Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lembcke ... - Ordbøgerne: R - revolve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Lembcke—Lemæn
1793. 1870 den franske vestarmés hovedkvarter. Jan.
1871 angreb prins Friedrich Karl general Ghanzy, som
havde samlet store troppemasser omkring L. M. til
undsætning af Paris, og tvang efter flere dages blodige
kampe franskmændene paa flugt.
Lembcke, Christian Ludvig Edvard (1815—97),
d. forfatter og skolemand. Kyndig og samvittighedsfuld
oversætter (Shakespeare, Byron, Tegnér o. a.). Enkelte
af hans lyriske digte er blevet folkesange.
Lembcke, Jacob Christoffer (1833—1907), d.
filantrop og dyreven, bekjendt for humane og
filantropiske bestræbelser, bl. a. gjennem Foreningen til
dyrenes beskyttelse, hvis formand og mest energiske
leder han var en lang aarrække.
Lemberg (polsk Lwow), Østerrige, hovedstad i
Galizien, ved Peltew (til Bug); 189 000 indb. Omkring
den indre by forstæderne Halicz, Krakau, Zolkiew og
Lyczakow. Polsk universitet. Af befolkningen er 77
pet. polakker, 12 pet. tyskere, 10 pet. ruthener; 51 pet.
rom. kat., 18 pet. græ. kat., 1.6 pet. evang., 27.7 pet. jøder.
Især i jødernes hænder er den store handel med
landbrugsvarer. Industrien omfatter brænderier,
fyrstiktil-virkning, maskinfabrikation. — L. var ruthenisk residensby,
erobredes af kong Kasimir d. store, som hidkaldte tyske
kolonister. Efter i 17 og 18 aarh. at have været erobret
i rækkefølge af kosakkerne, tyskerne, svenskerne, tilfaldt
L. 1772 Østerrige.
luemercier [løniær sie’], Nepomucène (1771—1840),
fr. digter; skrev en masse ting i forskjellige genrer, men
saa temmelig uden talent. Til gjengjæld var han rig
paa reformidéer, og han danner overgangen til romantiken
i sine tragedier, hvor han løsriver sig fra enhedernes
herredømme, og i sine historiske komedier (mest bekjendt
«Pinto»). Har plagieret Shakespeare.
Lemgo, by i fyrstendømmet Lippe Detmold; 9363
indb. (1909). L. har fire evang. og kat. kirke, to slotte,
gymnasium, vognfabrik, tekstilindustri, garveri, bryggeri,
teglverk og lærredsvæveri.
Lemmer, ekstremiteterne, arme og ben; se
Menneskets anatomi.
Lemmergat (sjøudtr.), langskibs huller i bundstokkene,
tæt ved kjølsvinet, som bundvandet kan rinde igjennem.
Lemnaceæ, se Andemadfamilien.
Lemnisk jord, se Bolus.
Le^mnos, nu L i m n o, tyrk. Lemni, ø i den
nordligste del af Ægæerhavet, i mutessarifatet Bigha (eller
Dardanellerne, hvis hovedstad er Kastro paa L.), 454 km.^;
27 000 indb. (for det meste ortodokse græker). L. bestaar
af sandsten og trachyt, er klippig, træbar, men frugtbar
(godt beiteland); indb. driver fiskeri og landbrug, udfører
korn og kvægprodukter. Den «lemniske jord», et slags
bolus (s. d.), tilskrives lægende kraft. L. er tyrk. fra 1657.
Lemoine [lømwa’n] (Le Moine, Le Moyne),
François (1688—1737), fr. maler. Vandt i 1711 den
store Romerpris, paavirkedes af tidens italienske
manierister, bl. a. af Carlo Maratti, malte kort efter hjemkomsten
sit hovedverk «Herkules’ apoteose» (kolossalbillede i
Versailles), blev omtrent samtidig hofmaler og
akademimedlem. Han tilhører Ludvig XIV’s tidsalder, men viser
ved sin sødlige malemaade over til den følgende periode;
Boucher og Natoire har været hans elever. L. begik selvmord.
revolve—rhabillage
Lemon, se Citrontræ r.
Lemon squash [le’mdii skwåsj, læskedrik, tilberedes
af udpresset citronsaft, isvand og sukker; opsuges gjerne
gjennem straa.
Lemonnier [lømånje’], Camille (1845—), en af
Belgiens største forfattere; medarbeider i parisiske blade
og tidsskrifter; skulde blive jurist, men foretrak kunst
og litteratur. Begyndte som kunstkritiker og har skrevet
en bog om maleren G. Courbet. I litteraturen sluttede
han sig længe til den Zolaske naturalisme og overbød
selve mesteren i sine kraftige romaner og fortællinger,
som «Le mâle», «Le mort», «Happe-Chair», «Madame
Lupar», «L’homme en amour» (1897). Men han har
ogsaa skrevet smukke barnebøger og en moders dagbog
(«L’arche»). I «L’île de vierge» (1894) er han symbolist.
Han har tillige behandlet sociale, religiøse og politiske
emner. (Jfr. Løseth i «Samtiden» 1901, s. 270.)
Lemot [lømå’], François Frédéric (1773—1827),
fr. billedhugger. Han slog igjennem i 1795 med sin
kolossalstatue af den franske nation. Med sin
klassi-ciserende stil svarede han til tidens smag og fik derfor
baade under Napoleon og under Ludvig XV^III adskillige
større opgaver; han har saaledes udført rytterstatuen af
Henrik IV, Murât o. a., statuer af bekjendte romere,
relieffer til Louvrekolonnaderne o. s. v.
Lemström, Karl S el i m (1838—1904), finsk fysiker,
fra 1878 professor ved Helsingfors universitet, studerede
fornemmelig jordmagnetisme og luftelektricitet. Hans
studier over elektricitetens indvirkning paa planters vekst
er fortsat af andre i større stil og med interessante og
lovende resultater.
Lemurer, siegt af halvaberne (s. d.), adskiller sig fra
andre halvaber væsentlig ved sit ræveagtige hoved med
middelstore øine. Baglemmerne er betydelig længere
end forlemmerne. Siegten er begrænset til Madagaskars
skogtrakter, hvor der findes flere arter.
Lemurer (lat.), hos romerne de hvileløse sjæle til
onde afdøde; gjenfærd. Til deres udsoning holdtes
aar-lige fester (lemuria) 9, 11 og 13 mai.
Lemvig, kjøbstad i Ringkjøbing amt, Jylland, ved en
liden vik af Nissum bredning. Malerisk beliggenhed under
høie, steile skrænter. L. var til i middelalderen, men har
hverken historie eller historisk præg. 3289 indb. (1906).
Lemæn (mijodes), en liden gnaverslegt, hørende til
studsmusenes gruppe; det er meget plumpt byggede
smaadyr med korte ben, ganske kort, haaret hale, og
med ørene helt skjult i den langhaarede, tætte pels; de
har kraftige graveklør og behaarede fodsaaler. Mest
kjendt er den
skandinaviske fj el d l. (m. lemnus);
dens overside er brun gul
med mørke flekker, to
rustgule længdestriber paa
hovedets side; halen,
poterne og undersiden
ligeledes rustgule. Kroppen
er 15 cm., halen 1.5 cm.
lang. Den lever i det
nordlige Skandinaviens
høifjelde, ovenfor
trægrænsen og ned i birke-
Fjeld-lemæii (mijodes lemnus).
revolve @ (lade) rotere, dreie
sig; omgaaes med (planer),
revolving light blinkfyr.
revolver — ® Revolver m —
@ & d) revolver m.
revolverkanon — ®
Revolverkanone f - (g) machine gun - (f)
canon (m) revolver.
revse - (t) züchtigen, strafen,
ahnden — @ chastise, correct —
(D châtier, punir.
revselse — (t) Züchtigung f —
@ chastisement, correction — (?)
châtiment m, punition f.
revue (?) f, gjensyn; efter-,
gjennemsyn; undersøgelse;
mønstring, revy; tidsskrift, revy,oversigt,
révulsif ® (m), revulsive @
afledende (middel).
revulsion (g, révulsion ® f,
(med.) afledning; @ ogs. omslag
(sind).
reward (g gjengjælde; belønne;
gjengjæld, belønning.
rewardable (g værdig til
belønning.
rewrite (e) omskrive,
rez d): r.(-)pied, r.(-)terre,
r. de terre lige ved jorden.
rez-de-chaussée (f) m, første
etage.
rhabarbarate © som
indeholder rabarbra.
rhabdology (e) kunsten at regne
med smaa firkantede staver.
rhabdomancy {ë) rabdomanti,
spaadom ved en stav (ønskekvist).
rhabillage (f) m, istandsættelse,
udbedring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
