Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leitmeritz ... - Ordbøgerne: R - revivifier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
revoilà—revolutionsmand
75
Lektie—Le Mans
76
dyrkning skikket jord, og i tidsrummet 1901—07 er der
nyopdyrket 378 maal. Der er gode havnegange og
ud-merkede tjeldbeiter. Et meieri. De vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Der er flere sa^- og
mølle-brug, et farveri. Hjemmefisket er af stor betydning, og
der drives tildels et godt sildefiske. I 1905 fiskedes der
saaledes fedsild for 332 375 kr., i 1908 var udbyttet
154 767 kr. L. sparebank, oprettet 1860. Antagen formue
1909 1 531 000 kr., indtægt 288150 kr. Der er gjort en
del oldfund fra stenalderen. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Lektie (lat.), et læsestykke, som gives eleverne i lekse
i en skole; et stykke af bibelen, som oplæses under
gudstjenesten for alteret.
Le’ktor (lat., «forelæser»), lærere i moderne sprog ved
universiteterne; i Sverige ogsaa titel for lærere ved de
liøiere skoler.
Lekve, Endre (1833—82), n. ingeniør, f. i Ulvik,
Hardanger, blev underofficer og opholdt sig med
permission 1856—59 ved den tekniske skole i Hannover. Jan.
1860 tiltraadte han som lærer i bygningsfag ved den
tekniske skole i Helsingfors. Med skolens overgang til
høiskole fulgte professortitel. L. var høit anseet i
Finland baade som praktisk ingeniør og som lærer i de
tekniske videnskaber. Hans portrætbuste er opstillet i
Helsingfors’ tekniske høiskoles aula.
Lekve, Thorbjørn (1845—97), n. overingeniør,
studerede i Helsingfors 1863 — 66, siden i Zürich 1866—69
og arbeidede praktisk ved jernbaneanlæg i Østerrige og
ved Smaalensbanen. I
1877 overlærer i
bygnings-ingeniørfag ved Kra.
tekniske skole, hvor han
udførte et grundlæggende
og frugtbringende arbeide
paa ingeniørvidenskabens
omraade. I 1880 medlem
af den tekniske
under-visningskommission, der
bl. a. udarbeidede planen
for den tekniske høiskole.
Fra 1891 chef for den
tekniske revision under
arbeidsdepartementet, i
hvilken stilling han
indlagde sig stor fortjeneste
af de offentlige arbeiders
centraladministration. L.
tog virksom del i
forberedelserne til
Bergens-banens gjennemførelse,
bl. a. befor han flere gange fjeldet ved vintertid for at
organisere arbeidet og udføre snemaalinger, og han stod
1894, da stortingets afgjørelse faldt, i fremste række blandt
Bergensbanens mest fremtrædende mænd. Han blev
banens første overingeniør og ledede dens planlæggelse og
bygning indtil sin død. Den Norske ingeniør- og
arkitektforening reiste ham 1908 en bautasten ved Finse station
paa Bergensbanens høifjeldsovergang. Har skrevet talrige
artikler i dagsaviserne og i fagskrifter, særlig om tekniske
emner, samt afh. om hvælvteori og tagkonstruktioner.
>•7
Thorbjørn Lekve.
Leky’thos (græ.), attisk vaseform, alm. anvendt i
old-! tiden. L. er et smukt lidet kar med fod, oval beholder
(ca. 1.) og snæver hals, forsynet med hank.
Leland [IWnd], Charles Godfrey (1824—1903),
amer. forfatter, f. i Philadelphia, studerede i Tyskland
og Frankrige, men opholdt sig senere mest i England,
hvor han skrev: «Hans Breitmann’s ballads», en samling
digte i pennsylvansk dialekt, «The Gipsies», «Abraham
Lincoln», samt en bog om sløidundervisning, «Practical
education».
Lely [ifli], Sir Peter (eg. Pieter van der Faes)
(1618—80), holl. maier, d. i London, hvor han var bosat
fra 1641. L. var først under Cromwell, senere som Karl
II’s hofmaler Englands mest søgte portrætmaler, som
kunstner noget maniereret og sterkt paavirket af Van
Dyck. I sin ungdom malte han ogsaa landskaber; han
har ligeledes dyrket historiemaleriet. Arbeider af ham
findes i flere af Europas muséer, saaledes i Stockholm
og Kjøbenhavn.
Lemaire [lømér], Philippe Joseph Honoré
(1798—1880), fr. billedhugger. Vandt i 1821 den store
Romerpris. Som kunstner tilhører han den strengt
antikiserende retning fra begyndelsen af det 19 aarh. Til
hans bedste verker hører relieffet i Madeleinekirkens
gavlfelt. 1 Versaillesmuséet findes hans statuer af Ludvig
XIV, prinsen af Condé, general Kléber o. a.
Le Maire-strædet [lømér-], Sydamerika, mellem
Ildlandet og Statenøen, opdaget 1615 af Le Maire og
Schouten.
Lemaître [lømætr]^ Jules (1853—), fr. kritiker og
forfatter; som sin lærer Renan først i presteskole; siden
blev han filolog og latinskolelærer og tog doktorgraden;
derpaa gik han over i litteraturen og skrev kritiker i
aviser og tidsskrifter (samletitler: «Les contemporains»,
«Impressions de théâtre»). Hans kritik er noget af det
fineste man kjender i faget; den bekjender sig til den
impressionistiske retning, som lægger vegten paa det
personlige indtryk, kunstverket frembringer, ikke paa
forudopgjorte dogmer. L.s stil er naturlig og frisk,
«foraarsagtig», har man sagt. Han har havt øie for
andet end fransk; han var i sit land den første, som
viste forstaaelse for Ibsen. L. har ogsaa forsøgt sig i
versskrivning, fortælling, roman, novelle (norsk overs,
ved Johan Petersen, «Kongerne», «Myrrha»; Bergen 1897).
Af hans teaterstykker er «Le pardon» det bedste. L.
kastede sig siden ind i den nationalistiske politik. Nu
er han heldigvis atter gaaet tilbage til litteraturen. [Jfr.
artikler af Løseth i «Tidssignaler» og «Ringeren».]
Léman, Lac [laklemä’], fr. navn paa Genfersjøen.
Le Mans [lømå], Frankrige, hovedstad i depart.
Sarthe (ved elven Sarthe, over hvilken her flere broer)
og i den gamle provins Maine; 65 000 indb. Strategisk
vigtigt krydspunkt (i Vestbanen) for flere færdselslinjer
(Paris—Angers, Tours—Alençon o. a.). Gammel gotisk
katedral med interessante glasmalerier. Linindustri,
marmorbrud, tidligere var fabrikation af vokslys byens
betydeligste industrigren. — L. M., i oldtiden Vindium,
var de keltiske cedomaniers hovedstad, paa Karl den
stores tid en af Frankerrigets anseligste byer, men
herjedes i 9 aarh. af normannerne. Den republikanske hær
under Marceau seirede over vendéerne ved L. M. 12 dec.
revoilà le r.! der er han
igjen.
revoir ®gjense, se igjen;
gjen-nemse; undersøge, revidere; m,
gjensyn
revoke @ tilbagekalde, -tage;
ophæve; ikke bellende (farve, i
kort); ikke bekjenden.
revoler (f) flyve, ile tilbage,
revolin (¥) m, kastevind.
revolte - ® Revolt f,
Aufstand m — @ revolt — (f)
révolte f.
revoltere — ® revoltieren,
sich empören — @ revolt — (f)
révolter.
révolu (f) udløben, fuldendt;
forløben, svunden.
revoluble (e) omdreielig,
omløbende, -dreiende.
revolute révolutif (?)
tilbage-, nedadrullet.
Revolution (t) f, revolution
(ê), révolution ® f, revolution;
@ & (f) ogs. omgang, omdreining,
omløb.
[-revolutionary©,révolutionnaire-]
{+revolutionary©,révolution-
naire+} (f) revolutions-,
revolutionær; (f) ogs. m, jt-evolutionsmand.
revolutionere — (t) revolutio-
nieren, aufwiegeln, aufhetzen - (e)
revolutionize - (f) révolutionner.
revolutionism (ê)
revolutionstilstand, revolutionære lærdomme.
revolutionist (ê)
revolutionsmand.
revolutionsmand — (D
Revolutionsmann, Revolutionär m —
(e) revolutionist — ®
révolutionnaire m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
