Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leipzig ... - Ordbøgerne: R - revet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
révisai—revivification
Leir—Leitha
72
havde forladt den. I slaget ved L. deltog opimod V2 mill,
soldater, deraf ca. 200 000 paa fransk side. Døde og
saarede var af preussere 16 000, russere 21 000,
østerrigere 14 000, franskmænd 38 000.
Leir, samling af barakker, store telte eller hytter,
hvori en militærafdeling huses, naar den i længere tid
skal forblive paa samme sted uden at kunne indkvarteres.
Paa vore eksercerpladse vil fremtidig hvert regiment
saavidt muligt blive lagt i én samlet 1., hvor der dog
alene for rekrutstyrken paaregnes barakker; disse suppleres
under regimentsamlingerne med store telte, hvert beregnet
paa 14 à 16 mand. L. bruges ogsaa i samme betydning
som bivuak (s. d.). En 1.-plads bør ligge paa tør mark
og ved kjørevei samt være beskyttet mod vind; der maa
være let adgang til vand, ved og halm. Man foretrækker
flere mindre for en stor, fælles 1.
Leiranger (tidligere Ledingen), herred i Nordlands
amt, n. f. Bodø, 168.29 km. med 1248 indb.; 7.68 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. sogn af Steigen prestegjeld,
er et kystdistrikt paa østsiden af Vestfjorden. Kysten
er sterkt indskaaret af brede og dybe fjorde med
grupper af holmer og skjær udenfor. Fjeldene er
alpe-formige, steile og blankskurede ; de naar i Kraaktind i
syd en høide af 1048 m. Terrænet er ved de mange
fjorde og ved en række lave, myrlændte eid opdelt i
flere adskilte partier. Arealet af øerne opgives til 18.2 km.^,
aker og eng er 3.7 km.^, skogen (løvskog) 10.0 km.^
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. Ferskvand
ialt 2.3 km.^ Jordbunden er dels myrlændt, dels
sand-holdig. Der opgives at være 9562 maal udyrket for
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901 — 07 er der
opdyrket 247 maal. Der er tilstrækkelige
hjemmehavne-gange, gode fjeldbeiter og udstrakte torv- og multemyrer.
Paa Husø og Maalø er gode dunvær. Den vigtigste
næringsvei er fiskeri. Udbyttet af hjemmefisket opgives for 1908
til 22 450 kr., i 1906 opgives værdien af fiskerierne til
72 100 kr. Steigen sparebank, oprettet 1860, ligger inden
herredet. Antagen formue 1909 404 300 kr., indtægt
173 720 kr. Inden herredet, der staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bodø, ligger det kjendte handelssted Grøtø.
Leirelven (el. Leir a), flere steder forekommende navn
paa elve. Særlig nævnes: 1. L., der udspringer af en
række vande paa skogvidderne mellem Hadeland og
Nannestad; den flyder i vestkanten af Romerikssletten
og falder i Øieren mellem Lillestrøm og Fetsund.
Nedslagsdistrikt 657 km.^ — 2. L. i Jotunheimen, vest for
Galdhøpartiet. — 3. L. ved jernbanestationen Leira i
Nordre Aurdal, Valdres, m. fl.
Leirfjorden, ca. 20 km. lang og gjennemsnitlig ca.
3 km. bred fjord, der fra Sandnessjøen skjærer østover ind
i landet. Trakterne omkring L., der udgjør et eget L.
sogn under Stamnes prestegjeld, er et af Nordlands
bedste jordbrugsdistrikter.
Leirflaten, Hans Hansen (1800—85), n.
bygde-kunstner, født paa en husmandsplads under Bjølstad i
Hedalen, hvor han ogsaa blev boende. Udmerket
laase-smed, Ijaa- og øksesmed; arbeidede særdeles vakre,
stilfulde og solide dørbeslag og andre beslagarbeider. L. var
udlært smed i Bergen omkr. 1821, men lagde sin
hjembygds bedste mønstre, især Peder Langrustens, til grund
for sine ypperlige arbeider.
Leirfossen, vandfald i Flaamselven i Sogn (51.4 m.),
opgives for tiden at repræsentere 315 eff. hk.
Leirfossene, to fald paa 31 og 23 m. i Nidelven,
straks syd for Trondhjem. Det øvre fald, der benævnes
Øvre el. Store Leirfoss, opgives for tiden at repræsentere
2320 eff. hk., og det nedre, der benævnes Nedre el.
Lille L., 1730 eff. hk. Ved Øvre L. ligger Trondhjems
elektricitetsverk, ved Nedre L. turisthytten Fossestuen.
(Se planche Fosse.)
Leirhø, ca. 2300 m. høit sneklædt fjeld i Jotunheimen,
paa østsiden af Visdalen mellem Veobræen og
Heilstugu-bræen.
Leirlid, Olav Larsson (1832—1910), telemarkisk
spillemand, en af Myllargutens betydeligste elever, rigt
udrustet med musikalske anlæg; men hans kunst
stansedes midt i sin udvikling af et pietistisk livssyn.
Leirungsdalen, et trangt dalføre paa sydsiden af
Gjende og parallelt med dette vand. I L., der
gjennem-strømmes af Leirungselven, er der udmerkede
havnegange. Naturen er storslagen. Snebræer, botner og
pigger veksler. Paa nordsiden af dalen ved dens vestre
ende ligger den spidse, 2294 m. høie Leirungstind.
Leirvassbu, turisthytte i den centrale del af
Jotunheimen, sydvest for Galdhøpartiet. L. ligger ved det
lille Leir vand i den søndre ende af Leirdalen,
hvor Utlas dalføre begynder.
Leirvik, tæt samling huse (strandsted) paa østsiden
af Stord i herredet af samme navn. Søndre Bergenhus
amt. Paa stedet, der har post, telegraf og
dampskibs-anløb, bor der 334 mennesker i 50 huse (1900). Bekjendt
sommeropholdssted. L. er sædet for Søndhordlands
amtsskole, og straks nord for L, ligger det kjendte Stord
seminar. Distriktsfængsel. Der udkommer to ugeblade.
Leisnig, by i Sachsen, kreds Leipzig, ved Freiberger
Mulde, 155 m. o. h.; 8220 indb. (1909). L. har betydelig
industri i træ, metal og maskiner.
Leist, Burkard Wilhelm (1819—1906), t.
rets-historiker. 1847 prof. i Rostock, fra 1853 i Jena.
Fremragende kjender af romerretten og de øvrige antike
retsforfatninger og navnlig kjendt ved sine arbeider i
sammenlignende retsforskning : «Gräkoitalische
Rechtsgeschichte» (1884), «Altarisches jus gentiumy> (1889) og
«Altarisches jus civilei> (2 bd., 1892—96).
Leistikow, Walther (1865—1908), t. landskabsmaler.
Elev af Eschke og Gude, var bosat i Berlin. L. var en
af «de elleve», der med Max Liebermann og L. von
Hof-mann som førere danner grundlaget for Secessionen. Hans
landskaber er sterkt stiliserede. Sine sujeter henter han
ofte fra Berlins omegn. Nævnes kan ogsaa billeder som
«Fra Etschdalen ved Meran», «Parti fra Visby» (1900) etc.
Leith [ITp], by i Skotland, Edinburghshire, ved Firth
of Forth; 86 000 indb. L. er Edinburghs befæstede havn,
og de to byer støder lige til hverandre, ligesom de ogsaa
er forbundet saavel ved jernbane som sporvei.
Skibsbyggeri, fiskeri, handel. Norsk konsulat (sammen med
Edinburgh! Den norske skibsfart paa L. udgjorde 1908
154 skibe (af ialt 6700) paa 62 000 tons (af ialt 2V4 mill.).
Leitha, høire bielv til Donau, opstaar ved forening
af Schwarzau, der kommer fra de nederøsterrigske
kalk-alper, og Pitten fra den steyerske grænse. L. er delvis
grænseelv mod Ungarn(heraf navnet Gis- og Transleithanske
kan (bør) gjennemsees, revideres.
révisai @ ^iennemsyn,
revision.
revise ©, reviser, réviser
(f) gjennemse, efterse, revidere; (e)
ogs. anden korrektur, second r.
@ tredje korrektur.
reviser réviseur,
réviseur (D m, revisor; © ogs.
korrektør.
Revision ® f, revision
revision, révision ® f,
revision, gjennemsyn; @ ogs. det
gjen-nemseede, rettede; mandtal,
conseil (m) de r. (Doverkrigsret;
ud-skrivningskommission.
revisit @ besøge paa ny.
revisor — ® Revisor m — @
revisor, auditor — ® contrôleur m.
revival © gjenoplivelse,
-vækkelse; ny ikraftsættelse (af lov);
vækkelse(smøde); reprise,
gjenop-taget stykke.
revivalism © vækkelsesaand,
revivalist ©
vækkelsesprædikant.
revive ©, revivre ® lev(n)e
op igjen, faanytliv; © ogs. bringe
til live igjen; opfriske, fornye;
gjenoptage (teaterstykke); opfarve.
faire r. friske op (farver).
reviver © gjenopliver;
oplivnings-, forfrisknings-, fornyelses-,
opfarvningsmiddel. hat-r.
hatte-børste.
revivificate © = revive,
revivification © & (f) f,
(gjen)-oplivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
