legros /"/øgrrd7, Alphonse (1837—), fr. maler,
billedhugger og raderer. Han er elev af bl. a. Lecoq de
Bois-baudran, har foretaget talrige studiereiser til Italien og
Spanien. Hans kunst er præget af enkel monumentalitet.
I 1866 bosatte han sig i London og viede sig fra da af
hovedsagelig til raderkunsten, er lærer bl. a. ved
South-Kensington school. Blandt hans raderinger kan merkes
serierne «Den fortabte søn» og «Dødsdansen», blandt
hans skulptur en kvindelig torso og portrætmedaljoner,
fremdeles portræter, saavel raderede som tegnede med
sølvstift.
Legros [løgrå’J, Vier re, d. y. (1666—1719), fr.
billedhugger, elev af faderen Pierre L. d. æ. (1629 — 1714), der
var meget anvendt ved det franske hof og bl. a. har
deltaget i udsmykningen af Versailles. L. selv fik som
ung den store Romerpris og forblev i Rom for resten af
sit liv. Her findes de fleste af hans verker, saaledes
«St. Ignatius» (sølv, i S. Gesu), «St. Domenicus» (i
Peterskirken), flere gravmæler, marmorstatuer etc.
Leguaner (iguanidæ), en stor, meget form- og artrig
familie indenfor øglernes orden; de er alle af typisk
øgleform med fire lave ben og længere eller kortere hale.
Kroppen er dækket af smaa, oftest taglagte skjæl, der
hyppig er kjølede og løber ud i spidser og torne. Tungen
er kort, tyk og blød, kun fri i spidsen og næsten ikke
kløftet. To grupper: 1. Agamerne i den gamle verden
har tænderne siddende paa selve kjæveranden (akrodonte
tænder), har oftest større hjørnetænder og rygskjællene
i skjæve tverrækker. Mange arter, særlig australske, har
en opreist gang. 2. De egentlige 1., udelukkende i
Amerika, har tænderne siddende indenfor kjæveranden,
støttet til denne (pleurodonte tænder), ingen særlig
udprægede hjørnetænder og ryggens skjæl i rette tverrækker.
Indenfor begge disse rent systematiske grupper findes en
overordentlig formforskjel, og de talrige slegter falder efter
sit ydre i to biologiske grupper, nemlig: Træ-1.
(igu-aner) med sammentrykt krop, lang hale, temmelig høie
lemmer med lange tær og lange, krumme klør; oftest
har de livlige, brogede, mest grønlige farver, opstaaende
skjælkamme nedad ryg og hale; de er særlig egnede til
at klatre i trær og buske, hvor de med sin store
be-skyttelseslighed let undgaar opmerksomheden. De opnaar
ofte i Afrika, Asien og Australien en længde af mellem
1 og 2 m.; enkelte har hefteblade under tærne.
Eiendommelige er de smaa ostindiske drager (draco) med
en svævehud paa kroppens sider, støttet af de forlængede
ribben. Jord-1. har nedtrykt krop, lave ben med
korte, rette klør, kort hale, og skjællene er oftest torn-
Reuthacke, -haue ® f,
rydde-hakke.
Reutland (t) n, rvddeland.
rev (klippe) - ® Riffn, Klippe
f - @ ledge of rocks ; reef — (?)
récif m ; (sand) banc (m) de sable.
rev (i seil) - ® Reff, Riff n
-@ reef - ® ris m.
rev (svøb) - ©Windel, Wickel
f - (e) swaddle, swaddling-cloth(es)
— (g maillot m.
revaccination (e) & ® f,
om-vaksination.
revaccinate (ê), revacciner
(f) omvaksinere.
revalidation (f) f, ny
godkjen-delse.
revalider (ggodkjende, erklære
for gyldig igjen.
revaloir (f) gjen^jælde.
revaluation (e) omtakst.
revalue le) omtaksere.
revanche (g f, gjengjæld, hevn ;
opreisning.
revancher ® hevne, hjælpe,
forsvare.
rêvasser ® drømme (urolig),
fantasere ; grubl(iser)e, spekulere,
rêvasserie (f^ f, drømmen,
fantaseren; drømmeri, fantas(ter)i,
rêvasseur ® m, drømmer,
fantast.
revbarn — ® Windelkind n
— (e) babv; child in swaddling
clothes — ® enfant (m) au maillot.
reve (seil) - (t) reffen — (e) reef
- ® prendre un (des) ris.
rêve (g m, drøm; fantasi;
hjernespind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
