Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legumin ... - Ordbøgerne: R - reveal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Legumïn—Lehmann
62
formede. Farverne er graa og brune, egnede til jordliv
paa stepper og i ørkener; navnlig de meget tornede
former har ofte et yderst hæsligt og fantastisk udseende.
Mange overgangsformer mellem disse to typer findes.
L.s føde er som regel insekter og smaadyr; flere af de større
former æder dog planteføde, og hav-1. (amhlyrhynchus
cristatus) paa Galapagos-øerne endog tang. Næsten 100
slegter med ca. 400 arter kjendes,
Legumïn, plantekaseïn, som findes i belgplanternes
frø samt f. eks. i havre. Fremstilles ved heftig rystning
af pulveriseret frø med 0.1 pet. kalilud. Udfældes
der-paa af alkaliopløsningen med tynd eddikesyre som
fnok-ket bundfald, der vaskes med alkohol og æter. Opløselig
i kogsaltopløsning, men mister denne evne, naar den
har staaet nogen tid opløst i kalilud. Opløselig i alkalier
og i sterk eddikesyre, men mister opløseligheden ved
kogning med vand. Giver ved kogning med tynd
svovlsyre leucin, xyrosin, glutaminsyre og meget asparaginsyre.
Leguminosæ, se Belgplanter.
Leh, by i Indien, Kashmir, nær Indus, 3430 m. o. h.,
den vigtigste by i prov. Ladak; omkr. 4000 indb. Stor
handel med det vestlige Tibet, samlingsplads for
handlende fra alle lande omkring.
Lehâr, Franz (1870—), ung. komponist,
orkesterdirigent i Wien, studerede i fem aar som fiolinist ved
konservatoriet i Prag, debuterede i 16-aarsalderen med
to sonater, virkede ogsaa i nogen tid som militær
kapelmester baade tillands og i marinen. For scenen skrev
han først operaen «Kukuska» (eller «Tatjana»), men gik
over til operetten med «Wiener Frauen», «Die Juxheirath»,
«Der Götttergatte» og «Der Rastelbruder». Han slog
dog først igjennem med «Den glade enke» (1905), som
blev en næsten enestaaende verdenssukces og senere har
været fulgt af en række populære operetter, «Manden
med de tre koner», «Greven af Luxemburg» og senest
«Zigeunerliebe» og «Fürstenkind» (1910).
Le Havre [løåvr], se Havre.
Lehe (Bremerlehe), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Stade, ved Bremerhaven; 31826 indb. (1905). L. har
3 evang. kirker, realskole, cementfabrik, bryggeri,
damp-vaskeri, dampmølle og teglverk.
Lehmann, Alfred Georg Ludvig (1858—), d.
eksperimentalpsykolog, brodersøn af Orla L., cand. polyt.
1882, 1884 dr. phil. for en afhandling om farvernes
æstetik, studerede derefter i Leipzig (1885—86) hos W.
Wundt, blev 1890 docent ved Kbh.s universitet og 1910
prof. 1889 havde han faaet d.Videnskabernes selskabs
guldmedalje for sit arbeide «Hovedlovene for det
menneskelige følelsesliv». Mere populære er hans arbeider
«Hypnosen og de dermed beslegtede normale tilstande» (1890)
samt det store verk «Overtro og trolddom» (1893—96),
der ogsaa er udkommet i tysk oversættelse. Hans
hovedverk er en række undersøgelser af «De sjælelige tilstandes
legemlige ytringer» (1898). Fortsættelsen er udkommet
paa tysk under titelen «Elemente der Psychodynamik».
Lehmann, Halfdan (1825—1908), n. embedsmand.
1874—79 borgermester i Kristiansand, 1879—1906
statssekretær under 12 ministerier. 1881 og 1884 tilforordnet
medlem af statsraadet. Medlem af flere kgl.
kommissioner og departementale komitéer og interesseret for
kirkelige og religiøse spørsmaal. Skrev som tillægshefter
reveal—revenants-bon s
til «Folkevennen» «Velstandslære for menigmand og til
skolebrug» (1872—74).
Lehmann [lemân], Henri (eg. Karl Ernst
Rudolph Heinrich Salem L.) (1814—82), fr. maler,
tyskfødt, naturaliseret 1847. Hans kunst udmerker sig
ved adskillig skjønhed, men er glat og noget udvortes i
sin karakter, uden egentlig personlig dybde. Bedst er
hans nøgne kvindefigurer og hans store dekorative
arbeider, bl. a. i Paris’ raadhus. Flere portræter findes
ogsaa fra hans haand.
Lehmann, Joh annes Edvard (1862—), d. teolog
og religionshistoriker, 1896 dr. phil., 1900 docent i
religionshistorie ved Kbh.s universitet og 1910 prof. i
teologi (religionshistorie og religionsfilosofi) ved Berlins
universitet. Ved sin livfulde, tankerige fremstillingsevne
baade som taler og skribent har L. øvet stor indflydelse.
Af en række afhandlinger, oversættelser og mindre
skrifter nævnes her kun de nyeste: «Almueliv og eventyr»,
«Opdragelse til arbejde», «Romantik og kristendom»
(alle fra 1910). L.s større arbeider er: «Zarathustra»,
en bog om persernes gamle tro (2 bd. 1899—1902);
«Mystik i hedenskab og kristendom» (1904) og «Buddha,
hans lære og hans gerning» (1907).
Lehmann, Karl (1858—), t. jurist og retshistoriker,
professor i Rostock, har ogsaa ydet værdifulde bidrag
til Nordens retshistorie.
Lehmann, Karl Friedrich August (1843—93),
t. stenograf. Oprindelig skomager, fra 1867 fabrikant af
støvlehæle, offentliggjorde 1875 et eget stenografisk system,
som hurtig vandt stor udbredelse, og for hvis indførelse
han senere helt ofrede sig. Efter 1888 forenklet og
forbedret af rigsdagsstenografen Johannes Dahms (1865—),
hvis «Lehrgang der Stenotachygraphie» 1904 var
udkommet i 11 oplag. Systemets hovedorgan er
«Allgemeine deutsche Stenotachygraphenzeitung».
Lehmann, Lilli (1848—), t. sopransangerinde og
lærerinde, debuterede i Prag og har senere virket ved
flere tyske scener, særlig som kgl. kammersangerinde
ved Berlineroperaen. I 1886 koncertturné i Amerika,
hvor hun giftede sig med tenorsangeren Paul Kalisch.
Har offentliggjort skriftet «Min sangkunst» og en studie
over «Fidelio».
Lehmann, Peter Martin Orla (1810—70), d.
politiker. Student 1827, cand, jur. 1835, høiesteretsadvokat
1844, men allerede i studieaarene optaget af politik og
samfundsspørsmaal. 1835 redaktør af
«Kjøbenhavns-posten». Grundlagde 1839 «Fædrelandet» som stort
organ for oppositionen. I skrift og tale virksom for de
frisindede, nationalliberale idéers udbredelse og en
glimrende agitator i kraft af høi tankeflugt, veltalenhed og
vindende personlighed. Stiftede 1835
Trykkefriheds-selskabet og gav ved en stor tale heri 4 nov. 1836 stødet
til den slesvigske bevægelse. Hans program var
oprindelig Slesvigs deling efter sproggrænsen, senere
hertugdømmets bevaring efter Eideren. Kom 1840 ind i det
offentlige liv som borgerrepræsentant for Kbh. og
medlem af Roskilde stænderforsamling. Arbeidede i de
følgende aar for at hæve bondestanden politisk og økonomisk
og blev 1846 medlem af det første styre i
Bondevennernes selskab. Søgte herigjennem bl. a. at udvikle
stænderrepræsentationen til en virkelig fri forfatning.
reveal © afsløre, lægge aaben,
aabenbare ; vindusfrise.
revealable (g) som kan
aaben-bares.
revêche (D grætten, tver,
uvenlig-
réveil ® m, reveille ©,
Reveille ® f, revelje; ® ogs.
op-vaagnen; opvækkelse; (i ur)
vækker.
réveil(le)-matin ® m,
væk-kerur.
réveiller (î) vække (igjen);
fremkalde paa ny; fornye. se r.
vaagne (igjen).
réveilleur (?) m, vækker,
réveillon ® m, natmaaltid;
julegilde; nadver (efter
midnatsmessen).
réveillonner (?) ture jul(egilde).
revel © svire, opføre
bakka-nal(er), pokulere; (svire)lag,
lystighed.
révélateur ® m, aabenbarer,
angiver; (adj) aabenbarende,
røbende.
revelation ©, révélation (D
f, aabenbaring, -else; afsløring.
révéler (f) aabenbare, afsløre,
røbe.
revel ler©nattesværmer,
ranglefant; lækkermund.
revelry © stølende gilde;
rangel, sus og dus.
revenant ® behagelig,
indtagende, tiltalende; (m) gjenfærd,
-ganger; spøgelse.
revenants-bons ® m pl,
biindtægt, -fortjeneste; overskud (i
kassen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
